JB- Et nyt liv.

Et nyt land. Ingen venner. Et nyt sprog.
Det kan man vist roligt kalde et nyt liv.


Dette er min første novelle, og jeg vil personlig mene at den ikke er specielt godt skrevet i de første mange kapitler, men jeg synes da jeg bliver bedre og bedre til at skrive i de sidste :P Men ved selvføledig ikke hvad i synes, så i er altid meget velkommen til at skrive både ros og ris! :D

30Likes
450Kommentarer
15760Visninger
AA

66. Vandland

”Hej Jas!” Sagde Justin, og gav hende et kram. Hun smilte hendes perfekte smil. ”Hej” Sagde hun rundt til os andre. Jeg prøvede bare at smile lidt. Det behøves jo ikke have nogen betydning at hun lignede hende i min drøm, det var sikkert bare tilfældigt. Jeg kunne se hun sad og talte med Justin. ”De er bare venner” Mumlede jeg til mig selv. Jeg kiggede ud af vinduet, resten af turen, og svarede meget enkelt hvis der var nogle der spurgte mig om noget. Vi ankom til et stort tivoli, og man kunne se alle de mange forlystelser på lang afstand, så høje var de. Jeg ville prøve at snakke med Jasmin, og se om jeg kunne lære hende at kende. Jeg gik hen imod dem, hun talte nemlig stadig med Justin. ”Hej, jeg hedder Josefine, godt at møde dig” Smilede jeg til hende. ”Hej, jeg hedder Jasmin” Smilede hun. ”Jasmin vil du ikke med op og prøve den her?” Spurgte Justin. Han pegede hen på en stor, og høj forlystelse. Hun nikkede. Jeg kiggede på ham, da han tog hendes hånd. ”Jeg ved jo du er bange for hajer” Grinede han, og pegede hen på en plastik haj, der stod ved indgangen. Så trak han af sted med hende, og jeg stod bare og kiggede. ”Vil du med op og prøve den her?” Spurgte Samantha. Jeg gik med hende hen til en eller anden forlystelse. Der var et lup. ”SKAL jeg med op?” Spurgte jeg, da jeg så luppet. ”ja, kom nu! Der sker jo ikke noget” Sagde hun, og trak mig og Caitlin med. Jeg sad i samme vogn med Caitlin, Samantha sad omme foran sammen med en fyr, hun var kommet i snak med, i køen. ”Jeg lukker øjnene hele vejen igennem” Hviskede jeg, og lukkede dem. ”Den er jeg med på” Sagde Caitlin. Jeg åbnede dem, og kiggede på hende. ”Jamen, vil du ikke selv gerne op og prøve den?” Spurgte jeg undrende. Hun rystede på hovedet. ”Jeg hader når der er lup i” Sagde hun. ”Jamen…” Jeg nåede ikke at sige mere, end maskinen, begyndte at køre. Jeg kiggede forskrækket mod hende. Hun lavede en grimasse. Vi var kommet mange meter op i luften, da den begyndte at køre ned af en meget stejl bakke. Vi skreg alle sammen. Vi nærmede os luppet. Jeg kiggede hurtigt over på Caitlin. Jeg lagde min hånd oven på hendes, og vi begyndte at skrige mange meter før luppet. Jeg lukkede øjne, og kunne mærke mit hår, og hoved hang ned af. Da jeg åbnede øjne, var vi lige så stille på vej ind igen. Vi steg ud af vognene. ”Den prøver jeg aldrig igen” Sagde jeg, da jeg kunne mærke min mave vendte sig en omgang, så det føltes jeg skulle kaste op. ”det skal jeg heller ikke” Sagde Caitlin. Samantha kom gående over til os. ”var det ikke bare mega sjovt?” Smilede hun stort. Vi rystede kraftigt på hovedet, Samantha grinede lidt af os. Vi gik ned, og prøvede at finde de andre, men vi kunne ikke se dem nogen steder. Jeg skyndte mig om bag Samantha, da jeg kunne skimme Daniel i en flok med piger. ”Hvad er der?” Spurgte Samantha, og gik et skridt til siden. Jeg skyndte mig om bag Caitlin. ”Derhenne. Det er Daniel.” Hviskede jeg. Caitlin smilede til mig, og gik derhen. ”Caitlin, kom tilbage” Råbte jeg stille. Hun forsatte hen mod flokken. Daniel stod selvf. Omringet af piger. Han så jo godt ud, måtte jeg desværre indrømme. Vi kunne høre helt her over hvad de mange piger sagde, så højt talte de. ”Hej Daniel!” Sagde Caitlin, da hun kom der over. ”Hej” Sagde han, og smilede. ”Hvordan går det med Sofie? Når nej, hun slå jo op da du fandt ud af du var hende utro med min bedste veninde!” Råbte hun højt. Han kiggede lidt rundt, og alle pigerne holdte endelig mund med alle deres spørgsmål. Han sagde ikke noget, han kunne jo ikke benægte det. ”Men jeg fik hvis ikke sagt farvel” Sagde Caitlin, og vendte sig om, og tog en lille drengs isvaffel, og smurte den udover hans trøje. ”Ja, Josefine gjorder det jo udover dit hår, så nu var det jo din bluses tur” Smilede hun. Hun vendte sig om mod den lille dreng, som stod med tårer i øjnene.”Her har du så nogle penge til en meget større is” Sagde hun, og han stoppede straks med at græde, og gik glad hen mod isboden, på sine små buttede ben. ”Godt gået!” Grinte jeg, og gav hende high-five da hun kom tilbage. Pigerne der stod om ham, var straks væk. Jeg kiggede over mod ham, jeg fik øjenkontakt med ham. Hans øjne, var som dræber maskine. Jeg sendte ham bare et stort smil. Vi så ikke rigtig noget til de andre resten af dagen, men vi fik prøvet en masse forlystelser. Vi havde aftalt at mødtes ved udgangen kl. 6, hvor vi alle sammen vil tage ud at spise sammen. Vi var de første der var der. Efter vi havde stået der i noget tid, kom Ryan og Chris. Da den var 10 min. Over 6, var Justin og Jasmin stadig ikke kommet. ”Skal jeg ringe til dem?” Spurgte jeg. De nikkede, og jeg ringede Justins nummer op. ”Hej, det er Justins mobil” Sagde en pige stemme. ”jasmin?” Spurgte jeg. ”Ja” Sagde hun. Jeg kunne høre Justin i baggrunden. ”Hvornår kommer i? Vi venter på jer” Sagde jeg surt. ”Vi kommer lige om lidt, Justin prøver lige at vinde en stor bamse til mig” Grinte hun. ”Vi køre om 5 min. Sagde jeg vredt, og lagde på. Jeg gik med sure skridt hen til de andre. ”Nå, hvornår kommer de?” Spurgte Ryan. ”Når Justin lige har vundet en stor bamse til Jasmin” sagde jeg med skinger stemme. Jeg var først og fremmest træt af jeg overhoved, ikke havde set min kæreste hele dagen, fordi han gik rundt med hans veninde. Men at de så ikke kom til den aftalte tid, fordi han var ved at vinde en stor bamse til hende, gjorder mig bare endnu mere sur. ”Josefine, det går nok, du ved hvordan Justin er” Sagde Chris, og lagde en skulder på min skulder. Ja, men det irriterede mig alligevel. Jeg ved godt Justin sikkert ikke mente noget med det, eller tænkte over det, men det var træls. Han var kommet hjem fra hans turné, for at være sammen med mig, ikke for at hænge op af Jasmin. Jeg blev vækket af min trance da jeg kunne se dem komme gående, mod os. Jeg kunne se Justin holdte en stor hvid bamse, med et stort rødt hjerte, i hans ene hånd. Jeg kiggede ned mod den anden. Han havde Jasmins hånd i sin. ”okay, nu forstår jeg dig” Hviskede Chris, da han så deres hænder, og Justin da han gav hende bamsen. Jeg sukkede. De kom helt op til os, før Justin slap hendes hånd. ”Hej, skal vi tage ud at spise?” Spurgte han glad. Jeg svarede ham ikke, men begyndte bare at gå ud mod Samanthas bil, med armene over kors. ”Hvad er der galt med hende?” Kunne jeg høre Justin spørger de andre om. ”Det burde du selv kunne regne ud!” Sagde Chris surt, og kom løbende op på min side. Jeg sendte ham et lille skævt smil, og vi satte os ind i bilen.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...