JB- Et nyt liv.

Et nyt land. Ingen venner. Et nyt sprog.
Det kan man vist roligt kalde et nyt liv.


Dette er min første novelle, og jeg vil personlig mene at den ikke er specielt godt skrevet i de første mange kapitler, men jeg synes da jeg bliver bedre og bedre til at skrive i de sidste :P Men ved selvføledig ikke hvad i synes, så i er altid meget velkommen til at skrive både ros og ris! :D

30Likes
450Kommentarer
15635Visninger
AA

7. Every time we toche

Jeg var meget stolt da jeg selv kunne finde vej hen til musik lokalet, efter frikvateret. Jeg var en af de første der kom og satte mig ved vinduet igen i dag. Justin kom med vanessa, han så ud som om han var ved at falde i søvn. Da han så mig lyste hans øjne op : " Det lyder spændende Vanessa, held og lykke !" sagde han og gik hen til mig og gav mig et kram. " Hej Shawty !" Sagde han og satte sig ved siden af mig, " Justin, hvad betyder shawty egenligt ?" Jeg kiggede nysgerrigt på ham. " øhm.. det betyder, baby, skat, smukke alle de søde ting om en pige " Sagde han, det så lidt ud som om han rømmede, " Og det ord har du selv fundet på ? " Grinte jeg " øhm... ja.. " han rømmede. Han rømmede!! Hvor var det sødt! " Hvor er du sød! " Sagde jeg og smilte til ham. han smillede bare et lille usikkert smil til ham, jeg skubbede blidt til hans skulder. han blev reddet da læren kom. "Sangerne går hen i salen og øver med mig, og musikerene bliver her og øver, Jason og Vanessa i går med hen i salen. " Sangerne altså mig, Justin, Vanessa og Jason gik hen i salen med læren. Vi fik uddelt et papir med teksten på til sangen. " Okay kender i sangen ?" Spurtge læren " Jeg kan noget af det første, og omkvædet" Sagde jeg. " Jeg tror jeg kan nogenlunde 1 og 2 vers også omkvædet" Sagde Justin " I prøver bare så godt i kan, Jason og Vanessa i skal hjælpe dem med at blive bedre. Altså ved at sige hvad de gør godt og hvad de kunne gøre bedre. Det kan være alt, fra hvordan de bevæger sig på senen eller hvordan i synger. Jeg kommer tilbage i slutning og håber det nogen lunde køre der. " Og med de ord var vi kun Justin, Vanessa, Jason og mig tilbage i salen. " Okay lad os komme i gang" Sagde Jason : " i kan stille jer op på senen så spiller Vanessa klaver til og jeg spiller guitar. Vi stilte os op på scenen, jeg var nervøs, mærkeligt der var jo ingen? " er du klar ?" Spurtge Justin. Jeg nikkede bare og begyndte at synge til musiken, jeg var lidt bange for at glemme teksten så jeg kiggede hele tiden ned i teksten, men jeg kunne den faktisk nogenlunde godt og 2 vers. Jeg stod helt stille, men Justin dansede rundt på hele scenen. Sangen sluttede og jeg kiggede over på vanessa og Jason. " Du skal bevæge dig lidt mere rundt på scenen Josefine! Ellers er der ingen der vil se på dig ! og kig op!" Sagde Vanessa, med en sikker og dum klang. "Justin, du var god som altid, du kunne da godt sangen !" hun smilte til ham. " Jeg forstår godt du kiggede ned i teksten Josefine, hvis du ikke kan sangen er det også svært at lave andet end at koncentre sig om at danse, rigtig godt sunget hvert fald ! " Sagde Jason, jeg tror han smilte til mig, jeg kiggede bare ned i jorden " Justin fint nok, men lad vær med at danse rundt hele tiden, du ligner en.... ABE! " Vanessa kiggede surt på Jason, jeg kiggede på Justin, det så ud til at han grinte ? " lad os tage den igen " Sagde jeg for at bryde tavsheden. Det gik meget bedre næste gang og det blev det ved med at gøre. Jeg begyndte at bevæge mig rundt på scenen og bare slå mig løs , og danse med Justin, det var pisse skægt! Da læren så det kunne hun ikke lad vær med at grine, vi havde det så sjovt. Efter timen kom læren hen til mig og spurtge om det passede fint med jeg begyndte på næste mandag til undervisning i sang ved hende. jeg nikkede bare og sagde jeg allerede glædet mig. Jeg gik ud foran musik lokalet, Justin stod lænet op af væggen overfor mig, Uf han så godt ud, jeg smilte til ham og han smilte tilbage. " Skal du med ud " Spurtge jeg " Ja, kan du huske vejen " Grinede han : " eller skal jeg diktere igen ?" Han synes selv han var sjov. " Jeg tror faktisk godt jeg kan huske den, kom!" Jeg begyndte at gå, jeg stoppede et par gange for se hvos langt jeg var kommet, og hvad vej jeg nu skulle gå. Til sidst stod vi uden på parkerings pladen. Jeg kiggede stolt på ham " Det var sørens, godt gået " Mumlede han. han gav mig et kram og sagde: " Vi ses i aften shawty " han skyndte sig hen til sin bil og kørte. Jeg tog bussen hjem.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...