JB- Et nyt liv.

Et nyt land. Ingen venner. Et nyt sprog.
Det kan man vist roligt kalde et nyt liv.


Dette er min første novelle, og jeg vil personlig mene at den ikke er specielt godt skrevet i de første mange kapitler, men jeg synes da jeg bliver bedre og bedre til at skrive i de sidste :P Men ved selvføledig ikke hvad i synes, så i er altid meget velkommen til at skrive både ros og ris! :D

30Likes
450Kommentarer
15625Visninger
AA

47. En undskyldning.

Jeg faldt i søvn, alligevel. Jeg havde ikke haft den samme drøm, men jeg havde drømt om alt det vi havde lavet samme.Jeg gik hen til hendes seng. Hun havde ikke rykket sig ud af stedet. Hun lå stadig livløs i sin seng. Skyldføelsen brusede ind over mig. Hun lå på ryggen, med lukkede øjne. Hendes dejlige lyse hår, var spredt udover puden, hvor hendes hoved lå. Jeg sukkede, og satte mig i stolen der stod ved vinduet. Jeg kiggede ud på byen. Der var meget trafik. Taxa'er var der mange af, og der var lange køre. Jeg blev "vækket" af mine tanker, da der kom en sygeplejeske ind. Jeg var begyndt at blive lidt sulten.
" Er der en kantine her ?" Spurtge jeg. Hun kiggede smilende på mig.
" Ja. Hvis du går ned af gangen, og så til højre, så ligger der en stor kantine" Smilede hun.
Jeg sagde tak, og gik ned af gangen. Jeg fandt kantinen, og købte nogle rundstykker. Jeg skyndte mig og spise, og var tilbage på stuen, hvor Josefine lå, på 15 min. Jeg sad og kiggede lidt på hende, da min mobil brummede i min lomme. Jeg tog den op, og så jeg havde fået en besked.
* Hey Justin, er hun vågnet?* Det var fra Samantha. Jeg trykkede besvar, og skrev:
* Nej, ikke endnu..* Jeg trykkede send. Der gik højeste 2 min inden hun svarrede.
* Vi kommer klokken 11 * stod der. Jeg kiggede på klokken. Den var allerede kvart over 10. Jeg kiggede mig lidt omkring i lokalet, og så der lå nogle sladderblade på et bord. Jeg tog dem, og så der stod noget om mig, på forsiden. Jeg skyndte mig at bladre om på siden. Det var et interwiev. Jeg kunne godt huske det, det var i sidste uge. Jeg læste det. De havde lavet lidt om på mine svar. Jeg stoppede op, da jeg så en sætning, som der stod med stort.
* Jeg elsker min kæreste, uden hende vil jeg ikke være den samme som jeg er i dag!* Det var jo rigtigt! Jeg kunne skimme ud af øjenkrogen, at noget rykkede på sig. Jeg kiggede, og kunne se Josefine, rykke lidt på sin arm. Jeg skyndte mig op til hendes seng. Jeg havde stadig bladet i hånden. Jeg kiggede på hende, da hun åbnede øjne. Jeg kunne ikke lade vær med at smile.
" Hvor er jeg?" Spurtge hun svagt, og lukkede øjne igen.
" Du er på hospitalet" Sagde jeg, Hun åbnede øjne igen, og kiggede på mig.
" Hvad er der da sket?"
" Du blev kørt over af en bil" Mumlede jeg. Jeg kunne mærke jeg var lige ved at græde igen, og skyldføelsen brusede ind over mig. Hun kiggede mig direkte ind i øjene.
" Når ja, jeg kan huske det nu. Du havde lige haft koncert, og så kyssede du Jessica" mumlede hun. Jeg kiggede på hende, med et jeg-er-en-idiot bliket.
" hvor lang tid har jeg sovet?" Spurtge hun efter noget tid, efter ingen af os havde sagt noget.
" I ca et halv døgn" Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, jeg vil så gerne sige undskyld.
" Jeg vil ønske jeg aldrig var vågnet!" Sagde hun koldt. Hvordan kunne hun sige det?
" Hvorfor?" Mumlede jeg stille. Jeg var glad for hun var vågnet, jeg havde savnet hende..
" Jeg håbede på aldrig at skulle se dig igen! Og det gøre det ikke just bedre at du så er den første jeg ser, når jeg vågner!" Sagde hun koldt, og lukkede øjne igen. Den ramte lige ind i hjertet. Jeg vidste godt jeg havde lavet den dummeste mest idiotiske fejl, men det var jo ikke mennig. Det var ikke mig der kyssede jessica, men Jessica der kyssede mig. Jeg gik i chok. Den sætning, den ramte lige ind i hjertet. Jeg kiggede ned i jorden, mens jeg, kunne fornemme nogle ved døren. Jeg kunne se Caitlin og Samantha. De farede hen til hendes seng, og begyndte at tale med hende, og var tydeligvis glade. Jeg rejste mig, og vendte ryggen til. Jeg skulle lige til at gå ud af døren, da jeg lagde mærke til jeg stadig havde bladet i min hånd. Jeg kiggede ned i det, og faldt over sætningen. * Jeg elsker min kæreste, uden hende vil jeg ikke være den samme som jeg er i dag!* Jeg rev sætning hidsigt ud af bladet, og gik hen til hendes seng, med hurtige skridt. De kiggede alle op på mig. Jeg tog sætningen, og smed den oven på hendes mave. Jeg kunne mærke en tåre løbe ned over min kind." Det er ET udklip af det jeg sagde om dig i et interwiev i sidste uge, og jeg trækker ikke de ord tilbage, jeg mener det stadig, men jeg forstår dig! Jeg har været en kæmpe idiot, men jeg ved ikke hvordan jeg skal sige undskyld, på den rigtige måde. Jeg kunne vælge at lave en hel tale om hvor meget jeg er ked af det, om hvor dum jeg er, og hvor meget jeg hader mig selv. Jeg er så ked af det, at jeg ikke kan finde de ord som betyder det. Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det perfekte undskyld, så du kan tilgive mig. Der findes nemlig ikke så store ord. Så undskyld. Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det mere præcis. Jeg gik i chok, da Jessica kyssede mig. Jeg tænkte ikke. Det ude på scenen, var 100 % skuespil, og det var Usher der havde sagt vi skulle gøre alt det! Jeg mente ikke noget med noget af det. For jeg er elsker kun dig." Jeg sagde de ord, og vendte mig om. Jeg gik stille ud af døren, og gik ned af den lange hospital gang. Jeg følte mig tom inden i. De ord jeg havde sagt, var kommet lige fra hjertet. Jeg havde ladet mit hjerte tale. Jeg gik ud, og ringede efter Usher, om vil sende en chauffør hen for at hente mig. Jeg trak min hætte op, om hovedt, men jeg blev opdaget alligevel, af nogle fans. Jeg skrev autografer til dem, og fik taget billeder, indtil jeg skulle afsted. Jeg gik hen til bilen, men før jeg steg ind, kiggede jeg op i det værelse, hvor hun lå. Jeg kunne ikke se nogle. Jeg sukkede og satte mig ind i bilen. Da jeg steg ud af bilen, var jeg ved hotelet. Jeg gik der ind, og mødte Usher i lobbyen. Jeg kom gående over til ham, med hængende hoved. Han kunne straks se jeg ikke var glad.
" Hey hvordan har du det ?" Spurtge han, og kom hen og lavede vores håndtegn.
" Ikke just fantastisk" Sukkede jeg, og satte mig i en af de stole, der stod der.
" Redbull?" Spurtge Usher. Jeg rystede på hovedt. Jeg havde ikke lyst til noget som helst at spise, eller drikke. Jeg kiggede rundt i lokelet, hvor der hang en masse plakater.
" Jeg ville egentlig gerne sankke om koncerten i aften" sagde han stille, jeg kiggede på ham.
" Der bliver ingen koncert i aften!" Sagde jeg vredt. Jeg kiggede på ham, og sendte et koldt blik.
" Jeg forstår dig godt Justin, men du må ikke lade det gå udover dine fans, da har glædet sig!"
" Det ved jeg godt, men jeg ville ikke kunne være den samme på scenen, og det er vel det de har glædet sig til at se." Sagde jeg lidt mere afdæmpet. Jeg rejste mig, og gik ud. Jeg gik hen på mit værelse, og kiggede op i loftet. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre mere.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...