JB- Et nyt liv.

Et nyt land. Ingen venner. Et nyt sprog.
Det kan man vist roligt kalde et nyt liv.


Dette er min første novelle, og jeg vil personlig mene at den ikke er specielt godt skrevet i de første mange kapitler, men jeg synes da jeg bliver bedre og bedre til at skrive i de sidste :P Men ved selvføledig ikke hvad i synes, så i er altid meget velkommen til at skrive både ros og ris! :D

30Likes
450Kommentarer
15625Visninger
AA

46. Ulykken.

Justins syn:

Jeg løb efter hende, men jeg kunne ikke se hende. Jeg stoppede da jeg kunne gå til begge sider. Hvad for en vej var hun gået? Jeg nåede ikke at tænke mere over det, da jeg hørte en skrige, højt! Det var Josefine, jeg kunne høre det. Jeg løb efter skriget. Det førte mig udenfor, og der så jeg det værste jeg nogen sinde har set! Jeg sank en klump i halsen, da jeg så det. Jeg så først bare en masse blod, og nogle ben. Der lå en, under den store bil der holdte der. Jeg løb derhen, og kunne se en forvirret, og bange mand gå ud af bilen. Jeg kunne høre flere skrig, og kunne se Caitlin, og Samantha komme ud, sammen med Jessica, og Usher. Jeg gik videre derhen. Jeg kunne se en lys fletning, og et hovedt. Det var Josefine! Jeg skreg, efter hende, og begyndte at slå hende på kinderne. Hun reagerede ikke. Manden stod bare ved siden af, han græd.
" Ring til en ambulance!" Råbte jeg, og han skyndte sig at ringe.
Jeg prøvede igen, men hun reagerede ikke. Jeg begyndte at græde, jeg var ligeglad med de andre så det. Jeg elskede Josefine. Det var også altsammen min skyld! Hvad skete der lige med Jessica og mig?! Jeg kunne slå mig selv ihjel, for det jeg lige havde gjort. De andre var kommet hen til os, og de græd endnu mere. Jessica kiggede bare forskrækket på hende. Manden kom hen til os.
" De er på vej, med udrykning! I må ikke røre hende, hvis der skulle være brækket noget"
Hun lå under bilen. Hendes arm lå i en mærkelig stilling. Hendes ben var trukket lidt op, og hun blødte ud af munden, og et sår i ryggen. Jeg rystede på hovedet, det kunne ikke være rigtigt..
" Justin, det alt sammen er din skyld! Hvorfor skal du også være sådan en idiot!" Råbte Caitlin, hun græd lige så meget som mig. Samantha stod bare og rystede på hovedt mens hun græd.
" Jeg ved det ikke..." græd jer. Hvorfor?! Hvorfor skule jeg være sådan en IDIOT?!
" Svar mig nu rigtig Justin! Hvorfor?!" Skreg hun. Jeg nåede ikke at sige noget, inden ambulance var der. De fik hende stille ud, under bilen. Jeg gispede. Hendes dejlige blondte hår var helt rødt foran, og det øverste af hendes pande var dækket af blod. Jeg kiggede bare på hende, mens de gav hende ilt maske på, og alt muligt. Caitlin begyndte at slå mig, og råbe noget om jeg var en idiot, der var skyld i at hendes bedste veninde lige var blevet kørt over. Jeg reagere ikke mens hun slå mig, jeg var ligeglad, jeg kiggede bare på Josefine, og hvordan de satte alle mulig slanger på hende. De kiggede på os, og bar hende ind i ambulancen. Jeg løb væk fra de andre, og hen til ambulance. Jeg hoppede ind ved siden af hende, jeg vil med. De kiggede på mig, og nikkede. De kørte afsted med udrykning. Jeg har seriøst aldrig kørt så hurtigt før. Jeg sad og holdte hendes kolde hånd i min. Jeg græd stadig. Hun havde sår, mange steder. Da vi ankom, skyndte de sig ud med hende, og skubbede hendes båre løbende ind. Jeg løb efter da jeg hørte en råbe.
" OMG DET ER JUSTIN BIEBER!" Jeg kunne se en flok piger fare hen til mig. Jeg var ligeglade med dem, jeg fulgte efter Josefine. Jeg plejede aldrig at løbe væk fra mine fans, men denne gang var jeg pisse ligeglad med dem. De kørte hende ind på en oprationstue. Jeg skulle blive udenfor og vente. Jeg havde kun siddet 10 min. udenfor og ventet, da Samantha,Caitlin og Usher kom løbende ned af gangen. De kiggede på mig. Jeg kunne se at selv Usher, var på randen til at græde.
" Hvor er hun?!" råbte Caitlin. Jeg pegede mod oprationstuen. Hun sukkede, og satte sig ned. Vi sad lidt i tavshed uden nogle sagde noget. Jeg kunne hele tiden se hende, under bilen..
" Justin, undskyld jeg begyndte at slå dig, og kalde dig alt muligt, jeg var bare sådan i chok" Græd Caitlin. Jeg kiggede på hende. Hun sad med ansigtet i hænderne, og græd.
" Du skal ikke sige undskyld Caitlin, jeg fortjente det! Jeg er en idiot!" Sagde jeg højt.
" Hvorfor gjorder du det?" sagde hun, lidt mere normalt, og kiggede op.
" Jeg ved det ikke. Jeg mente ikke noget med det uden på scenen, men da Jessaica kyssede mig, gik jeg i chok, og kyssede bare igen, og glemte alt.." Mumlede jeg, og lagde hovdet i mine hænder. Vi sad i tavshed igen. Vi sad ude på gangen, i omkring 2 timer, indtil der kom en læge ud. Jeg rejste mig, og kiggede på lægen.
" Hun har hjerne rystelse, en brækket arm, og nogle sår, det panden er temlig dybt, så det er blevt syet, Men hun kommer sig helt igen" Smilede han. Jeg begyndte at græde igen, jeg var så glad for hun ikke var død. Jeg kunne kramme lægen, men jeg gjorde det ikke. Isteden gik jeg hen, og gav hånden.
" Tak! Må vi se hende?" Spurtge jeg med håb i stemmen.
" Ja, men hun sover, og det komme hun nok til at gøre de næste halve døgn, begrund af medicinen." Jeg gik sammen med de andre ind til hende. Hun lå i en høj seng. Blodet fra hendes hår og pande, var blevet vasket væk. Hun havde sting i panden, og lå med gips rundt om hele armen. Jeg gik hen til hende og kiggede på hende. Hun sov tungt. Samantha gik hen til mig.
" Det er ikke din skyld Justin." Jeg kiggede op på hende, jo det var min skyld? Jeg var en idiot!
" Jo det er!" Sagde jeg og begyndte at græde igen.
" Du var en idiot, fordi du kyssede Jessica. Men det var ikke dig, der fik hende kørt over jo. Jeg mener heller ikke det var billisten, hun var sikkert løbet lige ud foran bilen"
" Men det var mig der startede det hele! Hvis jeg ikke havde kysset Jessica, var det her slet ikke sket!" Hun sukkede og kiggede mig dybt i øjene.
" Jeg ved at Josefine, også vil sige det her ikke var din skyld"
Efter en time, tog Usher, Samantha og Caitlin hjem, til hotelet. Jeg nægtede. Jeg fik lov til at låne en madras, et tæppe og en pude. Jeg lagde mig lige ved siden af hende seng. Jeg ville være ved hende. Jeg elsker hende jo.

Jeg vågnede med et sæt, og rejste mig op. Jeg kunne mærke jeg svedte, og rystede over det hele kroppen. Jeg havde drømt det hele igen. Jeg kunne stadig se hende under bilen, hendes hår var helt rødt af blod. Hun lå i en stor pøl af blod. Hendes skrig. Den måde hendes ben var trukket op på. Hendes arm. Hendes kolde hånd. Jeg gøs ved tanken. Jeg rejste mig, og gik hen til hende. Hun sov stadig. Jeg tog hendes hånd, og begyndte at græde igen.
" Undskyld!" Græd jeg. Jeg stod lidt ved hende, med hendes hånd i min.
" Jeg elsker dig" Mumlede jeg til hende, og kyssede hende på kinden. Jeg lagde mig ned igen, men jeg ville ikke sove, hvis drømmen nu skulle komme igen. Jeg hadet mig selv lige nu.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...