JB- Et nyt liv.

Et nyt land. Ingen venner. Et nyt sprog.
Det kan man vist roligt kalde et nyt liv.


Dette er min første novelle, og jeg vil personlig mene at den ikke er specielt godt skrevet i de første mange kapitler, men jeg synes da jeg bliver bedre og bedre til at skrive i de sidste :P Men ved selvføledig ikke hvad i synes, så i er altid meget velkommen til at skrive både ros og ris! :D

30Likes
450Kommentarer
15800Visninger
AA

56. Idiot

Ugen i LA gik hurtigt, og i dag var det sidste dag jeg var her. Jeg havde ikke set meget til Justin, efter strandturen. Men det gjorder nu ikke noget, da jeg hele tiden var sammen med Daniel. Vi var nemlig blevet kæreste. Jeg kunne utrolig godt lide ham, han var en person som man kunne tale med alt om, og han havde et svar på det. Men alligevel, var det som om der var noget der manglede. Det var nok bare mig. Jeg stod ude på vores badeværesle, og gjorder mig klar, til Daniel ville komme. Jeg lagde det sidste lag mascara. Jeg gik ud i stuen, hvor det ringede på døren med det samme. "Hej smukke" Smilede Daniel, og gav mig et kys. "Hej, hvor tager vi hen i dag?" Spurtge jeg, og lukkede døren efter mig. Han tænkte sig lidt om. "Hvad med en gå tur langs vandet?" Spurtge jeg. Han tog min hånd "Til vandet" Smilede han. Vi gik ned til vandet, da jeg så en isbod. " Hey, jeg skal lige have en is, vil du også ha' en?" Spurtge jeg, og gik der hen. Han nikkede på hovedt. Jeg valgt en med 3 kugler, og det samme gjorder han. Jeg tog hans hånd, og gik videre helt ned til vandet. Vi gik i lang tid, hvor vi bare snakkede, og holdte i hånden " Daniel?" Råbte en bag os. Vi vendte os om. Jeg så en pige med tårrer ned af kinden, komme imod os. Jeg kiggede forvirret på Daniel, som så ud til han tænkte shit. " Sofie.." Mumlede han. Hun gik helt hen til os, før hun stoppede. "Hvad laver du?" Spurtge hun, grådkvalt. Jeg var virkelig forvirret. "Vi går en tur lang stranden" Sagde jeg, da Daniel ikke svarrede. "Hånd i hånd" Mumlede hun for sig selv. " Åhm, ja.Vi er kæreste" Smilede jeg forvirret til pigen. " Kærester?!" Spurtge hun med lidt mere kraft i stemmen. Okay, det her skal jeg lige have igen: Der kommer en pige hen til os, som græder, og bliver sur på os, fordi vi er kærester? Mærkeligt. " Hvordan har du tænkt dig at rode dig ud af det her?" Spurtge hun Daniel. "Åhm, ja troede ikke du var her, men hjemme i Boston" Mumlede han. Jeg kiggede ned på vores hænder. Jeg gav slip, og trak mig et skridt væk fra ham. " Okay, er der nogle der vil fortælle mig hvad der sker her?" Spurtge jeg forvirret. "Vil du ha' æren Daniel? Eller skal jeg?" Spurtge pigen vredt. Han sagde ikke noget, så hun sukkede og begyndte at snakke. "Idioten, har været os begge utro! Han er min kæreste, troede jeg" Sagde hun. Jeg kiggede chokrende på hende, og der efter vredt på Daniel. " Passer det Daniel? Du er kæreste med os begge?" Råbte jeg. " OMG, hold dig væk fra os!" Sagde jeg, efter han ikke så ud til at have planer om at svarre mig. Jeg tog min halv spiste isvaffel, og klaskede den oven i hans hår. Jeg nød at se isen, løbe ham ud i hårret, og ned af kinderne. "Lige en lille gave" Sagde jeg seriøst. Jeg tog pigen under armen, og vi gik væk fra stranden. "Det er jeg virkelig ked af, jeg vidste ikke han havde en kæreste der hjemme " sagde jeg, og kiggede på hende. Hun var stoppede med at græde. Hun kiggede forsigtigt på mig, og smilede. "Det kunne du jo ikke vide" Smilede hun. "Nej, men alligevel føler jeg mig som en idiot! Jeg hedder foresten Josefine" Sagde jeg. "Sofie" Svarrede hun. Vi talte lidt. Jeg fik afvide at hende og Daniel havde været sammen nu i et halvt år, og han skulle på ferien med sine forældre herned. Hun havde savnet ham så meget, så hun havde bestemt sig at overaske ham, ved at komme. Jeg havde det så skidt på hendes vegne, jeg var temlig ligeglad med mine føelser nu. Prøv at tænk at man ville overaske sin kæreste, og har rejst langvejs for det, og så ser man sin kæreste med en anden. Ej, jeg havde ondt af hende. Vi udvekslede telefon, og MSN. Jeg gav hende et kram, da vi stod foran mit hotel. "Farvel, og undskyld igen" Sagde jeg. "Du skal ikke sige undskyld, du kunne jo ikke vide det" Smilede hun. Jeg smilede et lille smil, og gik indenfor på hotelet. Jeg gad ikke at gå op på værelset, så jeg ind i et spillerum. Jeg så straks Chris og Ryan, henne ved en spille-maskine. "Hej drenge" Sagde jeg, og gik hen til dem. "Hej" mumlede de, uden at fjeren koncenterecon fra spillet. Jeg grinte lidt af dem, og forsatte over til Samantha og Caitlin, som sad henne i et hjørne. "Hej, du er tideligt tilbage" Sagde Samantha. " Ja, og det har jeg en god grund til!" Sagde jeg. Jeg satte mit ned, og fortalte hele historien. " Shit, han er en idiot!" Sagde Caitlin, da jeg havde fortalt hele historien. "Hvem er en idiot?" Spurtge Chris- han var på vej her over sammen med Justin og Ryan. Jeg kiggede hurtigt på Justin, han så ikke glad ud. "Daniel" Mumlede jeg. "Hvorfor?" Spurtge Ryan. Jeg ville helst ikke sidde og snakke om det, når Justin også var der. "Lang historie, så i har nok ikke tid til at høre den" Sagde jeg. " Hvorfor, vi har jo ikke flere penge til spille-maskinerne" Sagde Chris mut. Jeg fandt min pung, og gav dem nogle penge. "Nu har i" sagde jeg. De lyste op, og løb igen hen til spille-maskinerne. Jeg grinte lidt af dem. "Hey, jeg fik ikke nogle penge" sagde Justin mut. Jeg kiggede ned i min pung, jeg havde kun 9 kr. de andre ahvde fået 15 kr. som det kostede. "Samantha, har du ikke lige 6 kr. ?" spurtge jeg med hundehvalpe øjne. Hun sukkede, og gav mig 6 kr. "Her" sagde jeg, og smilte lidt. Jeg kunne mærke varme, sprede sig i min krop, da jeg strejfede hans hånd. Jeg kiggede ind i hans brune øjne, og blev fanget i dem et øjeblik. Jeg skyndte mig at rive mig ud, da jeg opdaget det. Han rejste sig langsomt, og gik hen mod de andre. Jeg vendte mig mod Samantha og Caitlin, da de var stille, og det lignede dem ikke. "Hvad?" Spurtge jeg. "Du kan stadig lide Justin ikke?" Spurtge Caitlin. "Jeg kan ikke finde ud af det" Mumlede jeg. "Jeg ved at han stadig godt kan lide dig, snak dog med ham" Sagde Samantha, og skuffede mig blidt hen mod dem. Jeg tog en dyb indåning, og gik med tøvende skridt hen mod drengene. Jeg var næsten der henne, da jeg vendte om, og løb tilbage. "Jeg kan ikke" Hviskede jeg.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...