JB- Et nyt liv.

Et nyt land. Ingen venner. Et nyt sprog.
Det kan man vist roligt kalde et nyt liv.


Dette er min første novelle, og jeg vil personlig mene at den ikke er specielt godt skrevet i de første mange kapitler, men jeg synes da jeg bliver bedre og bedre til at skrive i de sidste :P Men ved selvføledig ikke hvad i synes, så i er altid meget velkommen til at skrive både ros og ris! :D

30Likes
450Kommentarer
15804Visninger
AA

73. Trøjen

Jeg lukkede stille døren, og tog min convers af. Jeg hængte min jakke op på knagen, og gik stille mod lyden. Jeg kom ind i stuen, hvor jeg så Justin sidde i sofaen med Jasmin. Jasmin smilede sit smukke smil til mig, og Justin smilede også. ”Jamen hej” Sagde jeg glad. Jeg var lidt nervøs efter tivoli turen omkring Jasmin, men jeg måtte stole på Justin. ”Jasmin kom lige forbi, og tænkte hun lige vil sige hej, så det var godt du kom hjem” Smilede Justin. ”Hjem, bor du her?” Spurgte Jasmin, og kiggede forvirret på Justin. ”Ja, jeg er hans kæreste” Sagde jeg højt, havde han ikke fortalt det? ”Kæreste?” Spurgte hun endnu mere forvirret. Justin nikkede smilende på hovedet. ”Hvorfor har du ikke sagt det Bieber? Det er da for dejligt!” Sagde hun glad. ”Ja, det er det” Sagde Justin, og rejste sig. Jeg stod midt i stuen, og smilede. ”Ja” mumlede jeg. Justin kom over til mig, og kyssede mig blidt på munden. Jeg kiggede nysgerrigt over på Jasmin. Hun sad bare og smilte totalt meget. ”Ej, det er virkelig dejligt, jeg er glad på jeres vegne” Smilede hun. Jeg var overasket. Efter jeg så hende og Justin holde i hånden i tivoli, troede jeg hun prøvede at tage ham fra mig, men hun vidste ikke engang vi var kærester. Jeg smilte ved tanken om hun ikke prøvede at tage ham fra mig, og jeg måske kunne få endnu en god veninde i hende. ”Men jeg tror også jeg vil gå videre” sagde hun efter noget tavshed. Jeg nikkede, og fulgte hende ud til døren sammen med Justin. ”Skal du noget i morgen Josefine?” Spurgte hun, og gik ud af døren. Hun vendte sig om, og smilede til mig. ”Nej det skal jeg ikke ” Smilede jeg. ”Okay, vil du ikke med i byen så?” Smilede hun. ”Det vil jeg gerne” Smilede jeg. ”Det kan du faktisk ikke” Sagde Justin. Jeg kiggede forvirret op på ham. ”Jeg har da ingen planer?” Sagde jeg. ”Jo, Usher ringede da du var i skole, og spurgte om du ikke kom over i studiet og sang nogle sange.” Smilede han. ”Det vil jeg helt vildt gerne! Skal du noget på lørdag?” Spurgte jeg henvendt til Jasmin. ”Nej, skal vi så ikke gøre det der?” Smilede hun. Jeg nikkede, og fik hendes nummer. Vi sagde farvel efter vi havde snakket i godt og vel ti minutter. Jeg lukkede den store dør, og gik ind til Justin som havde sat sig ind i stuen. Jeg stilte mig foran fjernsynet, og smilte. ”Hun er da meget sød” Sagde jeg. ”Ja, hun er en meget flink pige” Mumlede Justin. Jeg satte mig hen til ham i sofaen. Han kiggede på mig, og smilede lidt. Jeg smilede igen, og trak benene op under mig. ”Fortæl” Sagde jeg glad. Han kiggede på mig, og løftede det ene bryn. ”Usher. Studiet” huskede jeg ham på. ”Han ringede da du var i skole, og spurgte om du ikke vil komme og synge for ham, og Scooter.” Han sendte mit et stort smil, og hans brune øjne lyste op. ”Hvem er Scooter?” Spurgte jeg, og lændte hovedet tilbage i Justins arm, som jeg havde rundt om min skulder. ”Ham der fandt mig” Sagde han. ”Vil han høre mig synge?” spurgte jeg, og satte mig op og kiggede på ham. Han nikkede glad. Jeg rejste mig op, hvis Scooter skulle høre mig synge, skulle jeg hvert fald have øvet. Jeg havde ikke rigtig sunget, da Justin var på tourné, jeg havde ikke rigtig lyst. ”Hvad for en sang skal jeg så synge?” Spurgte jeg smilende til Justin, som stadig sad i den bløde sofa. ”Usher sagde nogle sange, jeg har skrevet dem ned.” Han rejste sig, og hev mig med ovenpå. ”Du skal synge ’Just so you know’ Med Jesse McCartney og Taylor Swift ‘Mine’” Smilede han, og læste op fra et hvidt stykke papir. ”To vidt forskellige sange” Mumlede jeg. Han nikkede” Men det skal du nok klare” Jeg smilte til ham. ”Men jeg skal hvert fald øve dem, for jeg kan dem overhoved ikke” Justin fandt hans bærbar frem. Jeg satte mig på sengen, imens han fandt sangene. Efter nogle minutter strømmede der sød musik ud fra højtalerne. Jeg sad og mimede lidt med på sangene, jeg kunne lidt. ”Jeg printer lige teksterne ud, og så hjælper jeg dig med at øve” Smilede Justin. Jeg nikkede. Jeg rejste mig, og fik stukket nogle papir i hånden. ”Vi starter med ’just so you know’ sagde Justin. ”Okay” Sagde jeg, og tog teksten til sangen. Jeg sang hele eftermiddagen, til det ringede på. ”Jeg åbner” sagde Justin, og fløj forbi mig ned i gangen. Jeg kunne høre snak men ikke hvad der blev snakket om. Jeg var født nysgerrig så jeg sneg mig lige så stille ned af trappen, på tå. ”Hvad vil du Jess?” Spurgte Justin. Jeg kunne akkurat ikke se dem fra det sted jeg stod, men hvis jeg gik tættere på, risikeret jeg at de så mig. Men jeg vidste det var Jessica. ”Jeg vil bare give dig din trøje” Sagde hun. Hvor havde hun den fra, nåede jeg lige at tænke før de snakkede videre. ”Tak, bliver du ikke og spise med? Jeg tror bare vi skal have pizza, jeg gider hvert fald ikke lave mad” Sagde han med sin bløde stemme. ”Jo, det vil jeg meget gerne, er Josefine hjemme?” Spurgte hun. ”Ja, ja det er jeg” Jeg kom frem fra mit skjul, og smilede. Det var det mindste jeg havde lyst til, at se Jessica. ”Hvor kommer den trøje fra?” Spurgte jeg, og kiggede på den trøje jeg havde hørt Jessica havde afleveret. ”når, den havde han bare glemt oppe ved mig” Smilede Jessica, og hang hendes jakke op. Jeg kiggede på Justin, som et blik med at hun skulle gå. Han sendte et blik tilbage, om hun skulle være her. Jeg trak opgivende på skuldrende, og gik ind i køknet. Jessica og Justin kom gående bagefter mig. ”Hvordan går det efter ulykken?” Spurgte Jessica, og satte sig på en af barstolene. ”Fint, kun en masse skader” Mumlede jeg. ”Jeg er virkelig ked af jeg har været sådan en idiot, det må du undskylde” Sagde hun. Jeg kiggede måbende på hende, og bagefter Justin, som stod og smilede stort. ”Okaaaay” mumlede jeg så jeg kun selv kunne høre det. Jeg sagde ikke noget, fordi jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Jeg håbede hun mente det, men jeg ville ikke tro på det. Der var noget der ikke stemte. ”Nå, men skal vi få de pizzaer bestilt?” Forsatte hun glad. ”Ja, hvad skal i have på jeres?” Spurgte Justin, og gik ud i gangen. Jeg kiggede over på Jessica. ”Peperoni og skinke” Råbte hun. ”Peperoni og oksekød” Råbte jeg. ”Okay, jeg tager ned og henter dem” Sagde Justin. ”Så kan i også lige få talt lidt sammen” Forsatte han smilende. Han gik hen til mig, og gav kyssede mig blidt på munden. ”Prøv nu at blive venner med hende” Hviskede han ind i mit øre. Jeg himlede med øjne, og han gik. Jeg kunne høre døren smække. Jeg sukkede, og satte mig hen på barstolen ved siden af Jessica. Jeg kunne vel prøve at finde ud om det bare havde været skuespil. ”Jeg…” nåede jeg kun at sige, før hun afbrød mig. ”Okay, lad os lige få nogle ting på det rene! 1) Jeg kan virkelig ikke lide dig. 2) Du er overhoved ikke god nok til Justin. ) Du kan ikke synge. Usher og Justin bilder dig det bare ind fordi de ved du godt kan lide at synge, og ikke vil gøre dig ked af det. ”Sagde hun med en overdreven snobbede stemme. Jeg kiggede måbende på hende, med had i øjne. Hvordan kunne hun komme og sige sådan noget? ”ved du hvad..” Nåede jeg at fremstamme, men selvføledig skulle hun lige afbryde, igen! ”Og du har ingen sans for mode, prøv bare at kigge på det tøj der! Det passer overhoved ikke sammen!” Sagde hun, og fnøs. ”Hvorfor er du sådan en led Snob? Jeg har aldrig gjort dig noget! Du har altid været efter mig, og prøvede at få Justin fra mig! Kan du ikke indse han har en kæreste, og hun er lige her!” Sagde jeg, og pegede på mig selv ”Hvis jeg ikke var god nok for Justin, havde han nok ikke valgt mig! Hvorfor havde du Justins trøje?” Spurgte jeg hårdt og surt, men jeg var ligeglad, nu vil jeg ikke skjule det mere. ”Man ved aldrig hvad han går og laver når du ikke er der” Sagde hun og sendte mig et creepy smil. Hvad mente hun med det?
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...