JB- Et nyt liv.

Et nyt land. Ingen venner. Et nyt sprog.
Det kan man vist roligt kalde et nyt liv.


Dette er min første novelle, og jeg vil personlig mene at den ikke er specielt godt skrevet i de første mange kapitler, men jeg synes da jeg bliver bedre og bedre til at skrive i de sidste :P Men ved selvføledig ikke hvad i synes, så i er altid meget velkommen til at skrive både ros og ris! :D

30Likes
450Kommentarer
15635Visninger
AA

26. Tilgivelse

Næste morgen vågnede jeg, og gjorder mig klar på rekord tid. Jeg fik spist noget morgen mad. Jeg satte mig i sofaen, og stirrede ud af vinduet. Var jeg gået over stegen i går ? Han havde trods alt afslået hendes kys, men han forsvarrede hende for hendes flirt. Jeg kneb en tåre. Jeg tændte for fjernsynet.
" I går ved 2 tiden, blev Justin Bieber og Jessica set sammen ved en strand. De hyggede sig vist rigtig meget, der blev kysset og hygget !" Sagde damen, og der kom billeder. Der var et billede hvor Jessica og Justin kigger hinanden dybt i øjene, et hvor Jessica kysser ham på kinden, og nogle fra deres sandkamp. Han stod lænet ind over hende, for at holde hende nede.
" Er Justin Bieber og Jessica sammen ?" Blev der sagt.
Jeg skyndte mig at slukke, jeg begyndte at græde igen. Det var så virkeligt når man så billeder af det. Min mobil ringede, det var Justin. Jeg var ikke parat til at tale med ham endnu.Jeg trykkede optaget. Han havde sendt en masse sms´er, og ringede rigtig mange gange, både i går og i dag. Jeg gjorder mig klar, og stod ved busstoppe stedet 10 min før bussen kom. Jeg kom ind i skolen, lige da det ringede. Jeg løb ned til klassen. Der var to pladser ledige. En ved siden af Jason, og en ved siden af Justin. Vanessa kom ind på samme tid som mig, hun kiggede på mig. Jeg slog blikket ned, og gik hen og satte mig ved siden af Jason.
" Hej " Mumlede jeg.
" Hej " Sagde han glad. Jeg så han kiggede over på Justin. Vanessa satte sig ved siden af Justin. Jeg mødte hans blik, han så ked ud af det. Jeg slog blikket ned i mit bord, og læren kom. I frikvateret, fortalte jeg Samantha om det hele, og hun var fuldstændig enig med mig. Jeg sørgerede for at holde mig væk for Justin.
" Hej Josefine, Justin er virkelig nede " sagde Jake.
" Det er hun nok også !" Svarrede Samantha for mig.
" Han vil gerne tale med dig " Forsatte Austin.
Jeg rystede på hovedt, jeg var ikke klar til at tal med ham endnu. Det ringede ind.
I spisefrikvateret satte jeg mig sammen med Samantha, og nogle af hende veninder fra drama gruppen. De var da meget søde, men jeg savnede at Justin holdte om min hånd.
" Jeg går hen til musik nu " sagde jeg og rejste mig, jeg kunne ikke spise mere af min sandwish.
" Okay vi ses" Sagde Samantha.
Det var denne time jeg havde frygtet mest. Jeg var den første der kom. Jeg satte mig ved min yndlings plads ved vinduet. Jeg kiggede ud på boldbanerne, jeg savnde Justin. Der begyndte at trille nogle tåre ned af min kind. Døren blev åbnet. Jeg vendte mig om mod den. Det var Justin der kom ind. Jeg kiggede på ham. Han satte sine ting, og kom over til mig. Jeg kiggede bare på ham, og bagefter ud på boldbanerne igen.
" Josefine, lyt lige " Sagde han. Jeg kiggede på ham.
" Der skette ikke noget! Undskyld.. Det var ikke menigen at forsvarre hende, men jeg tror bare hun havde glemt det " Sukkede han, han smilte usikkert til mig. Jeg nåede ikke at svare, før klokken ringede, og der kom en masse folk ind. Han rejste sig, og satte sig sammen med nogle venner. Jeg kiggede over på ham. Jeg tror jeg var klar til at tilgive ham, men..
Vi skulle synge sammen med orkesteret i dag. Jeg fik flere gange afvide jeg skulle ligge flere føelser i, men det var svært. Da vi var færdige, gik jeg ALENE ud til bussen.
" Hey, du skal lige med mig. " Der var en der hev fat i mig, lige inden jeg gik op i bussen, det var Justin.,
" Justin du må virkelig undskyld, jeg overreagerede i går.." Mumlede jeg.
Han smilte til mig.
" Det er mig der skal undskylde, jeg var aldrig taget med hende hvis jeg vidste det vil ende med at vi lavede alt muligt andet end at snakke om musik, som hun havde sagt. Er jeg tilgivet?"
Jeg gav ham et ordenligt kram.
" Det tager jeg som et ja!" Grinte han.
Han tog med hjem til mig, jeg satte mig i sofaen.
" Men hvad siger du til pressen ?" Spurtge jeg lige pludseligt.
" Hvad mener du ?" Han kiggede forvirret på mig,
" De opdagede jer i går. Der er allerede blevet vist billeder af jer sammen fra i går. Og talt om det. Jeg så det før jeg tog i skole i morges"
" Pis!" Mumlede han.
" Jeg må snakke med Jessica om det her. " Sagde han.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...