NatEnglene

NatEnglene er min første fantasy historie, så jeg håber i vil kunne lide den. Den handler om 15 årige Nani, der lever med sin mor og sin bror. Men Nanis familie er ikke helt normal. Hendes mor er nemlig en heks, men hendes tid er ved at løbe ud. En nat ude i skoven møder Nani den forførende NatEngel, der tager hans egen søster og Nani med ud på en mission for at redde hans egen mor. Hvis I har ris eller ros er I velkomne til at lægge en lille kommentar.

1Likes
5Kommentarer
1480Visninger
AA

1. Intro

Mørket lå tæt omkring den lille landsby. Disen hang som et tæppe, der dækkede alt. Kun det svage lys fra de små huse, kunne knapt anes.
Det var koldt, og vinden rev i træerne, så de resterende blade, raslede uhyggeligt.
De tunge mørke skyer hang truende hen over husene – et varsel om regn.
De få folk, der havde bevæget sig udenfor, trak kapperne tæt omkring dem, og slog hætten op over hovedet.
En ung kvinde skuttede sig i kulden, før hun hastigt skyndte sig videre, mod et af lysene fra de små huse. De små, men varme huse.
En hund peb udenfor et hus, hvor den var blevet bundet. Dens ejer kom ud. Han fumlede længe med det stramme reb. Han fik hunden fri, og skyndte sig ind igen, og lukkede døren.
Længere oppe i byen, lå den store borg, hvor tyveknægte, hekse og andre dømte fanger sad.
Herinde, i et af de mørke kamre, hvor kun en lille stribe af månens lys, engang imellem trængte ind, sad en frugtsommelig kvinde – bange og alene.
Den meget unge kvinde frygtede daggryet. Hun frygtede døden.
”Heksen skal dø..!” ordene rungede stadig i hendes hoved. En tåre trillede ned over hendes beskidte kind. Hun kiggede ned på sin svulmende mave, hvor hendes ufødte barn lå inden i.
”Min lille..” hviskede hun sagte, imens hun mærkede hvordan barnet sparkede. Snart ville tiden være inde. Men til den tid, ville det være for sent. Til den tid ville hun være død.
Hun rystede ved tanken.
Det havde været en varm dag. Hun havde været nede ved søen, for at vaske sig. Dengang havde hendes mave også været stor og prægtig.
Imens hun havde været ved søen, var 3 mænd kommet. De ville have hende, men hun havde nægtet. Hun havde prøvet at flygte, men 3 unge mænd, er hurtigere en 1 gravid kvinde.
De fangede hende, og hev hende med tilbage til deres landsby. Her havde de kaldt hende en heks, og fundet på de værste løgnehistorier om hende. Hun blev dømt til døden. Dømt fordi de kaldte hende en heks.
Endnu en tåre trillede ned af hendes kind.
Hun savnede sin elskede – barnets far. Han havde været forbi og smuglet brød ned til hende, men han måtte altid løbe hurtigt væk igen. Hvis han blev fanget i at hjælpe en heks, ville han selv dømmes til døden.
En sky gik væk fra månen og et blåsølv lys faldt ind i det mørke stenkammer.
Hun rejste sig, for at kigge ud af det lille vindue, placeret øverst oppe i væggen, ud til gaden.
Hun græd op mod månen, og bønfaldt Gud. ”Skån mig, du store. Skån mig!”
Pludselig mærkede hun en kraftig smerte i maven.
”Åh nej..” hviskede hun. ”Åh nej..”
Det kunne da ikke være allerede. Endnu en smertefuld sammentrækning kom. Hun græd fortvivlet.
Barnet var på vej. Hendes ansigt fortrak sig i smerte. Hun udstødte et lille skrig, da den næste ve kom.
En vagt der havde hørt skriget kom løbende. Han så chokeret på den unge kvinde, der lå på gulvet af smerte.
Igen udstødte hun et lille skrig, og hendes krop blev spændt.
Vagten tilkaldte straks tjenestepigerne i huset.
Den unge kvinde, ænsede knap nok da oldfruen og 3 andre tjenestepiger trådte ind i kammeret.
Hun svedte og trak vejret besværligt. Smerten tog mange af hendes, allerede svækkede, kræfter.
Forsigtigt fik tjenestepigerne lagt hende på et leje af hø.

.
Den unge kvinde åndede lettet op. Det var overstået. Smerten var væk. Ved siden af hende, svøbte en af de unge piger barnet i et klæde, så det ikke skulle fryse.
Hun så med tårer i øjnene på den unge mor.
De 2 andre piger og oldfruen havde forladt kammeret.
Den unge tjenestepige rakte barnet til den unge mor.
”Hvad vil du kalde hende?”
Den unge mor kiggede længe på barnet og derefter på den unge tjenestepige der havde stillet spørgsmålet.
”Jeg vil ikke navngive hende. Jeg skal alligevel dø, og ligeledes barnet” hun sukkede tungt.
Den unge tjenestepige følte med den unge kvinde.
Hun vidste hun var dømt for at være en heks, men som hun lå der på lejet af hø, og med det brune hår klistret til den våde pande, syntes hun ikke hun lignede en heks.
Ved nærmere eftersyn, kunne hun også se at den unge mor, kun var på omkring hendes alder.
”Hvem er faren?” hun kiggede ned. Kunne man overhovedet tillade at spørge om det?!
”Han hedder James.” sukkede hun. ”Han bor lidt uden for byen, i et lille hus af træ, godt gemt inde mellem træerne.
”Hvad hvis jeg kan bringe pigen dertil?” Den unge mor kiggede forundret på tjenestepigen.
”Ville du gøre det?”
Tjenestepigen nikkede. ”Men jeg må gøre det nu, mens mørket stadig dækker for ens skygger.”
Den unge mor nikkede, og vendte ansigtet bort, så tjenestepigen ikke skulle se tårerne der trillede ned af hendes kinder.

I ly af mørket forsvandt tjenestepigen ind i skoven. Hendes hætte var godt trukket ned over hovedet, og barnet havde hun gemt under kappen.
Inde i skoven tog han farten ned. Hun havde hele tiden følelsen af at blive forfulgt.
Efter 5 minutters gang kom hun til en lille hytte. Hun bankede på døren.
Døren blev åbnet på klem.
”Hvad vil du?” lød en grov mandestemme inde fra huset.
”Jeg kommer med en vigtig besked. Vær sød og luk mig ind!”
Døren blev åbnet, så hun lige akkurat kunne komme ind. Det var et lille aflangt rum, med køkken og spisested i den ene ende, og seng og pejs i den anden ende.
I det svage lys, kunne hun se at manden havde nogle grove, men også smukke træk. Hans øjne var helt mørke, men med et lille glimt i, håret var kulsort og blankt. Han virkede meget muskuløs.
”Hvad vil du så?” Han kiggede på den unge kvinde.
Hun åbnede kappen. ”Jeg skulle bringe dig hende, fra din kone..” hun rakte barnet frem.
Han tog tøvende imod barnet ”Men er det.. er hun.. ”han kunne ikke færdiggøre sætningen.
”Hun er ikke død nej, men hu nedkom med hende..” hun slog hånden ud mod babyen ”.. i nat. Hængningen er i morgen tidlig ved daggry, men barnet ville blive dræbt med hende, hvis det ikke blev bragt i sikkerhed, så jeg lovede at bringe hende i sikkerhed her hos dig.
Han kiggede taknemmeligt på hende. ”Men hvad får du ud af det?”
”Intet…” hun kiggede ham ind i øjnene. ”Men din kone havde et sidste ønske til dig..”
Han kiggede på hende.. ”Hvad var hendes sidste ønske så?”
”Du skulle navngive pigen”
Han tænkte sig om. ”Jeg ved hvad hun skal hedde. Jeg døber hende efter hendes mor. Hun skal hedde May.”
De hørte lyde ude fra skoven. Lyde af heste der kom tættere på.
”Åh nej.. de har fået færden af mig..” tjenestepigen stirrede forfærdet ud i den mørke skov.
De hørte en hest vrinske udenfor huset. ”Løb. Løb med barnet. Jeg holder dem hen” han åbnede døren og gennede tjenestepigen ud af døren. Hun løb ind i skoven igen, samme sekund som 2 ryttere kom frem.
”hvor er barnet?” spurgte den ene af de 2 riddere.
”hvilket barn?”
”skal du være næsvis?!” den anden rytter trak sit sværd, og svingede det mod James.
.
Den unge tjenestepige spænede gennem skoven. Hun kiggede sig over skulderen, da hun pludselig faldt ned i de kolde efterårsblade.
Hun vendte sig om på ryggen. En skikkelse hang over hende.
Hun ville skrige, men kunne ikke.
”Tag det roligt, Elle” sagde skikkelsen. ”Jeg vil ikke gøre dig ondt. Blot hjælpe dig. Lad mig tage barnet” hun rakte armene frem mod barnet.
Tjenestepigen knugede barnet ind til kroppen.
”Aldrig!” råbte hun.
Hun hørte hestene komme nærmere. Hun kiggede fra barnet til den mørke skikkelse.
Så tog hun en hurtig beslutning. Hun rakte barnet mod skikkelsen. ”Pas på hende”.
I samme sekund kom de 2 ryttere hen bag hende. Hun vendte ansigtet, og så de 2 frygtindgydende riddere.
Hun vendte hurtigt ansigtet den anden vej, for at bede skikkelsen om at skynde sig af sted med barnet, men skikkelsen var væk.
Hun vendte igen ansigtet mod rytterne og nåede lige at se sværdet glimte i lyset fra månen, inden det susede ned imod hende, og et skrig gav genlyd i den mørke skov.

.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...