JB- Et nyt liv.

Et nyt land. Ingen venner. Et nyt sprog.
Det kan man vist roligt kalde et nyt liv.


Dette er min første novelle, og jeg vil personlig mene at den ikke er specielt godt skrevet i de første mange kapitler, men jeg synes da jeg bliver bedre og bedre til at skrive i de sidste :P Men ved selvføledig ikke hvad i synes, så i er altid meget velkommen til at skrive både ros og ris! :D

30Likes
450Kommentarer
15606Visninger
AA

24. Stranden med Jessica. JUSTINS SYN.

" Hej Jessica. " Sagde jeg, og gik hen til hende, hun gav mig et kram.
" Du havde nogle spørsmål at spørger om til koncerten, hvad var det ?" Smilte jeg.
" Kom " Hun trak mig i ærmet, ned til ´vandet, hun trak mig med ud.
" Ej, jeg gider altså ikke lige bade " Sagde jeg, og stoppede.
Hun begyndte at sprøjte vand på mig, mens hun grinte. Jeg sprøjtede tilbage. Vi endte ud på det dybe vand.
" Pas på!" Råbte hun. Jeg vendte mig om, og hun kastede sig over mig, så vi røg ned i vandet sammen. Jeg var helt våd. Hun kiggede på mig. Hendes hoved kom tættere på mit. Jeg vendte min kind til, og hun kyssede den. Jeg gik op på land, uden at kigge på hende. Hun vidste godt jeg havde Josefine, det havde jeg fortalt hende i går! Hun kom løbene efter mig, og satte sig helt tæt op af mig. Jeg rykkede lidt væk, hun fulgte med, jeg gad ikke rykke mig igen, så jeg blev siddene. Hun stilte en hel masse spørgsmål, jeg svarede bare på dem, jeg var lidt sur på hende.
" Det var rigtig sjovt at optræde med dig igår!" Sagde hun, og smilede til mig.
" Det var også rigtig sjovt at optræde med dig" Sagde jeg og skubbede blidt til hendes skulder, hun skubbede tilbage. Hun grinte lidt, det gjorder jeg også. Jeg tog noget sand, og kastede på hende. Hun skreg lidt, jeg grinte, hun lød altså sjov! Hun tog noget sand,og kastede på mig. Jeg rejste mig, og væltede hende ned i sandet, jeg holdte hende nede.
" Justin slip mig !" Skreg hun mens hun grinte hun. Jeg gav slip på hende efter noget tid.
" Hvad skulle det til for ?" Spurgte hun.
" Ingenting " Grinte jeg.
" hmm, hvordan går det med at finde en pige til Usmile ?"
" Fint, hun er fundet" Jeg smilede ved tanken om Josefine.
" Hvem ? "
" Josefine " Smilede jeg . Hun kiggede bare dumt på mig. "
" Hygeligt..... Du kan også altid spørger mig, jeg vil altid gerne være med " blinkede hun. Jeg nikkede bare. Vi snakkede lidt, indtil jeg sagde jeg var nød til at gå hjem. Hun gav mig et kram, et lidt for langt kram, men jeg sagde ikke noget. På vej ringede jeg hjem til Josefine. Hun tog den ikke, jeg vil køre forbi hende.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...