JB- Et nyt liv.

Et nyt land. Ingen venner. Et nyt sprog.
Det kan man vist roligt kalde et nyt liv.


Dette er min første novelle, og jeg vil personlig mene at den ikke er specielt godt skrevet i de første mange kapitler, men jeg synes da jeg bliver bedre og bedre til at skrive i de sidste :P Men ved selvføledig ikke hvad i synes, så i er altid meget velkommen til at skrive både ros og ris! :D

30Likes
450Kommentarer
15811Visninger
AA

48. Forvirret.

Josefines syn:

" Jeg vil ønske jeg aldrig var vågnet!" Sagde jeg koldt. Jeg mente det.
" Hvorfor?" Mumlede han stille. Jeg kiggede på ham, han så faktisk ked af det ud..
" Jeg håbede på aldrig at skulle se dig igen! Og det gøre det ikke just bedre at du så er den første jeg ser, når jeg vågner!" Sagde jeg. Jeg kunne se det ramte ham lige ind i hjertet. Men hvad så? Det var ham der var mig utro, ikke omvendt! Det var mig der var ked af det.
Jeg kunne se Caitlin og Samantha, i døren. De farede hen til min seng, og begyndte at tale med mig. De sagde at de havde været så bange i går, og de var såååå glade for jeg var vågnet. Jeg kiggede forsigtigt hen på Justin. Han havde vendt sig om, og var på vej ud af døren, da han stoppede. Han vendte sig om, mod mig igen. Jeg skyndte mig at kigge på Samantha. Han skulle ikke tro han er betyder noget for mig mere. Jeg kunne stadig se ham i øjenkrogen. Han hev noget ud af et blad.Han gik med hurtige skridt hen til min seng igen. Samantha,Caitlin og jeg kiggede på ham.Han smed en lille papir stump på min mave. Jeg kiggede på den, og læste.* Jeg elsker min kæreste, uden hende vil jeg ikke være den samme som jeg er i dag!* Jeg kiggede på ham.
." Det er ET udklip af det jeg sagde om dig i et interwiev i sidste uge, og jeg trækker ikke de ord tilbage, jeg mener det stadig, men jeg forstår dig! Jeg har været en kæmpe idiot, men jeg ved ikke hvordan jeg skal sige undskyld, på den rigtige måde. Jeg kunne vælge at lave en hel tale om hvor meget jeg er ked af det, om hvor dum jeg er, og hvor meget jeg hader mig selv. Jeg er så ked af det, at jeg ikke kan finde de ord som betyder det. Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det perfekte undskyld, så du kan tilgive mig. Der findes nemlig ikke så store ord. Så undskyld. Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det mere præcis. Jeg gik i chok, da Jessica kyssede mig. Jeg tænkte ikke. Det ude på scenen, var 100 % skuespil, og det var Usher der havde sagt vi skulle gøre alt det! Jeg mente ikke noget med noget af det. For jeg er elsker kun dig." Han sagde de ord, og vendte sig om. Han gik hen mod døren. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, eller sige. Jeg kiggede på det lille udklip igen. Arhg! Jeg elskede ham stadig, men han havde været mig utro, jo! Jeg kiggede hen til døren, men han var der ikke mere. Jeg kiggede ned på det igen, og sukkede.
" Er du okay?" Spurtge Samantha, med en bekymret mine. Jeg nikkede svagt.
" Det kan vi altså godt se du ikke er" Sagde Caitlin. Ja, de kendte mig efterhånden ret godt.
" Det er bare det han kyssede Jessica, men jeg kan ikke være sur på ham! Jeg elsker ham stadig, men det vil jeg ikke! " sagde jeg. Jeg kunne ikke kigge på dem, så jeg kiggede ud af det store vindu.
" Det var en dum idiotisk fejl han lavede, men det kan ske for alle. Jeg ved godt han KYSSEDE med hende, men man kunne altså se han gik i chok, det siger han hvert fald, og jeg stoler meget på Justin. Jeg har kendt ham siden han var HELT lille, og ved han ALDRIG kunne finde på det! Plus du ved Jessica bare prøver at for jer til at slå op, så hun kan prøve at få Justin . Du burde altså tale med ham.." Sagde Samantha. Det kunne da godt være han aldrig kunne drømme om det, men mærkeligt han så lige havde gjort det! Jeg kiggede stadig ud af vinduet.
" Mærkeligt nok er jeg enig med Samnatha" Sagde Caitlin, jeg vendte mit hoved og kiggede på dem igen. Mine bedste veninder var på den drengens som lige havde været mig utro side!
" Du skulle ha set ham, igår. Han løb efter dig da du løb. Vi var lige bagved ham da, man kunne høre dig skrige, og han løb straks efter skriget. Da vi kom der ud, var han allerede henne ved dig. Han græd, Josefine!" sagde Caitlin, og kiggede alvorligt på mig. Jeg slog blikket ned. Hun forsatte.
" Jeg begyndte at kalde ham alt muligt, og slå ham.. Den del springer vi lige over... Men han løb hvertfald væk fra mig, og ind i ambulance til dig. Det sidste jeg så var han sad med din hånd, og græd. Han har været her hele natten, sammen med dig. Han NÆGTEDE at tage hjem med os i går" Sukkede hun. Jeg kiggede ned på gulvet, jeg kunne godt nok se en madras, han havde sikkert sovet der. Jeg gad ikke svarre dem, jeg kunne ikke svarre dem,. Jeg var så forvirret nu. Jeg havde aldrig elsket nogle så højt som jeg elskede ham. Han var der altid for mig. Jeg havde det altid fantastisk sammen med ham. Men bare det billede da de kyssede, det blev siddende i mit hoved.
" Hvis du ikke har tænkt dig at svarre, såå..." sagde Samnatha.
" Jeg har brug for at tænke over tingene" Afbrød jeg hende. De nikkede, og gik ud af værelset. Jeg lukkede øjene, og tænkte mig om. Min sidste kæreste,Sebastian, var mig også utro, og der blev jeg tilgrin på hele skolen. Jeg var så ked af det, fordi jeg kunne jo virkelig godt lide ham. Jeg havde været så sikker på han aldrig kunne finde på at være mig utro. Indtil den dag jeg så ham kysse en anden. Jeg slog op med ham, men det gjoder den anden ikke. Hele skolen havde vist det. De havde haft en væddemål om hvor lang tid han kunne holde på mig. Men sådan var Justin da ikke vel? Nej! Men frygten sad stadig i mig. Justin havde jo ikke gjort det samme, men bare det han havde kysset en anden, end mig, kom jeg til at tænke på det. Jeg blev vækket da der kom en læge ind. Lægen kiggede på min arm, som jeg åbenbart havde brækket, jeg havde også fået hjernerystelse. Og oven i det var jeg blevet syet i panden. Fedt! lægen sagde jeg allerede kunne komme hjem i overmorgen. Jeg skulle bare komme igen senere, og få gipsen og stingene ud. Da han var gået, sad jeg og tænkte på Justin, men kom hele tiden frem til det samme. Jeg havde tænkt så meget på Justin de sidste mange timer, og det var nu blevet aften. Jeg kedet mig, for jeg måtte ikke lave noget. Jeg kom til at tænke på, jeg jo kunne høre musik. Jeg fandt min mobil, og satte højtalerne i. Jeg gik ind på radioen. Der var nogle gode nye sange, som jeg aldrig havdet hørt før. De begynte at snakke, men jeg gad ikke skifte. Lige pludseligt kom der noget med Justin.
" Justin Bieber aflyser koncert i aften i LA" Hørte jeg radio damen sige. Jeg skyndte mig, og rette mig op, og høre rigtig godt med.
" Usher siger, at Justin Bieber har brug for en tænker, da der skette et meget alvorlig ulykke i går, med en der er ham meget nær. Person er heldigvis i bedring. Usher siger at Justin forhåbelig snart er tilbage igen" Det sluttede, og der kom en sang med Justin. Det var *Pray* Jeg sad og kiggede ud i luften. Det måtte jo værre mig. Jeg havde fået ham til at aflyse en koncert. I den tid jeg havde kendt ham, og været hans kæreste havde der aldrig været noget der fik ham til at aflyse en koncert. Jeg kunne lige forstille mig hvor skuffet hans fan vil blive! Jeg tog en telefon der lå ved siden af mig, og ringede. Da jeg sad med telefonen, kom jeg til at tænke på jeg overhoved ikke vil tale med ham jo. Jeg skulle lige til at ligge på da, han tog den.
" Hej det er Justin" sagde han trist. Han kunne ikke se det var mig der ringede jo, så jeg kunne jo godt ligge på? men det var måske lidt mærkeligt? Han lød virkeligt nede.
" Hej det er Josefine" Mumlede jeg usikkert.
" Åhm.." Sagde han bare, jeg kunne godt forstå han ikke havde noget at sige, så jeg begyndte.
" Jeg ringer bare for at sige, at du ikke skal aflyse din koncert i aften! Fansene har jo glædet sig til at se dig! Og så ødelægegr du jo bare endnu flere hjerter! " Det sidste røg bare ud. Pis!
" De har glædet sig til at se glade Justin Biber der er lykkelig! Nu kan de kun se idioten Justin Bieber som har det forfædeligt, så nej jeg skuffer dem ikke.." mumlede han. jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, så jeg lagde på. Klokken var kun 5´, men jeg var allerede træt. Jeg lagde mig ned på siden, og kiggede ud af det store glas vindu. Jeg faldt i søvn.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...