JB- Et nyt liv.

Et nyt land. Ingen venner. Et nyt sprog.
Det kan man vist roligt kalde et nyt liv.


Dette er min første novelle, og jeg vil personlig mene at den ikke er specielt godt skrevet i de første mange kapitler, men jeg synes da jeg bliver bedre og bedre til at skrive i de sidste :P Men ved selvføledig ikke hvad i synes, så i er altid meget velkommen til at skrive både ros og ris! :D

30Likes
450Kommentarer
15625Visninger
AA

78. Lilla convers.

Jeg havde haft en god weekend. Jeg havde været i byen med Jas, og vi havde fået købt en masse lækkert tøj, men også nogle mærkelige ting. Hun var allerede blevet en god veninde, og jeg var allerede rigtig glad for hende. Jeg var sikker på det her venskab skulle holde i lang tid, selv om jeg knap kendte hende.
”Justin, du skal op.” Sagde jeg, og rystede ham blidt. Han rykkede lidt på sig, og mumlede noget utydeligt. ”Justin op, nu! Ellers henter jeg noget iskoldt vand.” ”Det tør du ikke, godnat.” Mumlede han ned i sin pude, og vendte sig om. ”Så kender du mig ikke godt nok.” Mumlede jeg stille. Jeg sukkede, og rejste mig for sengen. Jeg gik ned i køknet hvor jeg fandt et glas, og hældte iskoldt vand op, fra køleskabet. Jeg gik op på værelset, og kiggede på ham. ”Justin op.” Han rystede på hovedet, og trak dynen op over hovedet. Jeg grinte ved tanken om hvordan han vil se ud efter min lille overraskelse. ”Det her er din egen skyld:” Grinte jeg. Jeg tog hans dyne væk, og hældte glasset kolde vand udover ham. Jeg skreg af grin, da han hoppede forskrækket op af sengen, og kiggede på mig. ”Okay, okay, jeg er oppe!” Mumlede han. ”Sur?” Spurgte jeg mede en sød lille baby stemme. Han smilede, og rystede på hovedet. ”Men vil du ikke have et morgen kram?” Han gik hen mod mig, og jeg rystede kraftigt på hovedet. ”Justin, kan du ikke vente med at give mig krammet, til når du er tør?” Sagde jeg, forgæves. Han rystede smilende på hovedet. Jeg stoppede da jeg ikke kun gå længere, fordi jeg stod med ryggen til den hvide væg. ”Ups?” Grinede Justin. Jeg smilede, og han gav mig et langt, vådt kram.
”Nu ved du hvad der sker, hvis du ikke står op om morgen.” Smilede jeg, da vi sad og spiste morgenmad. ”Ja tak! Og tak for advarelsen.” mumlede han, og tog endnu en ske cornflakes. ”Jeg sagde det da! Men du troede ikke på mig.” Forsvarede jeg mig, og tog den tomme skål, og satte den i opvaskeren. ”Gjorder du?” Spurgte han undrende, og fulgte efter mig, og satte sin egen skål i opvaskeren. Jeg nikkede smilende på hovedet. Han trak på skulderne, og trak mig ind i et kram. Jeg skubbede ham lidt væk, og kiggede i hans fredsfyldte øjne. Jeg smilede et lille smil til ham. Hans hoved kom tættere på mig, og jeg placerede mine læber på hans silkebløde læber. Jeg trak mig væk, da jeg kunne høre min mobils alarm. Jeg fiksede den op fra min baglomme i bukserne, og slukkede den. ”Hvorfor har du sat alarm på?” Spurgte Justin undrende, og kiggede ned på den lille skærm. ”Så jeg ikke kommer for sent til bussen, god idé ikke?” Smilede jeg. ”Jo, udover nu er jeg kommet hjem, så nu kan jeg køre.” Smilede han. ”Du siger noget.” mumlede jeg, og bed mig i læben. Han tog min hånd, og grinede lidt. ”Øv, jeg synes lige det var så godt fundet på.” Mumlede jeg, og svingede vores hænder lidt i luften. ”Jaja, men kom nu.” Han gav mig et lille kys, og trak mig så med ud i gangen. ”Har du egentlig set mine nye seje sko?” Spurgte jeg, og pegede på de nye lilla convers. ”Ej hvor er de fede!” Sagde han, og kiggede lidt nærmere på dem. ”Jeg vidste ikke du var begyndt at interesserer dig for sko?” Spurgte jeg smilende, da han blev ved med at kigge på dem. ”Jeg kan godt lide sko når de er lilla. Dem skal du have på i dag!” Han rakte mig skoene. Jeg rystede på hovedet. ”Nej de passer jo ikke til min grønne trøje vel?” Jeg smilte til ham, men han blev beslutsomt ved med at holde dem ud til mig. ”Jeg skal have mine nye hvide på.” Jeg tog nogle hvide ud fra skabet, og vidste dem. ”Nej. Dem her.” Sagde han med en bestemt stemme, uden at fortrække en grimasse. ”Hvorfor?” Spurgte jeg. Jeg begyndte at tage de hvide sko på. ”Fordi de er pæne.” Sagde han med en baby stemme. ”Jeg tager dem på i morgen så.” Sukkede jeg, og gav ham et kys på kinden. ”Lover du det?” Spurgte han, med et lille smil. Jeg fniste lidt, og nikkede. ”Okay så.” Han fik taget sine sko på, og jakke. Vi kørte til skole, og vi var der i fin tid. Vi steg ud af bilen, og jeg tog hans hånd.”Klar til at starte i skole igen?” Spurgte jeg grinede. Han smilede og nikkede. ”Ja, når det med dig, er jeg klar til alt.” Smilede han sødt. Jeg kyssede ham på kinden, og begyndte at gå. Vi åbnede den store dør ind til gangen. Det var rettere sagt en port, da den var så stor og tung. ”Justiiiin!” Kunne man høre piger hvine. ”Hvorfor hviner de dit navn? Du har jo gået på skolen i lang tid, så de burde da ha´ vænnet sig til det?” Mumlede jeg, og vi forsatte forbi pigerne. ”Nu er jeg ikke en pige så jeg ved det ikke. Men jeg kan gætte på det måske er fordi jeg er lækker?” Smilede han, og rystede med håret. ”Selvglad!”Hostede jeg falsk. ”Hvad sagde du?” Spurgte han smilende om. ”Ingenting.” løj jeg. ”Jo, du sagde selvglad.” Grinede han. Jeg rystede grinede på hovedet. ”Neeej.” Jeg gik hen til mit skab, og åbnede det. Men jeg blev overfaldet af Justin som begyndte at kilde mig. ”Justin, stop!” Skreg jeg, mens jeg grinede lidt. ”Vel vil jeg ej!” Grinede han. Jeg kunne se at hele gangen kiggede mærkeligt på os, og de grinede lidt. ”Justin stop nu, du ved hvor kilden jeg er!” Grinede jeg. ”Virkelig er du kilden?” Spurgte han, og stoppede et par sekunder. ”Så må jeg jo hellere kilde dig igen!” Grinede han, og kildede mig endnu mere. ”Justin, stop!” Skreg jeg. ”Næ, jeg..” Han blev afbrudt af en hæs, lys og vred stemme. ”Justin Drew Bieber! Vil du omgående stoppe!” Justin vendte sig forskrækket om, og så til hans store skuffelse at det var hans hades lærer, Mrs. McCrown. ( Kender ikke lige noget navn? :P) ”Ja selvføledig, undskyld.” Mumlede han, og kiggede ned i gulvet. ”Her, i eftermiddag.” Hun rakte ham en seddel, og gik videre på sine tykke små hæle, ned af den stille gang. ”Hvad kigger i alle på?” Kunne jeg høre Samanthas stemme råbe, og jeg så hende komme til syne i mængende af mennesker der kiggede på mig og Justin. ”Når bare jer to? Folk må til at få sig et liv.” Mumlede hun skuffet, men gav mig dog et kram. ”Hvad er der galt Justin?” Spurgte jeg, efter han havde kiggede på sedlen i lang tid. ”Eftersidning.” Mumlede han, og kiggede op på ham. ”Jeg kan ikke nå det i dag, jeg skal øve i studiet. Har jeg egentlig fortalt at vi skal til optagelserne i morgen til Usmile?” Jeg rystede på hovedet. ”Det er fint, men kan du ikke få Pattie til at ringe og sige du skal noget vigtigt?” Spurgte jeg, og tog hans hånd. Jeg begyndte at gå hen til klasselokalet, fordi det snart ville ringe. ”Jeg kan prøve at få hende til det, men hun mener en eftersidning er en eftersidning.” Mumlede han. Jeg grinede, og skubbede døren op ind til klassen. Jeg kunne lige skimme et to-mandsbord der var fri nede i hjørnet, ved vinduet. Jeg satte straks farten op, og nåede hen til det sammen med Justin. Justin gik udenfor på gangen, og ringede til Pattie. ”Hej Josefine.” Sagde en høj, skinger stemme. Jeg vendte mig om, og kiggede lige ind i Vanessas klamme solbrune ansigt. ”Hej, hvor har du været henne? Solariet?” Spurgte jeg. ”Nej, ferie. Det er jo ikke alle der gider være lige så blege som en snemand som dig!” Sagde hun og fnøs. Hun lændte sig ind over bordet. ”Jeg hører dig og Justin har slået op,” Hviskede hun ind i mit øre. ”Nu er han min!” Hviskede hun med sin snobbede skingre stemme. ”Vanessa..” Jeg blev afbrudt af Justin kom ind klassen, og satte sig ned ved siden af mig. Jeg kiggede på hende, som stivnede. ”Vanessa, vi er stadig sammen. ”Smilede jeg. Justin kiggede mærkeligt på mig. ”Ja, hvad skulle vi ellers være?” Spurgte Justin, og kiggede på mig med hans små forvirrende øjne. Han kyssede mig på kinden og Vanessa var væk fra vores bord inden der var gået fem sekunder. Klokken ringede, og en lang, og kedelig skoledag gik os i møde.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...