JB- Et nyt liv.

Et nyt land. Ingen venner. Et nyt sprog.
Det kan man vist roligt kalde et nyt liv.


Dette er min første novelle, og jeg vil personlig mene at den ikke er specielt godt skrevet i de første mange kapitler, men jeg synes da jeg bliver bedre og bedre til at skrive i de sidste :P Men ved selvføledig ikke hvad i synes, så i er altid meget velkommen til at skrive både ros og ris! :D

30Likes
450Kommentarer
15590Visninger
AA

77. Fanget på kamera.

Jeg skævede nervøst over til døren, i håb om at se Jas træde ind. Jeg sukkede lettet, da jeg så hendes smukke sorte krøller. Hun vinkede mig diskret over, og jeg sneg mig væk fra Justin, som snakkede med Usher. ”Jeg har placeret kameraet henne i højre hjørne, når du gå til højre udenfor døren. Stil Jeg ved potteplanten.” ”Du har bare styr på alt det her, var?” Smilede jeg. Hun nikkede selvsikkert på hovedet. ”Tal med hende nu.” Sagde Jas, og skubbede mig blidt over mod hende. Jeg gik stille hen til hende, med små skridt. Hun stod sammen med Justin. ”Må jeg ikke tale med dig, Jessica?” Spurgte jeg smilende. Hun vendte sig om mod mig, og kiggede så på Justin. Justin nikkede smilende på hovedet. Hun gik forbi mig, og ud af døren. Jeg fulgte stille med. ”Kom vi stiller os hen i hjørnet, så vi ikke bliver forstyrret.” Smilede jeg. Hun sukkede irriteret, men fulgte dog efter mig, hen til en blå potteplante. ”Hvad vil du snakke med mig om?” Sagde hun, og kiggede på sine negle. Jeg skulle lige til at sige min mening om hende, og hvor dum og latterlig jeg syntes hun var, men jeg kom i tanke om kameraet var der. ”Jeg vil bare spørger om vi ikke kun glemme alt, og prøve at blive venner?” Smilede jeg, men indeni var jeg ved at kvæle mig selv, i at være så sød. Hun brød ud i et stort grin. ”Det må være din spøg! Jeg skal ikke ses som veninde med en grim en, som dig! Når Justin indser han ikke gider dig mere, skal jeg ALDRIG, og jeg mener aldrig se dig mere” Sagde hun alvorligt med hendes snobbede højrøstede stemme. Jeg kiggede tilfreds på hende, hun var lige gået i fælden! ”Du kan ikke synge, og er overhovedet ikke god nok til Justin, fatter du det ikke snart? Jeg tror ikke vi har mere at snakke om!” Hun vendte rundt på sine høje stiletter, og gik ind i studiet igen. Jeg vendte mig om, og kunne se videokameraet. Jeg skulle lige til at tage det, da Justin kom ud af døren fra studiet. Jeg skyndte mig at vende mig mod ham. ”Hvordan gik det?” Spurgte han, og gik med store hurtige skridt mod mig. Han lagde sine hænder på mine hofter. Jeg kiggede op i hans øjne, og smilede et tilfreds smil til ham. ”Sådan her.” Jeg vendte mig væk fra ham, og tog det skjulte kamera frem, bag fra potteplanten, og slukkede det. Han kiggede spørgerne på mig. Jeg tændte videoen, og gav ham det. ”Det er jo bare Jas?” Spurgte Justin da Jas, kom frem på skærmen. ”Vent.” Mumlede jeg. Jeg kunne se Jessica og jeg komme ud af døren, og stilte os i perfekt stand, til kameraet kunne få os. Jeg begyndte at tale, og han så hele filmen. Jeg slukkede den, da Justin kom frem på skærmen. ”Tror du på mig nu?” Spurgte jeg, og kiggede på ham. Han nikkede, og gav mig kameraet med et hårdt skub. Han vendte sig om, og marcherede med sure, og vrede skridt ind i studiet. Han kom ud med en smilende Jessica, men hendes smil stivnede da han gik mod mig. Hun fulgte tøvende med, og smilte et falsk smil. ”Hvad vil du snakke med mig om Justin?” Spurgte hun. ”Det her!” Sagde han, og tog kameraet fra mig. Han tændte det, og spolede hen til hun begyndte at tale. Hun kiggede chokerede på skærmen. Da videoen var færdig, fjernede hun ikke sit blik fra det. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige. ”Hvorfor er du sådan? Jeg troede jeg kunne stole på dig!” Råbte Justin. ”Jeg.. Jeg mente det ikke…” Sukkede hun. ”Ih nej, du disser mig bare uden at tænke over det!” Snerrede jeg surt. ”Hold kæft.” Mumlede hun, lige højt nok til Justin kunne høre det, jeg kunne kun høre en lille hvisken. ”Sagde du lige hold kæft til hende?! Hvis der er nogle der skal holde kæft er det dig! Hvad har du mere løjet over?” Spurgte han, og kiggede surt på hende, ”Ingenting” Sagde hun klart. Hun kiggede op med et sorgmodigt ansigt. ”Du ved hvad kærlighed gør ved folk.” Sagde hun, og kiggede ham ind i øjne. Jeg kunne brække mig. ”Undskyld mig…” Sagde jeg, men blev afbrudt af Justin. ”Du er altså forelsket i mig?” Sukkede Justin. Hun nikkede på hovedet. Dam, den pige var god til skuespil! ”Så var det den forkerte måde at vise det på!” Sagde han hårdt, men stille. Hun kiggede ned i gulvet, og nikkede lidt. ”Det ved jeg, men..” Sukkede hun. ”Jeg har Josefine, og hun er god nok for mig!” Sagde han, og tog min hånd. Hun kiggede hurtigt op, og sendte mig et dræber blik. Jeg kiggede ned i jorden. Hvis det nu passede med hun var forelsket i Justin, var det da også synd. Men det hun sagde til mig, det hjalp ikke på det, så jeg havde ikke specielt ondt af hende. ”Kom” Sagde Justin med sine lyse stemme, og begyndte at gå. Jeg fulgte stille med ind i studiet. ”Justin er du klar til at synge?” Spurgte en af mændene som styrede de mange millioner knapper. ”To sekunder” Sagde han, og holdte to fingre op i luften. Manden nikkede, og rykkede lidt rundt på nogle knapper. Justin tog mig med ind i et lille opholdsrum. Vi satte os i en sort sofa, som var placeret op af den hvide væg. ”Du må undskylde jeg ikke troede på dig i først omgang.” Mumlede han, og kiggede ned i sofaens betræk. Jeg nikkede på hovedet. ”Hvis du lover du stoler på mig i fremtiden, er det okay.” Mumlede jeg, og kiggede ud af et stort vindue bag ham. ”Det lover jeg” Smilede han. Han lændte sig forsigtigt over mod mig, og lukkede stille øjne. ”Justin, lillefinger ære!” Sagde jeg strengt, og han åbnede øjne. Han kiggede ned på min lille tykke lillefinger, og smilede. ”Lillefinger ære” Sagde han, og snoede sin lillefinger om min. Jeg smilte, og kyssede ham på munden. ”Men du skal ud og synge superstjerne” Smilede jeg, og rejste mig. Han fulgte efter mig ud i studiet, hvor mændene kiggede på ham. ”Lad os komme i gang” Sagde han glad, og gik ind i den lille boks. Jeg kiggede over hvor Jessicas nye mærke taske havde stået, men den var væk. Jeg sukkede lettet, og kom til at tænke på Jas. Jeg så nogle sorte krøller danse lidt væk fra mig, og gik imod dem. ”Jas?” Spurgte jeg, og prikkede hende på skulderen. ”Hvordan gik det?” Hviskede hun højt til mig. Jeg trak hende med hen i en sofa, og smilede. ”Missionen fuldført.” Smilede jeg. Jeg fortalte alt hvad Jessica havde sagt, også da Justin var kommet. ”Godt han endelig kunne se sandheden!” Sagde hun, og smilede. ”Ja, takkede været dig, tak.” Smilede jeg. Hun gav mig et langt kram. ”Det var så lidt.” Smilede hun stort. Vi sad og snakkede i lang tid, mens Justin sang uendelig mange af sine sange. ”Josefine er du klar?” Spurgte en sød, lys stemme. Jeg kiggede op, og mødte Justins søde ansigt. ”Til hvad?” Smilede jeg. ”Til at synge.” Grinede han. Jeg smilede, og mærkede sommerfuglene i maven. Jeg tog hans hånd, han havde rakt i mod mig, og fulgte efter ham. Vi gik hen til det store kontrolpanel med alle de mange farvede knapper. ”Scooter det her er Josefine. Josefine, Scooter” Præsenterede Justin os. Jeg smilede, og gav hånd. ”Jeg glæder mig til at høre dig synge. Justin siger du er rigtig god, og det samme med Usher.” Sagde Scooter smilende. ”Nu må du ikke ligge så meget pres på.” Grinede jeg. Han smilede, og grinede lidt. Han gav tegn på jeg kunne gå ind i boksen. Jeg gik der ind, og tog de farvede hørebøffer på. ”Du starter bare med Taylor Swift ´Mine´. Teksten ligger derinde, hvis du vil have den.” Blev der sagt i høre telefonerne. Jeg kunne sagtens sangen, men jeg tog teksten alligevel, hvis jeg nu skulle glemme den. Det ville være så pinligt. Jeg kunne høre den søde musik fra sangen komme, og jeg startede. Jeg sang sangen, og kiggede nogle gange op fra papiret, og ud af den store glasrude der var imellem studiet, og boksen. Da jeg var færdig slappede jeg lidt mere af, da jeg så Scooters store smil. ”Vi tager den anden med det samme.” Sagde han, og musikken kom. Jeg sang, og jeg synes selv det var gået rigtig godt. Jeg smilede, og lagde hørebøfferne der inde, og gik tilfreds ud. Mit smil stivnede, da jeg kunne se Scooter kiggede alvorligt på mig. ”Se ikke så forskrækket du” Smilede han, og lyste op i et stort smil. ”D var rigtig god!” Sagde han så. Jeg åndede lettet ud. ”Vil du høre?” Spurgte han. Jeg nikkede, og satte mig på en stol ved siden af Justin. Der strømmede en lys og blød stemme ud af højtalerne, og jeg kunne ikke lagde være med at smile. ”Du skal nok blive til noget! Hvis du kunne tænke dig det altså?” Sagde han seriøst, efter jeg havde ørt begge sange. Jeg nikkede ivrigt på hovedet. Jeg havde drømt det her i mine drømme siden jeg var helt lille. Jeg havde hele tiden huskede på at jeg aldrig skulle sige aldrig, og det passede. ”Du ved nok hvad det indebærer. Du har ikke meget privat liv, fordi pressen vil spørger om alt, du vil komme i sladder blade..” Han forsatte en evighed med at sige hvad der var ulempen med det, men jeg nikkede bare endnu mere ivrigt, da han spurgte om det virkelig var noget jeg ville. ”Så ringer jeg til der i løbet af næste uge” Smilede han. Jeg kunne mærke at hvis jeg smilede mere, vil jeg sprænge. Jeg takkede, og sagde farvel til dem alle. Jeg tog Justins hånd, og gik ud til bilen.
Jeg var lykkelig.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...