JB- Et nyt liv.

Et nyt land. Ingen venner. Et nyt sprog.
Det kan man vist roligt kalde et nyt liv.


Dette er min første novelle, og jeg vil personlig mene at den ikke er specielt godt skrevet i de første mange kapitler, men jeg synes da jeg bliver bedre og bedre til at skrive i de sidste :P Men ved selvføledig ikke hvad i synes, så i er altid meget velkommen til at skrive både ros og ris! :D

30Likes
450Kommentarer
15610Visninger
AA

72. Hukomelse som en si- 3500 gange.

Jeg havde været på Skype hverdag, og talt med Justin. Vi havde også ringet en del, og skrevet sammen. Det var gået rigtig godt på hans tourné, så det var godt. Der var allerede gået 2 uger, og Justin ville komme hjem i morgen. ”Jeg bliver nød til at ligge på nu, fordi jeg skal op i flyet, men vi ses i morgen tidlig smukke” Sagde han. Jeg sad nede i stuen, og snakkede med Justin i telefonen. ”Okay, go´ flyve tur” Sagde jeg glad. ”Tak, ses” Sagde han. Jeg lagde på, og sad og kiggede lidt rundt i stuen. Jeg kiggede på klokken på min mobil den var allerede 22:30, og jeg skulle desværre også i skole i morgen. Jeg sukkede, og rejste mig fra den bløde sofa. Jeg gik ovenpå og tog nattøj på. Jeg fjernede min make-up, og slukkede lyset. Jeg gik i mørke hen til min seng, og lagde mig ned. Jeg lukkede mine øjne, og jeg faldt i søvn, med Justin i tankerne.
Jeg vågnede næste morgen ved lyden af en dør der knirkede. Jeg rejste mig søvnigt op i sengen, og spejdede rundt i værelset. ”Godmorgen smukke” Smilede en person. Jeg gned lidt i mine øjne, og kunne se det var Justin. Jeg hoppede ud af sengen, og løb over til ham. ”Jeg har sådan savnet dig” sagde jeg, mens jeg gav ham et kram. ”Jeg har også savnet dig” Smilede, han og trykkede sine bløde læber mod mine. Jeg smilede inden i, og kyssede med. ”Undskyld jeg vækkede dig” Sagde Justin, og trak sig lidt væk. ”Det gør ikke noget” Smilede jeg. ”Er du lige kommet hjem?” Forsatte jeg, og satte mig hen på sengen. Han nikkede ”Lige for 5 minutter siden” Smilede han. ”Ved du hvad klokken er?” Spurgte jeg, da jeg kom i tanke om jeg skulle i skole. ”8:02” Mumlede han, og lagde sig ned på sengen. ”Så skal jeg til at op, jeg skal med bussen” Mumlede jeg, og rejste mig. ”Eller jeg kunne pjække?” Grinede jeg, og smed mig ned i sengen igen. ”Nej, det må man ikke” Grinede Justin, og vendte sig mod mig. ”Så kan jeg gå ind i døren, og sige jeg har slået min tå?” Smilede jeg, og rejste mig. ”Nej!” Grinede Justin, da jeg gik imod døren. Jeg vendte mig om, og kiggede på ham. ”Hvorfor vil du ikke i skole?” Spurgte han. ”Fordi jeg hellere vil være her hjemme med dig” Smilede jeg. ”Jeg vil også gerne være sammen med dig, men jeg kommer bare til at ligge at sove når du er i skole. Jeg er så træt” mumlede han, og lagde sig ned igen. Jeg smilede, og gik ind i mit skab og fandt noget tøj. ”Justin..” Sagde jeg, men jeg stoppede da jeg kunne se han sov. Jeg smilede, jeg havde savnet at se ham. Jeg gik stille derover, og lagde et tæppe over ham. Jeg tog min make-up med ud på badeværelset, for ikke at vække ham. Jeg fik lagt lidt mascara og en let fundation. Jeg satte mit hår op i en flot, høj knold. Jeg smilede, og satte mine ynglings øreringe i ørene, og min navne halskæde. Jeg gik nedenunder, og tog en æble. Jeg kiggede på klokken, og så den var 20 minutter i 9. Jeg skulle løbe for at nå bussen nu, men det var ikke noget nyt. Jeg skyndte mig ud, og tog mine nye convers på, de var lilla ö. Jeg løb ud af indgangen, og ned til der hvor bussen stoppede. Jeg skyndte mig at hoppe på, og gik forpustet ned igennem gangen i bussen, til Samantha og Caitlin. ”Hej” Smilede jeg, og satte mig ned på det sædet foran dem. ”Hej, er Justin kommet hjem?” Spurgte Samantha. Jeg nikkede smilende ”Ja, endelig” sagde jeg. ”Kommer han ikke i skole i dag?” Spurgte Caitlin. ”Nej, han skal vist sove” Smilede jeg. ”Dumme ham!” Mumlede Caitlin. ”Enig!” Stemte Samantha. ”Det er jeg også, jeg måtte ikke pjække for ham, så jeg kunne være sammen med ham” Sagde jeg surt. ”Det gjorder han da tit engang” Grinede Caitlin. ”det kunne jeg forstille mig” grinede jeg. Bussen stoppede, og jeg kiggede ud af vinduet. Vi var allerede ved den store skole. Jeg kunne se springvandet i midten af gården, og en masse grupper som stod og talte. Jeg gik smilende ud. ”Åh, har du ikke glemt noget?” Spurgte Samantha. Jeg vendte mig om, og rystede på hovedet, og kiggede spørgerne på hende. ”Hvor er din taske?” Forsatte Caitlin. Jeg stivnede, og kiggede på dem med store øjne. ”Shit, den har jeg glemt der hjemme!” Råbte jeg højt. Alle stoppede med at snakke, og kiggede over mod os. ”Der sker intet spændene herover, som i ikke kunne opleve hvis i har en veninde der husker som en si!” Råbte Caitlin. De kiggede væk igen, og begyndte at snakke sammen. ”Hold læren hen, så løber jeg hjem efter min taske!” Sagde jeg, og begyndte at løbe. ”Du kan ikke nå hjem før første time!” Råbte Caitlin efter mig. ”Jo jeg kan!” Råbte jeg tilbage, og løb endnu hurtigere imellem alle menneskerne ”RIIING!” Lød det fra klokken. Jeg stoppede brat op. Okay måske kunne jeg ikke nå det. Jeg var nød til at gå ind til time, ellers vil jeg komme for sent. Jeg vendte mig om, og gik med sure skridt hen til dem. ”Du kunne ikke engang nå ud af skolegården” Smilede Samantha, jeg inorrede hende. ”Og nej, jeg husker ikke som en si! Alle kan glemme nogle gange” Sagde jeg og kiggede på Caitlin. ”Det er også mange der glemmer deres taske når de skal i skole” Grinede hun. Jeg fnøs fornærmet, og gik forbi dem. Jeg satte mig ved vinduet, og kiggede mod døren. Samantha og Caitlin kom ind, de grinede stadig lidt. Jeg rakte tunge til dem, og de grinede endnu mere. En lære kom gående ind af døren. En gammel mand i midten af de 50 år, vil jeg tro. ”Dig, hvor er din taske?” Spurgte han, og pegede mod mig, med det sammen han var kommet op til katederet. ”Åh, jeg har glemt den der hjemme” mumlede jeg. ”Eftersidnings lokalet nu!” sagde han vredt, og pegede mod døren med sine lange krumme finger. Jeg rejste mig, og satte stolen ind under bordet. Jeg gik et langt stykke væk for katederet. ”Her! Skriv ”Jeg husker som en si!” 3500 gange i det her hæfte, og giv mig det når du er færdig. Så skal du nok få hele skolen dagen til at gå.” Jeg kiggede surt på ham. Han viftede surt med hånden over mod døren, og begyndte at snakke til klassen. Jeg kiggede ned på Samantha, som sendte mig en mærkelig grimasse. Jeg måtte holde mig for munden for ikke at grine. Jeg gik ud på den store gang, og hen mod eftersidningslokalet. Jeg åbnede døren, og mødte et tomt rum. Jeg satte mig ved et bord ved vinduet. Jeg begyndte at skrive sætningen, og min fingre begyndte at gøre ondt efter jeg kun havde skrevet i omkring 10 minutter. ”Der må være en eller anden måde” sukkede jeg, og kiggede på min mobil. Jeg lyste op, da, jeg kom til at tænke på jeg bare kunne ringe til Justin, og bede ham komme med min taske. Jeg tastede hans nummer, og tog mobilen op til øret. ”Hej det er Justin, jeg kan desværre ikke tage min mobil lige nu, men skriv en besked og jeg ringer tilbage” Sagde den. ”Pis” Sagde jeg. Jeg skrev en besked om han skulle ringe så hurtigt som muligt. Jeg satte mig til at skrive igen, indtil døren åbnede sig, og ind kom Jake. ”Hey, hvad laver du her?” smilede jeg. Han satte sig ved bordet foran mig. ”Jeg havde glemt at lave lektier” Smilede han. ”Lad mig gætte, så nu skal du skrive, ”Jeg skal lave mine lektier” 800 gange?” Smilede jeg. ”900” Sukkede han. Vi snakkede mens vi skrev, det var lidt sjovere når Jake var her. Resten af dagen skrev jeg, og jeg havde så ondt i hånden, da jeg kunne gå hjem. ”Jeg tror jeg har brækket mine fingre af at skrive” Klagede jeg til Caitlin, som bare grinte af mig. Jeg havde siddet og ventede på Justin skulle ringe, men det havde han aldrig gjort. Det var selvføledig irreterne, men han havde sikkert sovet. Jeg stod af bussen, og gik med raske skridt det sidste stykke hjem. Jeg åbnede døren, og skulle lige til at råbe at jeg var hjemme, da jeg hørte stemmer i huset. En pige stemme, og Justins stemme.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...