Hvordan det er at være fremmed

En god historie håber jeg

13Likes
2Kommentarer
933Visninger

1. Tiden som ny

”Jeg gider ikke i skole” råbte Cris til sine forældre John og Lone. Grunden til det var at han lige var begyndt på en ny skole i Brasilien fordi de lige havde flyttet fra Danmark til Brasilien. Klokken var 8:00 og han var allerede forsent på den. Han synes var en tåbe fordi han ikke kunne et ord portugisisk. Tænk hvis læreren spurgte ham om noget og han så ikke kunne svare, det ville jo være sindsygt pinligt tænkt han. Og hvem skulle han være sammen med i frikvarterne. Han var jo fremmet for alle og han kunne ikke spørge dem om noget. ”Jeg gider ikke i skole” råbte han igen. ”Kom nu skat du skal jo i skole” svarede hans mor. ”Du bliver jo nødt til det” afbrød hans far. ”NEJ!” råbte Cris. Det bliver jo sjovt at møde nye personer og det er jo det gode ved at være fremmed”, sagde hans mor.
Hans far fik skubbet Cris ud i bilen og drejede på nøglen. ”Hvorfor rejste vi overhovedet”? Spurgte Cris grædende. ”Det ved du jo godt, jeg fik jo et godt job herover” svarede hans far. ”Hvorfor skal det gå ud over mig?” Hans far gad ikke at svare på det dumme spørgsmål og kørte bare videre.
John åbnede bildøren og fik med nødt og næppe Cris ud ad døren. De gik op til inspektøren og spurgte hvor 8.A var. De gjorde hvad inspektøren fortalte dem og lige pludselig stod de foran 8.A’s lokale.
Det var det skæbnesvangere øjeblik. Da Cris trådte ind i klasselokalet kiggede folk på ham og begyndte og hviske til hinanden. De kunne lige så godt sige det højt, for Cris kunne alligevel ikke forstå det. En dreng gik hen til ham og sagde: ”Olá”. “Hvad siger du”? spurgte Cris i ren refleks. Drengen rystede på hovedet og gik. Lidt efter lukkede John døren og gik ud til bilen. Nu er jeg den eneste dansker her på skolen tænkte Cris.
Klokken ringede og læreren kom ind og hilste på eleverne. Da læreren kom hen til Cris, kiggede hun måbende på ham, fordi hun ikke vidste at der kom en ny elev efter sommerferien. De første timer var portugisisk. Cris faldt næsten i søvn hver gang de sagde noget. Det var de kedeligeste og alligevel uhyggeligeste timer han nogensinde havde prøvet. Han var alene i denne verden ifølge ham. Ingen forstod ham, men alligevel prøvede de at snakke med ham.
Klokken ringede til frikvarter. Bare 20 minutter mere i kedsomhedens land tænkte Cris. Drengen, der havde sagt noget på portugisisk til ham før timen kom hen til ham og prøvede at sige noget på dansk. Cris prøvede at høre så godt efter som han overhovedet kunne. Drengen fik fremstammet et ord som tog Cris noget tid at forstå. Drengen prøvede igen og fik fremstammet “fotbal”. Cris tænkt over ordet drengen sagde og med ét gik det op for Cris at drengen spurgte om han ville med ud og spille fodbold.Cris nikkede og gik ud sammen med drengen. Det var dem mod niendeklasserne. Cris havde været den bedste til fodbold i hans gamle klasse. Cris fik bolden og skyndte sig at spille videre op ad højre fløj. Fløjen fik presset sig helt ned til baglinjen og lagde den i feltet. Cris så hurtigt at han var nået for langt frem så han hoppede op i luften og nu gik alt i slowmotion for ham. Han lå i luften på ryggen, han kunne se bolden komme tættere på. Hans ben begyndte at sparke lige på det rette tidspunkt. Han ramte bolden perfekt og med det samme kom der en masse energi ind i bolden. Den blev næsten helt flad af den kraft han ramte den med. Målmanden hoppede efter den, men forgæves den var allerede oppe i krydset. Alle fra klassen løb hen til ham og jublede. Et sådan spark havde man ikke set i skolegården, så begyndte kampen igen.
Kampen endte 1-0 og alle fejrede sejren. Alle mente at Cris’ spark var det bedste de nogensinde havde set også bedre end nogle af Ronaldinhos mål.
Da de kom ind i klasselokalet igen synes Cris at det var det klogeste skift nogensinde.
Nu mener Cris at være fremmed er det bedste der kan ske for alle og det er bare en del af livet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...