JB- Et nyt liv.

Et nyt land. Ingen venner. Et nyt sprog.
Det kan man vist roligt kalde et nyt liv.


Dette er min første novelle, og jeg vil personlig mene at den ikke er specielt godt skrevet i de første mange kapitler, men jeg synes da jeg bliver bedre og bedre til at skrive i de sidste :P Men ved selvføledig ikke hvad i synes, så i er altid meget velkommen til at skrive både ros og ris! :D

30Likes
450Kommentarer
15622Visninger
AA

2. En ny klasse

" Det her er Josefine, og hun skal starte i jeres klasse" Alle kiggede på mig, og jeg havde mest af alt bare lyst til at krøbe i et musehul. " Hej Josefine, kommer du ikke her op og fortæller lidt om dig selv ? " Spurtge klassens lærer. Jeg gik op til tavlen uden at sige noget.
" Jeg hedder Josefine og er 16 år gammel. Jeg har boet i Danmark, men i sommerferien flyttet jeg her til begrund af mit mors firma flyttet. Jeg kan rigtig godt lide at høre musik, og at synge" Sagde jeg og kiggede ud på klassen. De var meget forskellige, men der var en der virkelig fik min opmærksomhed. Det var en dreng med brunt hår og brune øjne, han blinkede til mig. " det var godt Josefine sagde min nye lærer " Du kan sætte dig ved siden af Justin, hun pegede på drengen som havde bliket til mig. Jeg nikkede og gik ned og satte mig ved siden af ham. " Hej " sagde han og smilte til mig. " Hej " jeg smilede. " Når nu hvor i kommer lige fra sommer ferien, kan i nok ikke huske så meget, så derfor skal i have en lille test i matematik " sagde læren. Hele klassen sukkede mens hun delte papirene ud og sagde vi bare skulle starte. Det første kunne jeg godt finde ud af men da jeg kom til nogle ligninger, gik jeg i stå. Justin så jeg var gået i stå, og hev et stykke af sit papir på dit klade papir af, og skrev noget. Han skubbede det forsigtigt over til mig. Der er stod hvordan jeg skulle gøre det, og med det sammen kunne jeg se hvad jeg havde lavet fald ved. Jeg skyndte mig at skrive tak til ham. Han kiggede op på mig da jeg kiggede på ham. Hans øjne var dejlige, helt brune og glade. Jeg kiggede gernert ned på min test igen og regnede videre " RIIING!"
Jeg var i gang med at pakke min matematik ting sammen da en pige som gik i klassen kom over til mig " hej jeg hedder Samantha, jeg tænkte på om du ville se lidt af skolen, for så vil jeg gerne vise dig det" Sagde hun. hun var rigtig køn, med brun krøllet langt hår. " Det kunne da være dejligt, det vil jeg meget gerne " Jeg smilte til hende. " jeg går med" Sagde Justin. " vi starter med musik lokalet" jeg nikkede bare. " hvor lang tid har du boet i Danmark ? " Spurtge Samantha. " Hele mit liv, så det er lidt mærkeligt at flytte her til, men også spændene " Sagde jeg smilene, hun virkede sød. Efter 2 min. var vi der. Vi gik in i et stort lokale med masser af instrumenter og mikrofoner. " må vi ikke høre dig synge ?" Spurtge Justin om. " Jeg er ikke så god" Sagde jeg " Så skal i hvert fald først" Samantha tog chancen og begyndte at skråle, en metalica sang. Justin og jeg var flade af grin, hun kunne tydeligvis ikke synge. " Så er det din tur, Justin " justin begyndte at synge "Pick me" han kiggede på mig " Så mangler vi bare dig, han kiggede spændt. Jeg begyndte at synge impossible. Jeg nød det mere og mere . Da jeg kom til de høje toner koncentreret jeg mig mere og sang for mine lungers fulde kraft. Da jeg var færfig kiggede jeg på dem og de begyndte at klappe rigtig meget. " Og du kunen ikke synge ?! " sagde Samantha og gloede på mig " Du har virkelig talent! Er det ikke rigtig Justin ?" Justin sad bare og gloede på mig. Samantha prikkede ham på skulderen. " Du har et rigtig stort talent! " sagde han og smilede, jeg rømede. " Må jeg se noget mere af skolen ? " spurtge jeg får at skifte emne. " Så skal du se salen hvor vi spiller forstillinger i " Sagde Samantha " Min yndlings! " Sagde hun og fægtede med armene. på vej der hen kom der nogle hen og begyndte at snakke med Justin. Det var tre piger. " Det er Stella, Sofie og Vanessa, skolens populære piger " Hviskede Samantha til mig. Vanessa stod og talte med Justin og rørte hele tiden hans arm, hun kunne tydeligvis lide ham. Justin svarede bare tilbage på hendes spørgsmål, og kiggede bare på hende som om han kedet sig." kom lad os gå der ned selv" sagde Samantha og hev mig i ærmet. Vi kom ned til salen og den var enorm. Klokken ringede ind og vi skulle have engelsk. vi fik en engelsek stil for hvor vi skulle beskrive hvordan vi sel opfattede vi var over for andre, mærkeligt? Klokken ringede til spise frikvarter. Jeg gik glad ned af gangen sammen med Samantha og Justin, og talte om hvor mærkelig den stil vi lige havde fået for var. Vi fik købt mad og satte os ved et tomt bord. " Hvor alng tid har du sunget" spurtge Justin lige pludselig.
" Altså jeg har altid elsket at synge, og har gjordt det siden jeg var 4 år. men det var først da jeg blev 13 år jeg begyndte at intressere mig virkelig for det " Sagde jeg. Lige da han skulle til at sige noget kom Vanessa og hendes "slæng" gående hen til vores bor og satte sig ned, selvføledig satte Vanessa sig ved siden af Justin. "Hej Justin" sagde hun med en blød stemme, Justin nikkede bvare som hilsen, og han begyndte at tale med Samantha og mig igen. Vanessa var tydeligvis ikke tilfreds med han ikke talte med hende. " Er du ikke ny, jeg har hvert fald aldrig set dig før? " Spurtge hun mig. " jo jeg er ny jeg er lige startet i dag " Sagde jeg høfligt " Hyggeligt " Sagde hun, men hendes ansigt udtryk sagde noget andet. " Justin jeg skal lige snakke med dig " sagde hun og gik. Justin kiggede opgivende på os og fulgte med. Sofie og Stella gik videre over til et bord hvor der sad nogle drenge, en af drengene kiggede i retning af vores bor " Samantha, hvem er det der glor her over ? " " Når det er Jason, skolens populærste og dummeste dreng !" Sagde Samantah spydigt, hun kunne tydeligvis ikke lide ham. " Hvad intresser du dig egenlig for ? " Spurtge jeg for at få samtalen til at starte igen " Jeg spiller meget teater, og elsker han designe tøj !" Resten af frikvarteret gik med at snakke om sko og tøj! vi havde noget tilfæles :b
" RIIIING" " Shit vi har snakket hele frikvarteret, og jeg kan ikek huske hvor musik lokalet er " Sagde jeg " Der går Justin, han skal også have musik, følg med ham. " Justin! Justin!" Råbte jeg efter ham mens jeg løb. han vendte sig om og fik øje på mig, han smilede " Skal du have musik nu ?" Spurtge jeg " Ja " Sagde han ! Kan jeg følges med dig der hen jeg kan ikke huske vejen " " haha der går nok noget tid til du kan finde rundt på skolen. Det tog mig selv 3 uger bare at kunne finde klasse lokalet!" Jeg smilede, han lavede hans hairflip, jeg bliv helt blød i knæen. " vi skal nok skynde os lidt hvis vi ikke skal komme for sent" han tog min hånd og løb. Vi stoppede brat op før døren og gik roligt ind.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...