Hvordan jorden blev til.


3Likes
1Kommentarer
1256Visninger
AA

1. SKABELSBERETNINGEN!

Før al anden tid, en ukendt tid, for længe siden. Der levede fire nymfer og én herskerne gud. Nymferne forgudet denne smukke gud og de kæmpede hver især for hans opmærksomhed og kærlighed, men han kunne ikke bestemme sig for hvem af disse prægtige elementer han skulle vælge, derfor sagde han til dem:
”Skab mig den smukkeste gave og jeg vil forgude dig, med den smukkeste gave, som du forguder mig”.
Nymferne gik straks i gang, de brugte alle deres kræfter og al deres kærlighed i at kreere disse smukke gaver. Det tog dem tretten dage og da de endelige var færdige kom de stormende til guden med gaverne i deres ydmyge hænder. Med et overfladisk vink fik guden nymferne stående på en række og en efter gik de op til guden med deres smukke gave. Den første nymfe knælede for gudens fødder og åbnede hendes hænder. Her lå der en lille blå kugle. Guden tog den ud af hendes hænder og kiggede på det lille objekt.
”Hvad kalder du dette?” spurgte guden.
”Jeg kalder det vand. Denne gave er mægtig som min kærlighed.” Forklarede hav nymfen. Gud var ikke tilfreds, han sendte hende et halvhjertet smil og sendte hende tilbage til de andre med det selv samme overfladiske vink.
Så kom den næste nymfe, hun knælede også for hans fødder og viste ham hendes gave med store forventningsfulde øjne. Et lille bjerg tittede frem fra hendes håndflader.
”Hvad kalder du dette?” Spurgte guden.
”Jeg kalder det jord. Det ser måske ikke ud af meget, men det er skabt med min kærlighed, som er lige så solid og robust som dette.” Gud var ikke tilfreds.
Den tredje nymfe kom, hun gjorde det sammen som de forrige nymfer, knælede og viste sin gave. På hendes håndfalde lå en lille fin, farverig og velduftene blomst.
”Hvad kalder du dette?” Spurgte guden.
”Dette er en plante.. Denne gave er smuk, som min kærlighed.” Gud var ikke tilfreds, faktisk var han enormt skuffet og utilfreds.
Til slut kom den fjerde og sidste nymfe, hun knælede for gudens fødder og viste den sidste gave med hendes åbne håndflader. Der stod noget som lignede guden og nymfen.
”Hvad kalder du dette?” Spurgte guden.
”Jeg kalder dette for et menneske, dette kan give ligesom meget kærlighed som jeg.” Gud var ikke tilfreds. Guden sendte hende hen til de resterende nymfer og sagde som følgende:
”Jeres gaver var… middelmådige, derfor skal jeg bruge en dag for at overveje, hvem jeg skal give mit hjerte til”, skuffelsen kunne ses i de fire nymfers betuttede ansigter men de trak sig tilbage og ventede på at den næste dag skulle opstå.
Da den næste dag kom, stod de fire nymfer trippende med deres gaver i hånden klar til at overrække den til den utilfredse gud.
Nymferne kiggede nu på de gaver, som de hver især hvad skabt og jalousien skyllede ind over dem som en tsunami. Dette udløste et voldsomt slagsmål, hvor nymferne kastede gaverne efter hinanden imens de råbte og skreg. Guden kom nu forbi og kiggede på nymferne og gaverne, som nu var blevet formet til en stor kugle som bestod af vand, jord, natur og liv. Guden blev henrykt og klappede i sine hænder;
”Dette er minsandten en smuk gave, jeg vil elske jer alle som i elsker mig og vi vil nu vove over denne lille verden sammen”. Vores verden blev skabt af kærlighed, utilfredshed, jalousi og taknemlighed, og de faktorer spiller en stor rolle selv på vores lille jord.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...