JB- Et nyt liv.

Et nyt land. Ingen venner. Et nyt sprog.
Det kan man vist roligt kalde et nyt liv.


Dette er min første novelle, og jeg vil personlig mene at den ikke er specielt godt skrevet i de første mange kapitler, men jeg synes da jeg bliver bedre og bedre til at skrive i de sidste :P Men ved selvføledig ikke hvad i synes, så i er altid meget velkommen til at skrive både ros og ris! :D

30Likes
450Kommentarer
15594Visninger
AA

87. Lufthavnen.

”Hvad er det i skal?” Spurgte Justin igen for hundrede og syttende gang. ”Vi skal bare ud og have noget luft.” Mumlede jeg, mens jeg tog min jakke på. ”Jeg går med så.” Sagde Justin, og begyndte at trække sin ene store støvle på. ”NEJ!” skyndte jeg mig at sige. Han kiggede underligt på mig, ”Hvorfor ikke?” Jeg kiggede over på Caitlin i desperat håb om at få hjælp. ”Vi skal snakke om pigeting.” Skyndte hun sig at sige, og trak sin ene støvle på. Jeg nikkede hurtigt, og begyndte at tage mine convers på. ”Og derfor skal Chris med?” Sukkede han irriteret. Jeg nikkede, ”Du ved, Chris er jo en tøs.” Smilede jeg. Chris kiggede fornærmet på mig, men jeg sendte ham et bedende blik om at spille med, og han sukkede. ”Måske lidt..” Mumlede han. ”Jamen, hvorfor må jeg ikke komme med?” sagde Justin irretteret. ”Fordi!” Sagde jeg hårdt, jeg var ved at blive træt af han hele tiden skulle plage. ”Hvorfor har du så mange hemmeligheder her for tiden?” Sukkede Justin, og lændte sig op af væggen. ”Det har jeg heller ikke..” Mumlede jeg. ”Jo først mobilen, og nu det her.” Jeg kiggede bedende på Caitlin og Chris. ”Vi skal altså gå nu Justin, vi ses.” Sagde Chris, og tog fat i mit ærme, og trak mig med ud til bilen. ”Tak for hjælpen.” Mumlede jeg smilende, da vi sad i bilen. ”Det er okay, bare i ALDRIG kalder mig en tøs igen.” Mumlede Chris, og kiggede på mig. ”Okay så. Tøs.” Grinede jeg. Han kastede sig så godt han nu kunne over mig, for sikkerhedsselen. ”Argh Caitlin, din lillebror er sygopat!” Skreg jeg. ”Det troede jeg du vidste!” Grinede hun ligeglad, og kørte videre.

”Hvordan ser Chad egentlig ud?” Spurgte jeg om, da vi stod i den store lufthavn. ”Svært og forklare.” Mumlede Caitlin, og træk mig om bag et kiosk skilt. ”Av!” Sagde jeg højt, da mit hoved røg ind i skiltet. ”Hvad skulle det til for?” mumlede jeg surt, da vi sad på hug bag skiltet. ”Papparatizer.” mumlede Chris, som nu også var kommet der om bag skiltet. ”Pis, hvordan kan vi så finde Chad?” Mumlede jeg surt. Jeg kiggede mig rundt, og så en mærkelig butik med alt muligt mærkeligt. ”Måske er der noget forklædning derinde!” Sagde jeg, og pegede mod butikken. Vi skyndte os at gå der over, med håb om vi ikke blev sendt. Der var en masse tørklæder, hatte, og solbriller. Jeg fandt en stor hvid hat, og et par seje runde sort briller. ”Her!” Sagde Caitlin og holdte et skrig pink tørklæde frem mod mig. Jeg grinte da jeg så hun havde det samme bare med et grønt hjerte. Ikke specielt kønt, men det skulle også kun bruges nu. Jeg tog imod det, og betalte for det hele. Vi fik taget det hele på. ”Hvor er Chris?” Spurgte jeg, og vende mig om. ”Jeg er her.” Kunne jeg høre en mumle. Caitlin og jeg beherskede os med ikke at grine for meget. Med hans store hat, med sløjfe, pinke solbriller og rødt tørklæde, lignede han en gammel dame. ”Du mangler bare lige den knald røde læbestift så ligner du en gammel dame på en prik!” Smilede jeg. ”I er da ikke bedre.” Grinede han. Det måtte vi jo give ham ret i. ”Jeg ringer lige til Chad, så han ved hvad han skal kigge efter. Prøv at se min idé med pingvin kostumet var faktisk ikke helt tosset.” Smilede jeg, mens jeg ringede Chads nummer op. ”Hej det er Chad.” Blev der sagt. ”Hej Chad. Vi har forklædning på, så du skal bare kigge efter en hvid, rød og en pink sommer hatte. ”Jeg kunne høre han grinte. ”Og vi har også tørklæder, og super seje briller på.” Tilføjede jeg seriøst, efter han havde grinet.. ”Okay så, jeg kommer ud om lidt. ”Sagde han, og lagde på. Jeg lagde smilende på, og kiggede på de andre to. ”Han kommer om lidt.” Sagde jeg glad, og sendte dem et stort smil. De nikkede, og kiggede diskret hen mod den flok af Papparatizer der stod henne ved en kiosk. Jeg kiggede væk fra dem, og ned af en gang med en masse lufthavensbutiker. Jeg kunne se nogle vagter komme gående, og de gik videre mod flokken med paperatizerne. ”Nu bliver de fjernet.” Smilede jeg, da jeg kunne se vagterne begyndte at slæbe dem mod udgangen. ”Endelig, jeg hader dem..” Mumlede Caitlin. Jeg nikkede. De var trods alt ikke efter mig så meget, ellers var jeg bare god til at undgå dem. ”Hej venner!” Råbte en stemme igennem flokken med de mange fly-passagere der var på vej ud fra det ny landede fly. Jeg kiggede ind i flokken, for at se hvem der havde sagt det. ”Det er ham med den røde kasket!” Sagde Caitlin smilende til mig, og pegede over mod en høj dreng. Drengen var højere end Justin, og kraftigere bygget med lyst brunt hår. Jeg smilede til ham, og nikkede. ”Hej jeg hedder Josefine, godt endelig at møde dig.” Smilede jeg, og rakte min hånd frem til ham. ”Hej Chad.” Smilede han, og tog min hånd. ”Hej med jer to!” Sagde han til Caitlin og Chris, der som straks gav ham et stort kram. Jeg stod stille, og kiggede på dem sige velkommen til Chad. De begyndte at tale om en masse ting, og jeg følte mig pludselig lidt udenfor. Jeg gik et skridt tilbage fra dem, de skulle selvføledig have lov til at snakke med hinanden, uden jeg skulle føle mig underfor, de var jo bare glad for at se hinanden. Mit smil blev mindre og mindre for hvert eneste minut jeg ventede på de fik snakkede færdigt, og vi kunne køre hjem. Lige da jeg skulle til at bryde ind, med idéen om at tager hjem, vendte Chad sig mod mig. ”Nå, men skal vi ikke se at komme videre, jeg glæder mig til at se Justin igen.” Han smilede et stort blændende smil. Hans perfekte hvide tænder skinnede, og jeg kunne ikke lade hver med at tænke på hvordan han holdte dem så hvide. Jeg nikkede, og smilede til ham, men lukkede hurtigt min mund sammen, ned over mine tænder, da jeg kom i tanke om mine ikke var lige så perfekte hvide som hans. ”Det er den her vej.” Smilede jeg, og begyndte at gå mod en dør. Caitlin kom hurtigt op på min side, og tog mig under armen. ”Jeg glæder mig så meget til at se Justins ansigt.” Mumlede hun, og sendte mig et smil. Jeg nikkede. ”Også mig. Nu finder han ud af hvorfor jeg har haft så mange hemmeligheder på det sidste. Godt det ikke har ødelagt noget.” Sagde jeg glad, og smilede til hende.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...