Stævnet

Den her novelle skrev jeg til min veninde som en fødselsdags gave, hun blev 14 år d. 17. december :D Ida på 13 år er tit ude ved en hest som hun rider på, mugger ud ved skal passe som er det hendes egen. En dag fortæller Natasja som har hesten at der skal være et stævne, hun spørger om Ida vil med. Det vil Ida gerne, men pludselig dukker en ret dårlig nyhed op og Ida er ikke sikker på at hun er god nok til stævnet!

2Likes
11Kommentarer
1264Visninger

1. Kapitel 1

Det var en helt almindelig sommer dag, solen skinnede fra en skyfri himmel og 13 årige Ida var ude ved hendes hest, eller hendes helt egen hest var det jo ikke helt. Hun havde fået lov af rideskolen, som havde den, at passe den ca. 3 gange om ugen. Hun skulle mugge ud ved den, ride på den og passe den som var det hendes egen, nogle gange skulle Ida til stævne.
Ida elskede at være ude ved hesten som var en islænder, hun red tit på den og de var som bedste venner.
”Er du klar til en ride tur?” sagde Ida til hendes hest som hed Candy.
Candy vrinskede og Ida skyndte sig at sadle den, bagefter trak hun den med ud i det dejlige sommer vejr.
Hun satte sig op på Candy og aede den hurtigt, hvorefter hun begyndte at ride, stile og roligt.
De red gennem skoven og ned til åen, det var en skøn tur og da de kom tilbage til rideskole kom ejeren af rideskolen gående hen mod hende. Hun var en dame ved navn Natasja på ca. 23 år og hun havde rigtig mange heste på rideskolen.
”Hej Ida, hvor har dig og Candy været henne?” spurgte hun med et smil på læben, ”Ude i skoven” svarede Ida og smilte tilbage til hende.
”Det lyder godt, jeg tænkte på om du måske vil med til det stævne der bliver holdt om 3 dage” spurgte Natasja, Ida blev overrakset, kunne hun nå at øve sig på 3 dage? ”Kan jeg godt nå at øve mig på 3 dage?” spurgte Ida usikkert.
”Det kan du sagtens min ven, du er jo rigtig god” sagde Natasja og klappede Ida på hovedet for sjov.
”Men jeg skal jo først spørge min mor?” sagde Ida, det ville nok blive det sværeste at overtale mor til at tage med til stævnet.
”Nej nej, jeg har snakket med din mor!” sagde Natasja og vendte sig om og begyndte at gå ind.
Ida blev glad, tænk at Natasja virkelig havde overtalt hendes mor til at tage med til stævnet, det var nemlig ikke noget Idas mor var så vild med. Hun var RIGTIG bange for heste, også selvom om Ida hver dag beroligede hende med at de ikke gjorde noget.
Ida striglede Candy og gik derefter glad hjem, da hun nåede hjem slog hun sine arme om hendes mor og sagde mange tak fordi hun måtte komme med til stævnet.
”Må jeg tage ud og ride på Candy i morgen, så kan jeg øve mig?” spurgte Ida sin mor. ”Okay, men du skal bare være hjemme klokken 5” svarede mor med et smil.
Den aften gik Ida tidlig i seng, hun glædet sig til stævnet om 3 dage, som var på lørdag.
Næste morgen vågnede Ida ved at hendes mor ruskede i hende, ”Ida, du skal op” sagde hun og hev i Ida.
”Gider ikke” mumlede Ida træt, hun orkede virkelig ikke skolen i dag. ”Hvis du ikke kommer op nu så får du ikke lov at komme med til stævnet” truede Idas mor og selvom Ida godt vidst det bare var for at få hende op, så stod hun alligevel op og gjorde sig klar.
Hun smuttede hurtigt til skole og da hun kom der op mødte hun sin veninde Sara som også elskede at ride.
”Sara? Jeg skal til stævne på lørdag, og der er ikke så mange der skal med til det. Det er et specielt tilbud!” råbte Ida op i hovedet på Sara.
”Okay Okay, det lyder godt. DU SKAL BARE VINDE” sagde Sara glad. ”Ja, men jeg tror de er RIGTIGE gode dem jeg skal ride i mod. Så der er vist ingen store chancer!” sagde Ida tvært. Hun var ved at blive i dårligt humør, bare den største blære røv ikke kom med til stævnet. Hun hed Sandra og var et par år ældre end Ida. Hun er rigtig god til at ride, men hun er også snobbet! Hun siger hun er bedst og vil altid være den bedste. Samtidig med at hun hele tiden prøver at forhindre Ida til at komme til stævnet. Engang sagde hun at hun ville give en is hvis hun bare lod hver. Det syntes Ida var noget underligt noget for Sandra vidste jo godt hun ville vinde stævnet og det gjorde hun også.
”Skal Sandra med?” sagde Sara og afbrød Idas tanker, ”Ved det ikke” mumlede Ida og de gik til time.
Da skole dagen var slut gik Ida ud til Candy, ”Hej Candy, vi skal bare vinde på lørdag!” sagde Ida og klappede hende.
Ida tog Candy med ud på ridebanen og de øvede sig i at springe og løbe hurtigt.
I flere timer trænede Candy og Ida under den Skyfri himmel. Ida stoppede først da Natasja kom gående hen mod hende. ”Går det godt?” spurgte hun og smilte som hun altid gjorde.
”Ja, Candy er begyndt at løbe hurtigere og hun springer også MEGET bedre” sagde Ida glad. Hun var RIGTIG glad for at Candy var blevet bedre i løbet af de få timer de havde trænet.
”Det var da godt Ida” sagde hun og kom hen til Candy og aede hende på mulen.
”Hvad er klokken?” spurgte Ida, hun havde glemt alt om at være hjemme til klokken fem.
Natasja tog sin mobil frem og kiggede der efter op på Ida, ”5 over 5” smilede hun.
”Shiit! Skal være hjemme nu!” råbte Ida og gik ned fra Candy. ”Skal jeg sætte hende ind?” Spurgte Natasja.
Ida sagde ”Det ville jeg rigtig gerne have” Hun kyssede hurtigt Candy og skyndte sig derefter hjem til sin mor – der skulle nok blive meget skæld ud.
Underligt nok var der ingen skæld ud på vej da Ida kom hjem, ”Husk tiden en anden gang” var det eneste Idas mor sagde til Ida.
Ida gik op på sit værelse og spillede computer, da hun skulle spise snakkede hun med sin mor om stævnet, hendes mor glædet sig faktisk til at se hende ride og se hvor god hun var blevet.
Næste morgen var Ida rigtig spændt på hvordan det ville gå til stævnet næste dag, hun skyndte sig i skole og imens hun var på vej op til hendes klasse værelse blev hun stoppet ved at en rev i hende.
”Av” sagde Ida og kiggede sig forbavset om, og der stod ingen ringere end Sandra – hende der ville være bedst.
”Altså Ida, du skal ikke regne med du vinder i morgen, jeg er jo meget bedre end dig. Og min hest er jo sødere” sagde hun snobbet.
”Så siger vi det” sagde Ida og forsatte op til hendes klasse, Sandra stod bare forbavset og kiggede på hende, det var ikke tit at nogle sagde hende imod.
Efter skole tog Ida igen ud til Candy, det var nu de havde deres sidste ride timer inden det store stævne.
Denne dag var det også pragtfuld vejr og Ida var i fantastisk humør. ”Ja du kan godt Candy, du er en god hest!” sagde Ida mens hun krammede sin søde hest.
Da Ida og Candy havde trænet i ca. en time kom Natasja hen til dem. Underlig nok smilte hun ikke som hun plejede, ”Jeg har noget vigtigt jeg skal snakke med dig om” sagde hun og gik hen og aede Candy.
”Skal jeg komme ned?” spurgte Ida og var allerede på vej ned selvom hun intet svar havde fået.
”Ja” mumlede Natasja. De satte Candy ind i en boks og tog derefter ind i Natasjas hus. Hun boede i et hus ved rideskolen så de skulle ikke langt væk.
De satte sig ved køkken bordet og der var en ubehalig tavshed, Ida stirrede hurtigt op på Natasja og hun startede med at lægge ud.
”Jeg er ked af det her Ida, men efter stævnet skal Candy nok…” hun holdte en pause og trak vejret dybt ned i maven. ”Ja hun skal nok … sælges” forsatte Natasja.
”Hvad?” råbte Ida, hun kunne ikke forstå det. Hvorfor skulle Candy sælges? Der var der ingen grund?
”Der er en der gerne vil købe den” sagde Natasja, Ida kunne mærke tårerne presse på. Og pludselig sad hun med tårerne ned af kinderne.
Ida skyndte sig hjem og fortalte hendes mor det hele, næste dag skulle stævnes holdes.
”Ida du skal op” råbte mor og hev i Ida. Ida var fuldstændig frisk og stod hurtigt op.
”Skal vi af sted?” spurgte Ida da klokken var ved at være 10.00 ”Ja, få din jakke på så kører vi” sagde hendes mor og inden længe var de på vej til stævnet.
Der gik ca. et kvarter og så var de der hvor det store stævne skulle afholdes, Ida fik hurtigt hendes ride tøj på og fik sadlet Candy.
Hun klappede den hurtigt og så gik de ud på ridebanen og begyndte at gøre klar.
”Du skal bare gøre dit bedste, jeg er stolt af dig uden set hvad!” hviskede Ida til Candy lige før de skulle begynde.
Endelig fik Ida afvide at hun måtte starte, hun red det hun bedst kunne og sprang så højt hun kunne. Det gik RIGTIG godt.
Da Ida var færdig skyndte hun sig ned til sin mor, ”Du gjorde det godt skat” sagde hendes mor. ”Ikke ligeså godt som Sandra” sagde Ida med et grin.
”Nu skal vi have Sandra på banen” sagde en mand i en mikrofon, alle klappede og Sandra kom ridende ind på hendes hest der hed Santos.
Sandra klarede det flot syntes Ida men pludselig skete der noget som Sandra måske var mindre glad for. Da hun skulle springe sit 3. spring faldt bommen ned fordi Santos kom til at springe for lavt.
Da Sandra blev færdig gik det hurtigt, alle de andre kom ind og de var virkelig gode, men flere fejlede syntes Ida.
Hvor meget havde hun mon selv fejlet? Da den sidste rytter havde været på banen, skulle alle rytterne komme op til podiet.
En mand med en mikrofon trådte frem, alle stod spændte og ventede. ”I var alle fantastiske, men der var et par fejl.” sagde han og kiggede fra person til person og smilte.
”Tredje pladsen går til” han holdte en pause og trak tiden ud, Ida nåede lige at tænke at det blev nok hende før at manden råbte ”Simone”
Ida kendte godt Simone og de var ret gode veninder i skolen, de talte tit om deres heste. Ida klappede af hendes veninde og Simone gik op på podiet, hvor hun indtog 3. pladsen!
”Og så har vi andenpladsen som går til….” igen holdte han en pause og sagde efter ca. 8 sekunder ”Sandra” Sandra kiggede surt på ham og gik op på 2. pladsen på podiet.
Nu troede Ida ikke hun skulle vinde, der var jo stadig 3 rytter i nu. ”Første pladsen i det her fantastisk og svære stævne er” han trak hurtigt vejret og råbte ind i sin mikrofon ”Første pladsen går til IDA!”
Ida kiggede sig om og hendes navn blev ved med at give genlyd inde i hovedet. ”Var det virkelig mig?” spurgte hun manden. Manden nikkede og gav hende en pokal, alle de andre havde fået medaljer!
”Tak” sagde Ida og smilte, hun gik stolt og smilende op på 1. pladsen på podiet. Hun kiggede ud over publikum og fik hurtigt øjenkontakt med sin mor og hun… græd? Men hun smilte, så mon det ikke var af lykke.
”Tak fordi i ville være med – alle sammen! Og tusinde gange tillykke til Ida” sagde manden ind i mikrofonen.
Alle gik ned af podiet med klapsalmer af alle publikum! Ida ville hen til hendes mor men hun blev stoppet af Sandra. ”Jeg er ked af at jeg behandlede dig sådan, undskyld!” sagde hun og smilte.
”Tillykke” tilføjede hun og grinte, ”Tak” smilede Ida og gik hen til hendes mor.
De gav hinanden et stort kram men trak sig ud da Natasja kom hen mod dem. ”Tillykke Ida, du har arbejdet hårdt! Vi sælger ikke Candy alligevel, du må få ham. Han må gerne stå ude på rideskolen” sagde Natasja og smilte stort – rigtig stort.
Ida kiggede på hendes mor med et spørgende udtryk i ansigtet, Idas mor smilte bare rigtig stort og nikkede.
Nu var Ida glad, hun havde vundet et stævne for første gang, hun havde vundet over mange gode rytter. Så havde hun fået sin egen hest, kunne det enlig blive bedre?
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...