JB- Et nyt liv.

Et nyt land. Ingen venner. Et nyt sprog.
Det kan man vist roligt kalde et nyt liv.


Dette er min første novelle, og jeg vil personlig mene at den ikke er specielt godt skrevet i de første mange kapitler, men jeg synes da jeg bliver bedre og bedre til at skrive i de sidste :P Men ved selvføledig ikke hvad i synes, så i er altid meget velkommen til at skrive både ros og ris! :D

30Likes
450Kommentarer
15625Visninger
AA

67. En rød kind

Jeg gik ind, og smækkede døren efter mig. Jeg havde haft en forfærdelig dag! Justin havde Snakket med Jasmin hele dagen, også da vi havde været ude at spise. ”Hvad er du så sur over i dag?” Råbte Justin, og kom ind i stuen, hvor jeg havde sat mig. ”Hvad tror du?!” Snerrede jeg. Han satte sig i stolen over for mig. ”Det ved jeg nok ikke, for ellers vil jeg ikke spørger!” råbte han. ”Det er helt fint med at du har en god veninde, men at være sammen med hende hele dagen i dag, uden at snakke til mig, din kæreste!” Sagde jeg stille. ”Er du jaloux?” Spurgte Justin, og kiggede på mig. ”Nej jeg er ej! Jeg har det helt fint med du har veninder, men at gå og holde i hånd? Kan du ikke godt selv se det?” Råbte jeg, og rejste mig hurtigt op. Han svarede ikke, sad bare i sin stol, og kiggede op på mig. ”Jeg sover ved Samantha!” Sagde jeg. Jeg løb ovenpå, og pakkede en taske med det nødvendige. Jeg løb ned af trappen, og hen til døren. Men jeg blev stoppet af Justin. ”Lad nu vær med at være så barnlig” Sukkede han. ”Det er ikke mig der holder i hånd med andre, når jeg har en kæreste” Sagde jeg. Jeg kiggede op i hans øjne. Jeg knyttede mine hænder sammen. Jeg prøvede at gå forbi ham, men han tog fat i min arm. ”Vent nu!” Råbte Justin, mig lige ind i hovedet. Jeg vidste ikke hvad der skete med mig, men lige pludselig placerede jeg min knyttede hånd, lige i ansigtet af ham. Han gav slip for min arm, og tog sig til kinden. Jeg var i chok. ”Det var ikke…” Skreg jeg i chok, men Justin afbød mig. ”ud…” sagde han stille. ”Undskyld, Jus…” han afbrød mig ”UD!” Råbte han. Jeg samlede mine ting op fra gulvet, og løb ud af døren. Jeg løb og løb, men jeg vidste ikke hvor hen. Hvorfor havde jeg gjort det? Jeg faldt sammen. Mine ben knækkede sammen, under mig, og jeg lå på den kolde asfalt. Jeg kunne ikke græde. Jeg kunne ikke for skyldfølelses ud. Jeg ville rejse mig, men jeg havde ikke kræfterne til det. ”Josefine?”Kunne jeg høre en stemme sige. Jeg kiggede stille op, fra asfalten, og så Chris. Jeg slog hovedet ned i asfalten igen. ”Kom, du kan ikke ligge her” sagde han, og hjalp mig op. Jeg sagde ikke noget hele vejen hjem, til ham. Jeg havde så dårlig skyldfølelse, over at have slået Justin. Vi kom hjem til Chris. ”Caitlin er ovre ved Samantha” Sagde han. Jeg smilede, og nikkede. ”Men hvad er der sket?” Spurgte han. Vi satte os op på hans værelse, i nogle stole han havde. De var formet som en baseball handske. Jeg fortalte det hele mens han var helt stile, og bare lyttede. ”Og da han ikke gav slip på mig, slog jeg ham i hovedet” Sukkede jeg. ”Slog du ham, og så gik du?” Spurgte Chris. ”Nej, jeg prøvede at sige undskyld, det skete jo af ren refleks. Men han sagde jeg skulle gå” nu begyndte der at løbe tårer ned af min kind. ”Jeg forstår dig godt. Du havde selvf. Ingen ret til at slå ham, men han har inorrede der hele dagen, at jeg godt kan forstå at du var sur på ham.” Sagde Chris. Jeg skulle lige til at sige noget, da min mobil ringede. ”Sæt den på højtaler” mimede Chris. Jeg tog den stille op, fra min lomme, og kiggede på displayet. Det var Samantha. Jeg trykkede på den grønne knap, og tog den stille op til øret. ”Hej” Sagde jeg stille. ”Hvor er du?” Spurgte hun hurtigt. ”Hjemme ved Chris, hvorfor?” spurgte jeg. ”Justin har lige været forbi os, og spørger om du var her. Da han så du ikke var her, gik han igen. Han nævnte han ville kigge i parken, han sagde han ikke kun få fat på dig. Hvad er der sket?” Spurgte hun. ”Vi kom op og skændes” Mumlede jeg. ”Hvorfor var hans kind så rød?” Spurgte hun. Shit, havde jeg slået så hårdt? Jeg fik det endnu dårligere. Jeg begyndte at græde rigtig meget. Chris tog telefonen, og begyndte at forklare det hele, den var stadig på højtaler så jeg kunne høre dem. ”Jeg ringer til ham nu, og siger hvor hun er!” Sagde hun beslutsom. ”Nej..” Sagde jeg, men det var for sent, hun havde lagt på. ”Jeg…” mumlede jeg. Hvad skulle jeg sige? Jeg vil gerne undskylde for jeg havde slået ham, men alligevel var jeg sur over han havde flirtede rundt med Jasmin hele dagen. ”Chris, jeg skal væk før Justin kommer” Sagde jeg. ”Nej, i skal tale sammen.” Sagde han, så bestemt han kunne. Jeg rystede på hovedet, og tog mine ting. Jeg skyndte mig ned af trappen, med Chris lige i hælene. ”Josefine, i skal tale sammen! Du vil jo også sige undskyld” Sagde han igen. Jeg stoppede midt på trappen, og kiggede ned i gulvet.. ”han vil ikke tage imod min undskyldning, da jeg sagde det derhjemme, hvorfor vil han så nu?” Spurgte jeg, og kiggede stille hen på Chris. ”Han er jo kommet for at vil tale med dig, ikke for at skændes, det vil hvert fald ikke give nogle mening” Sagde han, og smilte lidt. Jeg sukkede, og forsatte ned af resten af trappen. ”Kan du så ikke bare sige undskyld til ham for mig?” Spurgte jeg. Han rystede på hovedet. ”DU skal snakke med ham! Han vil sikkert også sige undskyld, fordi han har været så stor en idiot. ”Smilede Chris. ”Jeg ved godt jeg skal snakke med ham på et tidspunkt, men jeg ved bare ikke hvornår og hvordan” Sukkede jeg.”Du skal jo ikke sige andet end undskyld? Nu ved du hvad du skal sige” Smilede Chris. ”Og hvad med at vente til han kommer, og snakke med ham der? Så har du fundet ud af det” Smilede Chris. Jeg sukkede, og trak min jakke på, og mine støvler. Jeg havde lyst til at blive, men min krop vil væk. Væk, bare være alene, noget tid. Jeg skulle lige til at gå ud af døren, da Chris stilte sig foran den. ”Chris jeg lover at snakke med ham i morgen, hvis du lader mig komme ud nu” Sagde jeg. Han sukkede, og gik stille væk for døren. ”Kan du ikke lige så godt snakke med ham i dag?” Prøvede Chris igen. Jeg rystede på hovedet, og tog ned i håndtaget. Jeg åbnede døren, og mødte en person, med en rød kind.
Justin.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...