Et fremmed land

Jeg lavede en anden novelle med samme navn, men den var ikke særlig god.
Så derfor har jeg skrevet en ny og jeg håber den er bedre.
Skriv en kommentar og sig hvad i syntes.

Resumé:

Sophia på 12 år er født og opvokset i England med hendes forældre, men for 2 år siden blev de skilt.
Sophias mor har fortalt Sophia at hun har fået en ny kæreste som bor i Danmark, derfor skal de flytte.
Sophia har de fint med at skulle flytte til det lille mystiske land som hun faktisk ikke kender. Men da hun først er kommet til Danmark, viser det sig at der er en stor forskel på Danmark og England. I sær skolerne er ikke det samme!
Sophia føler sig både mobbet, alene og fremmed!

7Likes
11Kommentarer
2270Visninger
AA

3. En dårlig dag og en mystisk dreng

Da det blev frikvarter var jeg lidt i tvivl om hvad jeg skulle gøre, sad man mon på sin plads? Eller legede man? Hvad lavede man overhovedet?
Flere af de andre elever gik ud af døren, der sad dog 3 piger ved et mor, den ene af dem var hende ”Emily”
Jeg valgte at gå hen til dem, måske var det ikke med vilje hun havde givet mig et dræber blik?
”Hej” sagde jeg stille til dem – selvfølgelig på engelsk, med et kiggede de om på mig alle sammen. ”Hvad vil du?” spurgte Emily og kiggede på mig på en underlig måde. Hun snakkede surt til mig, men heldigvis kunne hun engelsk.
”Kan i fortælle mig hvad man laver i frikvartererne?” spurgte jeg igen stille, jeg hviskede det næsten.
De begyndte at grine og en af de andre piger sagde ”Ved du ikke hvad man laver?” jeg rystede bare på hovedet og Emily sagde ”Nej det kan vi ikke fortælle dig!”
Hvorfor var hun så sur på mig, jeg havde knap nok set hende før hun havde sendt mig et dræberblik.
Var danske skoler sådan? Måtte man snakke sådan mod hinanden?
Jeg valgte at gå udenfor, en masse børn legede og drengene spillede fodbold på en fodbold bane. Der var ikke så mange piger på min alder uden for.
Der var ingen jeg kendte, selvom jeg kunne havde været her i en time følte jeg allerede at ingen kunne lide mig. Jeg følte at den her skole var der noget underligt over. Jeg følte mig helt vildt fremmed som jeg gik der mellem små og lidt ældre børn som jeg ikke vidste hvem var!
Da klokken blev halv et tog jeg hjem fra skole, vi havde åbenbart tidligt fri i dag.
Jeg forsøgte i hvert fald at komme hjem, men selvom byen ikke var stor havde jeg svært ved at finde vores hus.
Pludselig stod jeg et eller andet sted jeg ikke vidste hvor var, der var ingen folk omkring mig og ingen butikker.
”Hvad laver du?” spurgte en bag mig, til min store overraskelse snakkede personen engelsk, jeg kiggede mig forskrækket om og svarede ”Eh-h, je-jeg har det fint” det var en dreng, og jeg syntes jeg havde set ham før.
”Er der noget galt, er du farede vild?” forsatte han, ”Nej, eller jo” sagde jeg og kiggede håbløst på ham.
”Jeg syntes jeg har set dig før” mumlede jeg, hvorfor sagde jeg det? Det var jo ikke det vi snakkede om?
”Jeg går i din klasse” sagde han og smilte til mig, ”Hvor bor du?” spurgte han mig. ”I et stort hvidt hus!” sagde jeg bare.
”Okay, hvis det er RIGTIGT stort så ved jeg hvor det er” sagde han og begyndte at gå, jeg fulgte bare efter.
For første gang i dag var der en fra min klasse der snakkede pænt til mig – altså en af eleverne!
Der var ikke særlig langt hen til vores hus og klokken var ca. halv 2 da jeg var hjemme, ham drengen som jeg stadig ikke kunne huske hvad hed havde ikke sagt mere imens vi gik.
”Jeg er hjemme” råbte jeg da jeg kom ind af døren, det gav et lille ekko. Var der ingen hjemme? Jeg tog min mobil op og ringede til min mor, hun tog den ikke så jeg valgte bare at sætte mig ned og se tv.
Da jeg havde sat og set et eller andet kedeligt dansk program i næsten en time smækkede døren.
”Hej skat” råbte min mor, det var hende der var kommet hjem. ”Hej” mumlede jeg bare.
Hun havde åbenbart været ude at handle for hun havde flere poser med hjem.
”Har du købt mad?” spurgte jeg selvom jeg godt vidste at det havde hun nok, ”Ja” svarede hun bare.
”Hvordan har din dag i skolen været?” spurgte hun, hvad skulle jeg sige? At jeg havde følt mig fremmed? At de snakkede grimt til mig? At det ikke havde været den bedste dag? Jet tøvede et sekund og svarede ”Fin”
De skulle jo ikke tro at jeg ikke kunne lide den nye skole!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...