JB- Et nyt liv.

Et nyt land. Ingen venner. Et nyt sprog.
Det kan man vist roligt kalde et nyt liv.


Dette er min første novelle, og jeg vil personlig mene at den ikke er specielt godt skrevet i de første mange kapitler, men jeg synes da jeg bliver bedre og bedre til at skrive i de sidste :P Men ved selvføledig ikke hvad i synes, så i er altid meget velkommen til at skrive både ros og ris! :D

30Likes
450Kommentarer
15635Visninger
AA

79. Pizza.

”Kom nu, vi kommer for sent!” Råbte jeg efter Justin, mens jeg gik med hurtige skridt ned af gangen. ”Jeg kommer nu.” Han kom løbende op på min side. ”Hvad var det du kiggede på?” Spurgte jeg mens jeg blev ved med at gå ned af den lange gang, på vej til den store dør så vi kunne komme ud til den bil der ventede på os. ”Basket medaljer.” Sukkede Justin. ”Kan du godt lide at spille basket?” Spurgte jeg undrende, og kiggede på ham. Han nikkede. Han åbnede døren for mig, og jeg smilede til ham, og gik ud. Solen stod højt på himlen, og jeg måtte skygge for solen med min hånd. Himlen var lyseblå uden en eneste sky på himlen. Jeg kunne mærke noget røre min hånd. Jeg kiggede ned, og kunne se Justins hånd. Jeg flettet vores fingre sammen, og smilede til ham. Vi satte os ind i den store limousine, og den trillede langsomt ud fra parkeringspladsen og ud på motorvejen. Jeg kiggede over på Justin som kiggede ned på hans mobil. Jeg rykkede mig lidt tættere på ham, og kunne se han kiggede på en video af ham Ryan, Chris og en anden dreng spillede basket. ”Hvem er ham den anden dreng?” Spurgte jeg, da jeg havde siddet og kiggede hele videoen. Han kiggede op og smilede. ”Chaz, min bedste ven.” Han smilede, og kiggede ned på den lille skærm igen. ”Ham har du da aldrig nævnt for mig.” Mumlede jeg, og kiggede ned på den video han nu så. De løb rundt på en gade sammen med en masse piger, og jeg kunne kende en. Caitlin. Der var stilhed imellem mig og Justin, vi sad bare og så videoen. De løb rundt ude på en vej. Jeg kunne se det var Justin, Chris, Ryan, Caitlin og Chaz. Jeg tror det var Chris der gik med kameraet da jeg kunne kende hans små runde fingre, når de kom til at gå i vejen for linsen. Kameraet blev vendt hurtigt, og man kunne se nogle stå og kysse. Justin skulle til at trykke væk fra den, men jeg fjernede hans hånd. Jeg kiggede nærmere, og kunne se det var Caitlin og Justin. Jeg fjernede min hånd fra hans, og lod ham slukke for den. Jeg rykkede mig over på min plads ved vinduet igen, og kiggede ud på de mange biler vi kørte forbi. Jeg havde ikke noget imod de havde været kærester, jeg vidste det jo godt. Men det var nu ikke sjovt at se ham stå og kysse med en anden. ”Josefine, det er mange år siden.” Sukkede Justin. Jeg vendte mit hoved, og smilede til ham. Jeg tror det blev til en grimasse, for han kiggede underligt på mig. ”Det er helt okay Justin!” Jeg rykkede mig tættere på ham igen, og kyssede hans kind. Han kyssede min næsetip, og trak mig ind til ham. Jeg lagde min hoved på hans skulder, og han lagde sit hoved oven på mit. ”Men Justin?” ”Ja?” ”Hvorfor har du aldrig nævnt Chaz?” Han snakkede tit om sine venner, men han havde aldrig talt om den såkaldte Chaz. ”Jeg ved det ikke, jeg ser ham ikke så meget mere, desværre.” Sukkede han. ”Hvorfor?” ”han bor stadig hjemme i Canada.” Jeg sagde ikke noget, fordi der lige pludseligt hoppede en idé op i hovedet på mig. Jeg kom til at smile, han vil blive så glad.
”Caitlin, har du Justins bedste ven, Chaz nummer?” Spurgte jeg en halv time efter, hvor vi var kommet til settet. Jeg havde fået den fantastiske idé om at jeg ville invitere Chaz over til os, så ham og Justin kunne ses igen. Men Justin måtte ikke vide noget, derfor kunne jeg ikke spørger ham om nummeret. ”Nej, hvorfor for du det ikke bare af Justin? Og hvad skal du bruge det til?” Jeg forklarede hende hele min idé, og hun synes det kunne være dejligt. ”De er rigtig gode venner, Justin vil elske dig endnu mere, hvis du får Chaz flået til Atlanta! Hvis han selvføledig kan elske dig mere!” Fnisede hun. ”Josefine?” Var der en stemme der råbte. ”Jeg bliver nød til at smutte, vi ses!” Sagde jeg. Jeg lagde på, og kiggede forvirret rundt i den store sal jeg stod i. ”Hej smukke, er du ved at være klar?” Jeg kunne mærke et par hænder rundt om min taljen, og jeg kiggede mig stille og forsigtigt rundt om skulderen. ”Ja, eller jeg har ikke været inde i sminken endnu.” Mumlede jeg. Han gav slip på mig, og jeg kiggede skuffet på ham, det var så dejligt at stå i hans trygge arme. ”Så af sted, vi starter om lidt!” Jeg sukkede, og kiggede på væggene, for at forsinker mig om jeg ikke lavede den samme fejl som sidst. ”Justin hvad for en vej?” Spurgte jeg efter jeg ikke kunne se nogen skilte hvor der stod `sminken´ på. Han pegede ned af en gang, og jeg løb derned, og ind af en stor dør hvor der stod ´sminken´ Jeg blev gjort klar i rekord tid, og nåede det lige til tiden. ”så er jeg klar.” Smilede jeg til Justin, som stod og kiggede på noget på en computer. Justin smilede og førte mig over til nogle koreografer. Det tog resten af dagen, men det var rigtig hyggeligt.
”Okay folkens! Vi holder for i dag.” Råbte Usher. Jeg gik hen til sminken, og fik mit eget tøj på. Jeg kiggede på min mobil, Justin burde være klar nu. Jeg gik ud af den kridhvide dør, og hen af den lange gang. På gangen hang der billeder af forskellige kunstner. Jeg kiggede på dem, mens jeg gik ned af den lange gang. ”Josefine, vent på mig!” Jeg vente mig om, og kunne se Justin komme løbende efter mig. ”Når der var du.” Smilede jeg, og kiggede videre på billederne. Jeg stoppede da jeg så et billede af Justin, og en anden dreng med lyst hår. ”Hvem er det?” Spurgte jeg, og kiggede nærmere på ham drengen, han lignede en jeg havde set før. ”Cody Simpson.” Smilede Justin, og hev mig videre. ”Hvem er det? Jeg synes jeg har set ham før.” Mumlede jeg, og kiggede på Justin, som førte mig ud til hans bil. ”Det kan sagtens være, han blev også opdaget på internettet, utrolig flink.” Smilede Justin. Jeg åbnede døren, og satte mig ind i bilen. ”Jeg gider altså ikke lave mad i aften. Jeg stemmer for pizza!” Sagde han glad, og spændte sin sikkerhedssele. ”Du spiser pizza hele tiden!” Grinede jeg. ”Og? Det er godt!” Grinte han. ”Jamen, så står den på pizza, igen!” Sagde jeg glad, og vi kørte hen til pizzeriaet. Vi gik hånd i hånd ind, og bestilte en pizza. Det var sent på aften, og der var ingen kunder inde på pizzeriaet, så Justin gad ikke tage sin ´udklædning´ på. ”Shit, du er Justin Bieber!” Råbte en pige, lige da vi skubbede døren op. Jeg smilede lidt, og kiggede på Justin. ”Du skulle måske ha´ taget din udklædning på.” mumlede jeg. Han grinte, og nikkede. ”Hvad laver JUSTIN BIEBER i min fars pizzeria?!” Skreg hun, mens hun hoppede over den lave disk, og løb hen til os. ”Køber pizza.” Smilede han. ”Når ja, selvføledig. Det er jo et pizzeria.” Sukkede hun, og gik om bag disken igen. ”Men hvad skulle der så være JUSTIN BIEBER og..” Hun kiggede afventende på mig. ”Josefine.” Smilede jeg. Hun nikkede, og kiggede på Justin igen. Han bestilte, og hun råbte det til hendes far. ”De er klar om ti minutter, så kan vi jo snakke der sker alligevel ikke noget. Kom her over!” Sagde hun, og trak Justin med over til et bord i hjørnet. Jeg gik stille efter dem, men kunne ikke lagde være med at grine lidt, hun hundsede rundt med ham, fordi hun ville have alt muligt af vide. ”Det var ærligt, der kommer der en kunde.” Sagde han smilende, og pegede på en teenager dreng som kom ind af døren. Jeg smilede lidt ved synet af ham, lyst hår og blå øjne, og utrolig pæn. ”Du har Justin. ”Mumlede jeg stille til mig selv, og vendte ryggen til ham igen. ”Daniel! Der er en kunde!” Råbte hun. ”Hvem er Daniel?” Spurgte jeg hende. ”Min storebror.” Sagde hun til mig, mens hun kiggede på Justin. ”Hvad er din ynglings dyr?” Spurgte hun, og smilede et stort, skræmmende smil til Justin. Han sukkede, men smilte stadig, og snakkede videre med hende. Jeg kiggede på klokken, og kunne se der var gået otte minutter, siden hun sagde de var klar om ti. Så to minutter. Jeg gik op til disken, så jeg var klar til at tage imod den. Jeg stilte mig der op på det forkerte tidspunkt da Daniel kom ud bagfra butikken. Jeg skyndte mig at vende mig rundt, i håb på han ikke havde set mig. ”Josefine?” Spurgte hans stemme. Jeg bed mig i læben og lavede en lys stemme. ”Nej, jeg hedder Kate.” Mumlede jeg, og gik mod døren. ”Josefine, hvor skal du hen?” Spurgte en stemme som tilhørte Justin. ”Jeg vidste det!” Sagde Daniel. Jeg vendte mig langsomt, og kiggede surt, og vredt på Daniel, og hen på Justin som bed sig i læben. ”Er vores pizzaer snart færdige?” Spurgte jeg for at komme væk fra emnet. ”Sikkert, men jeg skal lige snakke med dig.” Sagde han, og så ked ud af det. ”Du skal ikke tale med hende.” Sagde Justin, og kom hen til mig. Jeg plejet at hade når han sagde jeg ikke måtte tale med andre drenge, eller han prøvede at bestemme over mig. Det havde der heldigvis ikke været meget af på det sidste, men i det her tilfælde var jeg enig. Jeg gad ikke tale med Daniel. ”Hun kan vel godt selv tale!” Snerrede Daniel, og hans triste ansigt forvandlede sig til et surt, vredt og grimt ansigt. ”Jeg vil ikke tale med dig!” Snerrede jeg tilbage, han skulle ikke sige sådan til Justin. ”To pizzaer med…” Mere nåede manden der kom ud med pizzaerne ikke at sige, før jeg brød ind. ”Tak!” Sagde jeg og tog dem, og lagde nogle penge på disken. Jeg tog Justins hånd, og skyndte mig ud af pizzeriaet.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...