Hold om mig - JDB

Carlina har altid haft et tæt forhold til hendes far. En dag fortæller han at han har fundet en kæreste.
Carlina bliver hurtig betaget af sin fars kærestes berømte søn.
Carlina's bedsteveninde Alice, er sikker på at han er Carlinas udkårne, men det er Carlina ikke så sikker på.
En dag sker en frygtelig ulykke, og Carlina kommer for alvor i problemer.

42Likes
333Kommentarer
10925Visninger
AA

28. Alle ting er altid meget lettere sagt end gjort!

”Det har været en super hyggelig tur, jeg har virkelig hygget mig meget!” sagde jeg og smilede. Beatrice krammede mig. ”Ja, det har været så hyggeligt.” Jeg fulgte hende ud og ville derefter gå op i seng. Klokken var ved at være meget, og jeg var også træt.
Jeg gik op på mit værelse. Jeg satte mig sukkende på sengen, hvorefter jeg lagde mig ned, nu ville jeg bare sove. Intet kunne afholde mig fra at sove.
”Aheem...” jeg skulle netop til at tage min t-shirt af. ”Justin?!! Hvad laver du dog her inde?!” spurgte jeg forundret og tog hurtigt t-shirten ned igen. ”Jeg sover her” mumlede han. ”Nej det gør du ikke!” sagde jeg bestemt og gik over for at rive ham op, men det kunne jeg ikke. ”Jo, man sover meget bedre i din seng, du kan tage gæsteværelset” sagde han og lukkede øjnene. ”Ej altså helt ærligt! Det er mit værelse du kan da ikke bare komme og overtage det” sagde jeg grinende og skubbede ham væk. Jeg rev i ham, og til sidst landede han på gulvet.. ”Aaaav..” ømmede han sig og satte sig op. Jeg lagde mig på tværs i min store dobbeltseng så han ikke kunne være der. ”Du kan bare lægge dig på gulvet!” sagde han med komik i stemmen. Jeg sukkede ”hør her, nu går jeg ud og børster tænder, og hvis du stadig lægger her når jeg kommer tilbage, så ved jeg altså ikke hvad jeg gør hvad dig!” sagde jeg og tog en af mine lange t-shirts, hvorefter jeg gik ud på badeværelset. Jeg fjernede min makeup, tog den lange t-shirt på og børstede mine
tænder. Jeg gik træt og udmattede ind på mit værelse igen, med håb om at Justin var gået. Egentlig ville jeg gerne ligge og hygge med ham, men det var jo selvfølgelig ikke meningen, og så ville jeg egentlig bare gerne sove.
Jeg sukkede. ”Sagde jeg ikke du skulle gå ud?” mumlede jeg træt og lagde mig i sengen, i den modsatte side af hvor Justin lå. ”Jooo, men man lægger så godt, så må vi jo bare lægge her begge to?” forslog han. Min første tanke var egentlig yes, men så alligevel ikke. Pludselig blev jeg sur, eller nej, jeg blev irriteret, meget endda! ”Du kommer her og fortæller mig at du ikke vil noget seriøst efter du har kysset mig? Og bagefter vil du lige pludselig ligge og sove i den samme seng som mig, kan du snart bestemme dig?” spurgte jeg en anelse surt. Han kiggede undskyldende på mig, hvorefter han sukkede. ”Så det køre du stadig i” mumlede han stille. ”Jaer, hallo. Havde du regnet med at jeg bare lige kunne slippe dig sådan.. Altså jeg ved ikke om du har missede den del med at du rent faktisk var den første der kyssede mig. Jeg kan ikke bare give slip!” mumlede jeg surt. Han svarede ikke. ”Men Carlina der går 8 måneder” mumlede han. ”Du forslog intet om at vi så kunne være sammen når du var færdig, hvis vi stadig havde de samme følelser for hinanden der..” Hvorfor sagde jeg nu også det?! ”Det troede jeg ikke du ville vente på?” sagde han mumlende og trak brynene i vejret. Han havde ret, det var virkelig lang tid, og jeg var ikke ligefrem kendt på at være verdens mest tålmodige pige, tværtimod. ”Jeg ville vente i en evighed på dig!” sagde jeg og det lød vist ret kikset. Han smilte. ”Men det kan jeg altså ikke Carlina. Det vil jeg ikke! Jeg vil ikke have du skal gå og vente på mig, og være ked af at jeg ikke er her, og så når jeg endelig kommer tilbage så har jeg ikke lyst mere” sagde han og smilede usikkert. ”Så du vil slet ikke være sammen med mig?” spurgte jeg en smule såret. Han sukkede ”jo nu, men jeg ved jo ikke om 8 måneder, og jeg vil ikke have du skal gå og vente på mig” sagde han. ”Men det kunne da være vi kunne have et forhold sådan imens” sagde jeg mumlende. Han sukkede højlydt, hvorefter han rejste sig fra sengen. ”Hør Carlina, det går bare ikke okay?!” sagde han rimelig hårdt og forlod dernæst mit værelse. Jeg var totalt grædefærdig, men alligevel kunne jeg ikke græde. Lige meget hvor meget jeg ønskede det kunne jeg ikke græde. Jeg var ikke spor skrøbelig mere, efter det der skete med Alice, og jeg græd faktisk ikke særlig meget mere. Måske syntes jeg bare at der var vigtigere ting at bruge sine tårer på. Justin burde også være vigtig, men jeg havde engang hørt et eller andet ordsprog der lød sådan:
Græd ikke over kærligheden,
For den som du græder for,
Fortjener ikke dine tårer!
Den som fortjener dine tårer,
Vil aldrig lade dig græde!
Det var jo egentlig rigtigt. Måske var Justin min ’store kærlighed’ for jeg havde ikke grædt over ham endnu. Eller jo dengang med Jasmine, men der var det fordi jeg synes det var synd for ham, og ikke over ham. Hvorfor kunne jeg ikke slippe ham, især nu hvor jeg havde fået tusindevis af afslag? Egentlig forstod jeg ikke at jeg var så stærk at jeg stadig blev ved, selvom han havde gjort det klart at han ikke var interesseret i at blive min kæreste. Han havde indrømmet at han havde følelser for mig, men det var vel heller ikke nok. Jeg tror aldrig jeg nogensinde i mit liv havde været så forvirret før, som jeg var nu, jeg blev nød til at gøre noget ved det her, og komme videre, men det er skam lettere sagt end gjort!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...