Hold om mig - JDB

Carlina har altid haft et tæt forhold til hendes far. En dag fortæller han at han har fundet en kæreste.
Carlina bliver hurtig betaget af sin fars kærestes berømte søn.
Carlina's bedsteveninde Alice, er sikker på at han er Carlinas udkårne, men det er Carlina ikke så sikker på.
En dag sker en frygtelig ulykke, og Carlina kommer for alvor i problemer.

42Likes
333Kommentarer
11053Visninger
AA

7. Dansekonkurrencen & en ulykke.

Alice og jeg tog bussen, til der hvor konkurrencen skulle forgå. Der var ikke ret langt, men vi orkede ikke at gå. Egentlig plejede min far at være med, de fleste gange hvert fald. Men jeg havde sagt at det var okay at han tilbragte noget 'kvalitetstid' med Pattie, så det gjorde han i dag. - Selvom jeg var 100 procent sikker på at han ville komme i et eller andet blad?!
Da vi endelig ankom var de fleste der. Jeg gik ikke til dans mere, men dansede i stedet selv, i et øvestudie, som jeg kunne få lov at være i et par gange om ugen.
Min tidligere danselærer, som var skyld i at jeg var så god, var også til konkurrencen, altså for at se nogle af hendes elever danse. Hendes navn var Mattie og jeg gik glad over mod hende. ”Hej Mattie” sagde jeg glad og krammede hende. ”Hej søde...” sagde hun og krammede igen. Mattie var 20, og selv en rimelig god danser. ”Er du klar til at vinde?” spurgte hun og puffede venligt til mig. ”Der er mange andre bedre!” mumlede jeg smilende. ”Du er da prof...!” sagde hun glad og grinte. ”Ha ha....” Mattie var virkelig flink, og meget snakkesaglig hvilket jeg nød. ”Men, jeg må smutte nu..” sagde hun efter vi havde snakket i noget tid. Jeg krammede hende hurtigt, og gik over til Alice som stod og snakkede med en af vores fælles veninder, Josephin.

”Det er så død typisk, hvorfor er Sarah altid så.... heldig?!” mumlede Alice surt. Hun var mere irriteret end jeg var. Jeg vandt ikke konkurrencen. En af pigerne fra vores skole ved navn Sarah vandt. Men hun var godt nok også en ganske glimrende danser. Jeg kunne trøste mig selv med at jeg blev nummer 2, men det synes Alice var alt andet end fair. ”Hun kan jo ikke engang danse!” sagde hun surt. Jeg rystede på hovedet og grinte af hende. Jeg vidste ikke hvad hun havde imod Sarah, hun talte altid ned til hende, selvom Sarah faktisk virkede flink. ”Hun er altså en god danser Alice, og jeg overlever nok” sagde jeg og prøvede at opmuntre hende. ”Du er 1000 gange bedre!” sagde hun irriteret og lagde armene over kors. Jeg kunne ikke andet end at smile af hende.
Da vi igen stod hjemme i min fars og mit hus, måtte Alice tage hjem. Vi havde selvfølgelig ikke tænkt på at hun skulle have andet tøj på til koncerten, som fandt sted om 5 timer. Det passede mig sådan set fint, da jeg så kunne nå at smutte i bad. Jeg ville ikke gøre det store ud af mig selv til koncerten. Lidt mere end normalt, men ikke for overdrevet. Det blev til et par lange gamacher, med en tunika/kjole. Den var midnatsblå, men meget enkel. Hverken for fin eller for hverdagsagtig. Jeg fandt nogle af mine lange sølvkæder frem og tog dem på til kjolen. Jeg vidste at vi skulle stå op, så det blev til et par converse sko. Jeg fladede mit lange hår, og satte det forreste op med en spænde. Til sidst sminkede jeg mig, og så var jeg ellers klar.
Der gik noget tid inden Alice kom, men pludselig var hun der. Hun så godt ud i et par stramme jeans og en ensfarvet top, Alice havde altid været en tiltrækkende pige, og det havde da også givet plus nu, hvor hun skulle ud med Mike. ”Er man klar til Bieber koncert?” spurgte hun smilende da vi var kommet op på mit værelse. Jeg nikkede nervøst, jeg havde ingen anelse om hvorfor jeg var nervøs, det var jeg bare.
”Hvornår har du tænkt dig vi skal afsted?” sagde Alice mumlende. ”Altså, vi vil jo gerne op og stå forrest, så mon ikke snart vi skal smutte afsted?” spurgte jeg og puffede blidt til hende. Hun nikkede. ”Men jeg tager hvert fald min vinterjakke på, vi skal jo stå ude og vente i lang tid..” sagde hun og smilede. Jeg nikkede ”det gør jeg godt nok også, der er allerede død koldt!” mumlede jeg.
Da klokken blev halv 5 gjorde vi os klar til at gå. Egentlig ville vi være gået noget før, men vi blev optaget af en film, og havde fuldstændig glemt tiden. Vi var nu sikre på ikke at blive nogle af de forreste, da koncerten ville begynde klokken 8, og der var sikkert tonsvis af skrigende piger, der allerede var mødt op.
Min far var kommet hjem og han sagde farvel til os. ”Hyg jer” sagde han og og smilede et drillende smil. Jeg rystede på hovedet af ham..
Jeg boede meget tæt på koncertarenaen, hvor koncerten skulle forgå, så vi valgte at gå. Mørket var så småt ved at falde på, selvom klokken kun var lidt i 5.
Vi snakkede på livet løs om alt, mellem himmel og jord. Dog snakkede Alice meget om ham Mike, som hun tydeligvis glædede sig overdrevet meget til at komme på date med. Jeg var ret spændt på koncerten. Jeg havde aldrig rigtig været fan af Justin, kun beundret ham en smule. At han så lige pludselig blev min bonusbror var vildt syrealistisk. ”Tænker du på Justin hva'?......” sagde Alice og skubbede en smule til mig. Jeg begyndte at grine ved hendes spørgsmål. Virkelig typisk Alice. Desværre, nåede jeg ikke at svare hende. Hendes stemme blev svagere og svagere, og jeg kunne knap høre den. Hun råbte og skreg, og i et split sekund vidste jeg ikke hvad der skete. Pludselig blev hendes stemme helt klar igen. ”Caaaaaarliiiina....” råbte hun. Jeg kunne nu også se hende igen. Nogle lygter lyste tydeligt... ”Aliiice pas på....” skreg jeg. Med ét blev alting sort.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...