Hold om mig - JDB

Carlina har altid haft et tæt forhold til hendes far. En dag fortæller han at han har fundet en kæreste. Carlina bliver hurtig betaget af sin fars kærestes berømte søn. Carlina's bedsteveninde Alice, er sikker på at han er Carlinas udkårne, men det er Carlina ikke så sikker på. En dag sker en frygtelig ulykke, og Carlina kommer for alvor i problemer.

42Likes
344Kommentarer
10672Visninger
AA

1. Nyheden fra far, og en ret så glad mig.

Jeg var netop lige kommet hjem fra skole, og jeg mødte min fars varme blik, da jeg trådte ind ad hoveddøren. ”Far er du allerede hjemme?” var det eneste jeg kunne sige. Han smilede. ”Ja skat, jeg fik tidligt fri i dag” sagde han og kiggede på mig i mens jeg tog mit overtøj af. Vi var midt i Oktober, og det var ved at blive køligt uden for. ”Jeg finder det virkelig ubehageligt at du står sådan der og kigger på mig far” sagde jeg og klemte et grin inde. ”Der er bare noget jeg bliver nød til at fortælle dig” sagde han alvorligt, men samtidig meget glad. Jeg blev straks mere bekymret. ”Hvad?” spurgte jeg stille og kiggede skræmt på ham. Han smilede ved synet af mit ansigtsudtryk. ”Bare rolig! Men kommer du ikke lige med ind i stuen” sagde han og gjorde tegn til at jeg skulle følge efter ham. Jeg gjorde hvad han sagde og vi gik sammen ind i stuen. Jeg satte mig i sofaen og han satte sig i stolen over for mig. Jeg håbede inderligt på at det ikke var en far-datter-snak som han ville have igen. Jeg huskede tydeligt sidst vi havde sådan en snak, og lad os bare sige at det var dybt pinligt at sidde og snakke med sin far om sådan nogle ting. ”Hvad var det så du ville fortælle?” spurgte jeg utålmodigt, og tvang et lille smil frem. Han sukkede glad. ”Okay, det er en glædelig nyhed, for mig, og i realiteten også for dig, hvis du tolker det rigtigt” sagde han og smilede. Jeg nikkede ”kan du komme til sagen?” spurgte jeg og grinte en lille smule. ”Okay undskyld... Jeg har mødt en” mumlede han og jeg kunne straks se at han var meget glad. ”Og med mødt, mener du sådan en kæreste?” sagde jeg og kunne ikke lade være med at smile på min fars vegne. Hvis han bare vidste hvor meget jeg havde ønsket det for ham. I 15 år havde han været alene med mig. Jeg havde aldrig fortalt ham hvor meget jeg ønskede at han skulle finde en kæreste, men alligevel havde han fundet en. ”Hvor er det fedt far” sagde jeg glad. ”Synes du? Synes du virkelig det?” spurgte han og åndede lettet op. Jeg nikkede. ”Ja, det er da helt vildt dejligt for dig” sagde jeg og smilede. ”Carlina du aner ikke hvor glad jeg er for at du synes det” sagde han. ”Altså far, det er på tide at du får noget kærlighed af en kvinde” sagde jeg og lød vist ret pædagogisk. ”Men der er ikke fordi du skal tro at du ikke er nok for mig, for du vil altid betyde mest” sagde han meget bestemt, men samtidig glad. ”Tak far” sagde jeg og gik over for at kramme ham. ”Jeg er helt sikker på at du vil elske hende” sagde han imens vi krammede. ”Jeg vil i hvert fald gøre alt for at prøve på det” sagde jeg. Jeg trak mig ud af krammet. ”Men nu er det vel også meningen at jeg skal møde hende ikke?” sagde jeg smilende og puffede ham i siden. ”Bestemt!” sagde han. ”Vi har aftalt at vi skulle finde en dag hvor vi kunne lave noget mad sammen, så hun kunne møde dig, og så jeg kunne møde hendes søn” sagde han smilende. ”Søn?” spurgte jeg forvirret. ”Når ja, det glemte jeg at nævne, hun har en søn, på din alder, måske et år ældre” sagde han og smilede. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle synes om det, men det sagde jeg ikke til min far. Jeg sank en klump. ”Okay, øhm, det lyder fint, jeg er frisk” sagde jeg lidt bekymret samtidig med at jeg skar tænder. Bare fordi hun havde en søn skulle det ikke bringe os i krig, jeg var stadig lige så glad på min fars vegne, og jeg så nu frem til at møde både hende og hendes søn, som jeg håbede på at komme godt ud af det med. Min far var glad og det var det vigtigste.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...