Ham jeg kaldte Vincent

Victoria er med veninden i biografen, og på vej ud støder hun næsten ind i en. en fyr, som hun meget hurtigt falder for. men hun har kun mødt ham engang. hun drømmer om ham, og ser ham for sig. men er denne fyr nu også virkelig? eller er hun ved at gå fra forstanden?

1Likes
3Kommentarer
1322Visninger
AA

1. Et uforglemmeligt møde og duften af aftershave.

Vi alle strømmede ud af biografen. Der havde været mange mennesker oppe og se den nye film. Dagen havde været lang, tidligere var jeg kommet hjem fra en veninde, hvor jeg havde overnattet. Og vi havde spist noget mad sammen med nogle af mine forældres venner. Det var der Maria ringede og spurgte om jeg havde lyst til at tage en tur med i biografen og se den nye film. Okay det havde været hurtigt at jeg skulle nå at klæde om og alt det, men vi nåede det. Det føltes som en hel almindelig dag, i mit livs cirkel.
Maria gik sammen med mig da vi strømmede ud af biografens mørke sammen med en masse andre mennesker, her ude var det også mørkt.. Det var gadelamperne og bil lamperne der lyste det hele op. Det var der jeg så ham. Da jeg næsten stødte ind i ham og sagde et ligegyldigt undskyld, og Han vendte sig mod mig. og i en pludselig trance af sød musik og larmen fra bilerne, nærstuderede jeg ham. Overfor mig stod en fyr, som ikke bare mindede om, men faktisk lignede Robert Pattinson, måske endda smukkere. Høje kindben, lidt alla 80ér hår, kort i siderne, langt i toppen, hvor det elegant er lagt til den ene side. Små skægstubbe, som faktisk gjorde ham endnu mere charmerende at se på, selvom jeg personligt plejer at væmmes ved fyrer med skæg eller skægstubbe.
Der stod vi, og kiggede på hinanden. Okay rettere sagt, jeg slugte ham nærmere med øjne. Jeg kunne tydelig mærke den rusene duft af hans aftershave, den dansede omkring mig og fik mig i en dyb trance.
Aldrig før havde jeg været tiltrukket af en fyr på denne måde.
Han kiggede på mig en sidste gang og gik så med sine venner. Jeg vendte mig også for at gå videre med Maria, jeg nåede kun et par skridt fremad, da jeg ikke kunne dy mig mere for at vende mig om og se på ham en sidste gang, da jeg gjorde det, gjorde han det samme og vi så på hinanden en kort stund, jeg kunne se et smil spille i hans mundvig, inden han vendte sig om igen og gik.
Hans øjne var blå, det vidste jeg da, gjorde jeg ikke? Jo hans øjne havde været blå og hans hår brunt.
”Maria? Så du lige ham?” spurgte jeg opkørt. Maria så underligt på mig og kiggede derhen hvor fyren lige havde gået ned af vejen. ”Næ… det tror jeg ikke? Hvorfor?” spurgte hun.
”Han var så.. så flot! Han lignede næsten Robert Pattinson!” svarede jeg ivrigt. Maria så lidt små forvirret ud, lidt efter skeptisk. Ham fyren havde da været der? Ikke? Eller var jeg ved at blive sindssyg. Jeg kunne stadig mærke duften fra hans aftershave, så han måtte da være virkelig ikke?


Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...