JB- Et nyt liv.

Et nyt land. Ingen venner. Et nyt sprog.
Det kan man vist roligt kalde et nyt liv.


Dette er min første novelle, og jeg vil personlig mene at den ikke er specielt godt skrevet i de første mange kapitler, men jeg synes da jeg bliver bedre og bedre til at skrive i de sidste :P Men ved selvføledig ikke hvad i synes, så i er altid meget velkommen til at skrive både ros og ris! :D

30Likes
450Kommentarer
15635Visninger
AA

88. Hemmeligheder.

Stemningen der var på vej hjem, var høj. Vi snakkede alle sammen i munden på hinanden, og fyrede platte jokes af. Bilen stoppede efter en lang køre tur, og jeg kiggede ud af vinduet, og hen på vores store hus. Jeg smilede, og hoppede ud af bilen.”Chad du venter ude foran døren, og så lukker jeg dig ind på et eller andet tidspunkt i aften.” Jokede jeg. Han grinte, og smilte. ”Jeg vil allerede gerne bede om en nøgle til jeres hus nu.” Jeg rystede på hovedet, og gik med dem alle op til vores store hoveddør. Jeg kunne høre stemmer inde i stuen, og fik lydløst taget mine støvler, og jakke af. ”Chris og Caitlin I går med ind, men Chad du bliver lige her, så henter jeg dig lige om lidt.” Smilede jeg. Det havde lykkes os at være muse stille, og fået os sneget hen til stuen, hvor vi kunne høre Justin og Ryan sidde og snakke. Chad nikket smilende på hovedet. Jeg trykkede ned i dørhåndtaget, og gik ind i stuen, sammen med de to andre. Jeg smilede et stort smil til Ryan og Justin, som sad i den sorte sofa. Ryan sendte et stort smil tilbage, men Justin sendte mig et koldt blik. Mit smil forsvandt, og jeg hævede brynene, som spørgsmål på hvad der var galt. Justin rejste sig, og gik hen til mig. ”Hvad er der galt?” Mumlede jeg, da han ikke sagde noget men bare kiggede på mig med et koldt blik. ”Det kan ikke passe du skal have hemmeligheder for mig. Du er min kæreste, og du kan fortæller mig alt. I vores forhold skal vi ikke have hemmeligheder overfor hinanden, og det ved du godt. Så fortæl mig nu hvorfor du ikke kan sige hvad dine hemmeligheder er. Og det her skal være en rigtig forklaring!” Sagde han, og kiggede på mig. Jeg kiggede op i hans brune øjne, og smilede. ”Jamen det var jo en hemmelighed, og..” Sagde jeg, men han afbrød mig. ”Ja, en hemmelighed! Det er det jeg mener, du har hele tiden hemmeligheder for mig.” Sukkede han, og hans anspændte skulderne faldt en smule ned. Hans blik blev blidere, men det var stadig et koldt, og følelses lyst blik, der hvilede i mine øjne. ”Jamen, det er faktisk en overraskelse, men det har jeg jo ikke kunne sige.” Smilede jeg. Han kiggede mærkeligt på mig, og trådte et skridt bagud, væk fra mig. Han kiggede forvirret på mig. ”Jamen, hvad er det så?” Mumlede han efter et lille stykke tavshed. Jeg smilede, og gik stille hen mod stuedøren, hvor Chad stod udenfor. ”Du fortalte mig her forleden, hvor meget du savnede at tilbringe tid med din ven Chad,” Begyndte jeg. Han nikkede stille, og endnu mere forvirret på hovedet. ”Så jeg vil have ham til at komme, så i kunne ses igen. Men jeg havde jo ikke hans nummer, så derfor prøvede jeg at få fat i det igennem din mobil, men du så jo mig.” Sukkede jeg. Han nikkede igen, og lændte sig tilbage i sofaen, han havde sat sig i. ”Så jeg snakkede med Chris og Caitlin. Jeg fik hans nummer af dem, og besluttede mig for at ringe til ham. Jeg fik så snakket med ham, og han vil med glæde komme, så her er han.” Jeg trykkede håndtaget ned, og ind kom en smilende Chad. Jeg smilede et kæmpe stort smil, så jeg troede mine kæber skulle gå af led, men jeg kunne ikke lade vær med at smile, da jeg så de to venner kramme hinanden. Jeg gik hen til Caitlin, som også smilede, som om det galte døden. Justin kiggede smilende, og overasket over på mig. Han gik hen til mig, og lagde sine hænder på min talje, og kiggede i mine blå øjne. Jeg smilede til ham. ”Du må virkelig undskylde..” Begyndte han, men jeg stoppede ham, med at presse mine læber blidt mod hans. Jeg trak mig væk, og smilede til ham. ”Du kunne jo ikke vide det. Jeg er ked af jeg ikke kunne sige sandheden.” Han rystede smilende på hovedet, ”Det er helt okay! Tænk du gjorder alt det for mig.” Han smilede sit charmerende smil til mig, og kyssede på panden. ”Ja, jeg er vel et meget flinkt menneske.” Grinte jeg. ”Et FANTASTISK menneske, som jeg elsker!” Jeg smilede, og han pressede blidt sine læber mod mine. ”Undskyld, men vi har også hjulpet til.” Kunne jeg høre Chris sige. Jeg trak mig væk fra kysset, og kiggede over på Chris. ”Chris, hold din mund! Det var hendes idé! DU har ikke hjulpet.” Sagde Caitlin, og skubbede ham. ”Jeg gav da hende nummeret!” Smilede han stolt. ”Jamen det kunne jeg bare have gjort!” Sukkede Caitlin. Jeg afbød deres latterlige diskussion, med min høje latter. De kiggede over på mig, og efter noget tid, grinede Caitlin også. Jeg fik kvalt min latter efter noget tid, og fik fremstammet at Caitlin og Chris også havde været til stor hjælp.
”Giver I ikke en rundtur her i Atlanta?” Spurgte Chad, lidt senere på dagen. Jeg kiggede op fra min sandwich som jeg sad og spiste, ude i solen. Jeg kiggede hen på Caitlin der læste I et eller andet sladder blad, mens de andre snakkede. Eller jeg spiste. ”Jo, det kan vi egentlig godt.” Smilede jeg, og lagde min halvspiste sandwich på det tomme bord som stod ved siden af mig. Jeg kunne alligevel ikke spise mere. ”Hvad vil du se?” Spurgte Chris, som satte sig op, fra sin liggestol. ”Hvad er der?” han kiggede på mig, og så videre på Chris. ”Vi kan tage hen og spille hockey!” Udbrød Caitlin, og smilede. Jeg kiggede underligt på hende, jeg vidste ikke der var en hockey hal her i Atlanta. ”Jo, det kunne da være sjovt, det er lang tid siden.” Smilede Justin, og Chris nikkede. ”Super, så gør vi det. Vi køre når vi har fået noget andet tøj på.” Smilede, jeg og rejste mig. Jeg tog Caitlin med op mit værelse, hvor vi fik skiftet til noget tøj, man kunne skøjte i, og var dejligt varmt. Jeg valgte et par sorte strømpebukser med en tyk, lang sweater. Jeg satte mit hår op i en hestehale, da jeg ikke gad glatte det. ”Er du klar?” Spurgte jeg Caitlin, som stod ude på mit badeværelse. Hun kom ud, og nikkede. Jeg tog hende underarmen, og vi gik lalleglade nedenunder, til de andre. ”Halløj med jer, hvad har i taget?” Spurgte Chris, med et forskrækket ansigtsudtryk, da vi var lige ved at falde over hinandens ben. ”Ingenting!” Sagde jeg glad, og begyndte at grine. Chris grinte af os, og nikkede. ”Helt klart..” ”Jamen lad os så komme af sted!” Sagde Chad, og åbnet døren. ”Damerne først.” Sagde han elegant, og holdte døren. ”Piger. Damer lyder så gammelt!” Fnisede Caitlin, og begyndte at gå ud igennem døren, med mig på slæb. Jeg nikkede, og gik med. ”Jamen så, piger.” Smilede Chad. ”De skal ikke have mere sukker i dag.” Grinede Justin, som gik lige bag os. Jeg vendte mig om, og smilede. ”Så skal du ikke have flere kys.” grinte jeg. Han så trist ud, og lavede hundeøjne. ”Du er dum.” Mumlede jeg, og kyssede hans kind. Jeg kunne ikke stå for hans øjne. ”Jeg ved det, jeg er charmerende.” Sagde han, med en selvsikker stemme, og tog min hånd. ”Jaja.” mumlede jeg, og sendte en grimasse til de andre, som flækkede af grin. ”Hvad?” Spurgte Justin, da vi alle sammen grinede. ”Ikke noget.” Fik Caitlin fremstammet. Justin rystede smilende på hovedet. ”I er nu lidt mærkelige.” Sukkede han. ”Og vi er stolte af det!” Smilede jeg stort.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...