JB- Et nyt liv.

Et nyt land. Ingen venner. Et nyt sprog.
Det kan man vist roligt kalde et nyt liv.


Dette er min første novelle, og jeg vil personlig mene at den ikke er specielt godt skrevet i de første mange kapitler, men jeg synes da jeg bliver bedre og bedre til at skrive i de sidste :P Men ved selvføledig ikke hvad i synes, så i er altid meget velkommen til at skrive både ros og ris! :D

30Likes
450Kommentarer
15603Visninger
AA

89. Skøjteri.

”Lorte skøjter!” Mumlede jeg irrteret, og prøvede intens på at få min ene skøjte på. ”Kan du få den på skat?” Jeg kiggede op, og så Justin smile til mig. ”Den dumme skøjte er for lille.” Mumlede jeg, og tog den del jeg havde fået kæmpet forgæves på, af. ”Skal jeg hente et nummer støre?” Jeg nikkede, og rakte ham de skøjter der var for små. Jeg kiggede over på Caitlin, som sad ved siden af mig,. Hun sad koncentreret og bandt sine fine kunstskøjter på. ”Skøjter du meget Caitlin?” Spurgte jeg, da jeg kiggede nærmere på hendes hvide kunstskøjter, som måtte være hende egne. ”Jeg gjorder engang, men jeg har ikke skøjtet i et år. Det var et held mine gamle skøjter stadig passer.” Hun vendte sit hoved op imod mig, og smilede, så hendes brune øjne skinnede som små sole, på en solskinsdag. ”Er du god?” Jeg rystede kraftigt på hovedet. Lige ud sagt, var jeg en katastrofe ude på isen. Jeg endte altid med at brække min r*v. ”Jeg er ligesom Bambi på is. Jeg falder altid og brækker r*ven.” Hun begyndte at grine, og lavede et lille kast med håret, så hendes lange brune krøllede hår kom om på skulderen af hende. ”Jeg håber de passer.” Jeg vendte mig om, og smilede taknemlig til Justin, som stod med et par skøjter i hånden. ”Tak.” Jeg tog skøjterne, og stak min fod ned i. De passede heldigvis. Justin rakte en hånd ned til mig, og jeg tog imod den. Der røg et varmt sus igennem mig, da jeg lagde min hånd i hans, en dejlig fornemmelse. Min hånd smeltede i hans, og jeg smilede ved tanken.

”Kommer du ikke ind på isen?” Spurgte Justin. Jeg nikkede sammenbidt, men blev stående trygt, og fast udenfor banen, og kiggede rundt på de andre skøjte. Caitlin havde lige sluppet kanten af banen, og skøjtede nu rundt inde midt på banen. Godt nok ikke med meget kontrol, for hun var hele tiden ved at køre ind i alle de andre. ”Jeg griber dig hvis du falder.” Smilede Justin, og rakte sin hånd ud til mig. ”Okay, jeg prøver. Men du må ikke grine, når jeg falder.” Mumlede jeg, og tog hans hånd. Han nikkede smilende på hovedet. Jeg stod nu ude på isen, og havde mest af alt bare lyst til at vende tilbage til den trygge, og sikre jord. Justin skøjtede en halv meter, og jeg fulgte tøvende med. Han smilede, og skøjtede videre. Jeg kunne ikke stoppe, jeg var hængt fast til Justin, som trak mig af sted. ”Justin er jeg ikke tung og slæbe?” grinede jeg, da han havde skøjtede rundt med mig en halvrunde. ”Lidt.” Grinede han. Jeg smilede, jeg vidste godt han ikke mente noget ondt med det. ”Du kan altså bare skøjte rundt med de andre, jeg skal lige vænne mig til der er en isglat bane under mig, og ikke en sikker jord.” Smilede jeg. ”Okay, men så kalder du bare, hvis jeg skal hjælpe dig igen.” Jeg nikkede, og tog en fast greb om kanten, da Justins hånd forladte min. Jeg trak mig stille af sted ved hjælp af kanten, men stoppede dog hurtigt efter nogle metre, hvor jeg var ved at skvatte. Og en ting var sikker. Jeg skulle IKKE ned på det kolde, våde is. Mine skøjter skulle blive på isen, og min krop i luften, jeg havde ikke lyst til at brække røven, igen. Det havde jeg gjort for mange gange. Jeg trak vejret dybt, og prøvede at få min krop til at slappe af igen. Jeg følte jeg havde modet på at skøjte lidt igen, da jeg faldt pladask ned på røven. ”Av, min R*V!” Råbte jeg højt. ”Det må du undskylde smukke, er du okay?” Jeg kiggede op, og så en dreng på min alder. Det var Jason! ”Lad vær med at kalde mig smukke, og nej, jeg er ikke okay!” Snerrede jeg vredt, og undgik at tage hans hjælpende hånd, som han havde rakt ned for at hjælpe mig op. ”Jeg siger bare sandheden ved du.” Han smilede en kækt smil til mig, og blinkede på det ene øje. ”Men er du okay?” Jeg rystede kraftigt på hovedet. Jeg var endeligt okay, ud over jeg var blevet våd, og min r*v var øm, men jeg var så sur på ham. ”Hey hvad laver du her?” Jeg kiggede ved siden af mig, hvor Justin stod sammen med de andre. ”Er du okay? Hvad har idioten gjort?” Spurgte han mig. Jeg kiggede op i hans øjne, som lyste en bekymret blik. ”Jeg er okay, ud over jeg tror jeg har brækket min r*v.” Mumlede jeg, og børstede min ryg, for den løse is der lå på den. ”Du må virkelig undskylde Josefine, jeg havde ikke set dig.” Sagde Jason igen. Jeg kiggede op på ham, og mit vrede og spændte blik, blev byttet ud med et mildere blik. Det var som han sagde, nok ikke med vilje. Det kunne ske for en hver, især mig! Utroligt det ikke var sket endnu, egentligt. ”Det er okay Jason.” Smilede jeg, og kiggede over på Justin. Der var ingen der sagde noget, og det blev en smule akavet. Da der ikke var nogle der sagde noget, satte den tunge stilhed sig på mine skuldre, og jeg var simpelthen nød til at gøre noget. Jeg havde ikke lyst, men jeg havde ikke andet valg. ”Kom, vi er kommet for at skøjte.” Sagde jeg glad. Jeg tog Justins hånd, og skøjtede med usikrere skridt ud på den store bane. Ud på midten af det hele, hvor jeg ikke kunne støtte mig til noget hegn, kun Justin. ”Okay, nu vil jeg altså lærer og skøjte!” Smilede jeg. Justin smilede til mig, og skøjtede stille nogle skridt, som gik i slowmotion. Selv for mig. ”Justin, kan vi ikke skøjte lidt hurtigere?” Mumlede jeg, da vi havde skøjtet i noget tid. Justin vendte sit hoved mod mig, og slap min hånd. ”Så kom! Se om du kan fange mig.” Jeg stoppede forvirret op, da jeg kunne se Justin farer elegant hen over den spejlblanke is, og stoppe op, med isen der stod omkring ham. Han smilede et kækt smil til mig. ”Jeg troede du vil skøjte hurtigere?” råbte han. Jeg nikkede, og tog mig sammen. Jeg skøjtede stille, og usikkert frem. Det gik hurtigere, og hurtigere for hvert skridt. Jeg var ved at have styr på det her skøjteri. ”Det er ikke forbudt at være bare en smule sød ved mig.” Grinede jeg, da han var skøjtet fra mig igen. Jeg havde fået styr på skøjterne, og den spejlglatte is under mig, føles ikke så faretrugene mere. ”Undskyld skat.” Grinede Justin, og skøjtede over mod mig. Da han var en meter fra mig, rakte jeg hurtig min arm imod ham, og fik fat i hans lange jakke. ”Fanget.” Smilede jeg tilfreds. Han smilede, og skøjtede den lille meter der var imod os. Jeg smilede, og kiggede ind i hans øjne. Hans ansigt lyste op, og hans øjne skinnede som månen i en sø, midt i tusmørket. Han plantede stille og yndefuldt sine læber på mine, og jeg nød og stå her med ham.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...