JB- Et nyt liv.

Et nyt land. Ingen venner. Et nyt sprog.
Det kan man vist roligt kalde et nyt liv.


Dette er min første novelle, og jeg vil personlig mene at den ikke er specielt godt skrevet i de første mange kapitler, men jeg synes da jeg bliver bedre og bedre til at skrive i de sidste :P Men ved selvføledig ikke hvad i synes, så i er altid meget velkommen til at skrive både ros og ris! :D

30Likes
450Kommentarer
15610Visninger
AA

52. Et uheldigt kys

Næste morgen vågnet jeg ved lyden af stemmer. Jeg rejste mig, og gik efter stemmerne. " Justin, hun vil ikke tale med dig" sagde Samantha. Pis det var Justin. Jeg stoppede med at gå, og stod stille, froset fast til gulvet. " Jamen jeg vil tale med hende. Hvor er hun?" Spurtge han. " Hun sover, så hun kan ikke snakke nu!" Sagde Samanatha . Jeg kunne høre Justin sukke. Der blev ikke sagt noget i noget tid. " Okay, men vil du så ikke ringe når hun vågner? Jeg skal virkelig snakke med hende!" Sagde han. " Hmmm" Mumlede Samantha, og lukkede døren efter ham. Hun gik ind i stuen, hvor jeg stod. " Hørte du det?" Spurtge hun mig. Jeg nikkede på hovedt, og satte mig tungt på sofaen. Jeg kunne mærke tårene. " Vil du gerne tale med ham?" Spurtge hun efter noget tid, hvor ingen af os havde sagt noget. Jeg rystede kraftigt på hovedt " Jeg vil faktisk bare gerne glemme ham, det er bare svært " mumlede jeg. " Ej, nu bestemmer jeg altså i skal snakke sammen!" sagde Samantha, og rejste sig op. " Nej.." Mumlede jeg, og kiggede på hende. " Jo! Og det skal være nu! Tag noget tøj på, og så finder jeg ham, og så mødes vi i lobbyen, om en halv time" Sagde hun, og gik med raske skridt ud af døren. Jeg ville ikke mødes med Justin. Det var slut. Vi kunne MÅSKE være venner, men ikke mere. Jeg gik ind og tog et par shorts på, og en rød ternet skjorte. Skjorten bandt jeg så jeg havde en smule bar mave. Jeg satte mit hår op, i en høj hestehale. Jeg tog lidt make-up på. " Samantha? Josefine?" Råbte Caitlin. Jeg kom ud for baeværelset, og smilede til hende. " Hej, Hvor er Samnatha?" Spurtge hun, og satte sig ned i sofaen. " Nede og lede efter justin" Mumlede jeg, og gik ind i køknet, og fandt en banan. " Justin? Hvorfor ?" Spurtge Caitlin, og rynkede brynene. " Hun vil have os til at tale sammen! Men jeg gør det ikke!" Sagde jeg vredt. " Rolig.." mumlede Caitlin. " Undskyld, jeg vil bare ikke tale med ham" sagde jeg. " Det forstår jeg godt, men på et tidspunkt skal du! Men nu skal du høre! Jeg mødte den her vildt lækkre fyr, og han har lige invitteret mig ud, i aften!" skreg hun nærmest, og begyndte at danse. Jeg grinte af hende. " Så du kan ikke lide Daniel mere?" Spurtge jeg, efter jeg havde grinet. " Han er da flink, men jeg tror han er mere intresseret i dig" sagde hun, og satte sig ned igen. " Mig?!" Spurtge jeg undrende. " Ja, han blev ved med at spørger ind til dig, og tale om dig, de sidste gange jeg har talt med ham" Hun blinkede til mig, jeg rystede bare på hovedt og smilte. Jeg kiggede op på uret, det var en halv time siden Samantah vil gå ned efter Justin, og jeg skulle møde dem nu. Jeg havde en plan, for hun ville bare hente mig, hvis jeg ikke kom. " Nå, men jeg går lige en tur" Smilede jeg, og rejste mig. Caitlin nikkede, og tændte for tvet. Jeg gik ud, på vagt, for at de ikke lige kom gående. Jeg skyndte mig at løbe ned af gangen, på vagt som en spion. Jeg løb langs væggene, og kiggede hele tiden mig rundt om skulderen, faktisk temlig sjovt. Jeg vendte mig lige pludselig om, og kunne jeg mærke noget mod mine læber. Jeg åbnede øjne, og så jeg kyssede med Daniel. Argh! Han kyssede med, hvorfor var han også lige bag mig? Jeg kunne ikke rigtig bare skynde mig at gå væk. Jeg så Justin og Samnatah foran os. Jeg gik væk. " undskyld " mumlede jeg gernert. Han smilede til mig, " Det gør ikke noget, du kysser godt" Han smilte sit blændene smil. Jeg kiggede stille over mod Samanatha, og Justin. Justin så vred ud, og Samantha forbavset. " jeg var faktisk på vej op til dig. Jeg ville spørger om du ikke vil med ud og spise i aften?" Spurtge han. " Jo, jo det vil jeg meget gerne" Smilede jeg, det kunne være dejligt at tænke på noget andet end Justin, for en gang skyld, i et døgn. " Super, jeg henter dig kl. 6 " Sagde han, og gav mig et kys på kinden, og så gik han. Jeg begyndte at gå hurtigt hen i mod udgangen til hotelet. Jeg var næsten ved udgangen, bare et par meter mere endnu, så slap jeg væk fra Justin" Josefine!" råbte en bag mig. Jeg stoppede op " Pis.." mumlede jeg, og vendte mig om. Justin, og Samnatha kom gående med hisige skridt over mod mig. " Så du har allerede fundet dig en ny kæreste?!" sagde Justin vredt. " Han er ikke min kæreste, men det kan du også være lige glad med!" Hvæsede jeg. " Nej jeg kan ikke! Du er min kæreste..." Mumlede han. " Justn, hvis du ikke hørte det i går. Så: Det er slut!" råbte jeg ham ind i hovedt. Jeg skulle lige til at vende mig om og gå, da han tog fat i min arm. " Hvordan kan du være så dum?!" Råbte han. Det var da ikke mig der var dum! Jeg har vel lov til at komme videre. " Jeg kender ikke til noget med at være dum, men til at komme videre!" snerrede jeg, og ´vendte mig om, og løb ned på stranden. Jeg sad på stranden i lang tid, og græd. Jeg hadet det her pis. Jeg lagde mig ned, og faldt i søvn. Jeg vågnede igen, og kiggede på klokken. Jeg havde sovet 2 timer. Jeg rejste mig langsomt, og så en blitz bag noget. Jeg gik derhen, og så Justin, og en masse paparatizzer. Jeg prøvede at gå en stor bue uden om dem, men det var lidt svært når de stod på en lille sti. " Det er Josefine!" råbte en af papparatizzerne. Jeg kunne lige så godt lade være med at løbe væk. " Vi skal lige have nogle billeder af dig og Justin," Sagde de i munden på mig. " Nej!" Sagde jeg, uden at tænke mig om. De kiggede undrende på mig, de vidste jo ikke vi ikke var kæreste mere. Jeg kunne se Justin kigge surt på mig, jeg gav ham blikket de-skal-vide-det-før-eller-siden. " Vi er ikke kæreste mere!" sagde jeg, ligegyldigt. " Er det rigtig Justin?" De skyndte sig at henvende sig til Justin igen. Jeg skyndte mig at smutte forbi, og løb hele vejen tilbage til hotelet.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...