JB- Et nyt liv.

Et nyt land. Ingen venner. Et nyt sprog.
Det kan man vist roligt kalde et nyt liv.


Dette er min første novelle, og jeg vil personlig mene at den ikke er specielt godt skrevet i de første mange kapitler, men jeg synes da jeg bliver bedre og bedre til at skrive i de sidste :P Men ved selvføledig ikke hvad i synes, så i er altid meget velkommen til at skrive både ros og ris! :D

30Likes
450Kommentarer
15800Visninger
AA

33. En dårlig nyhed forvandler sig til en god en, med grineflip.

Næste morgen vågnede jeg. Jeg satte mig op i sengen og gabte. Jeg kiggede ned af mig selv, jeg havde stadig kjolen på fra i går. Jeg rejste mig op, og strakte mig. Jeg venter mig om, og kiggede mig ind i mit spejl, og havde nær fået hjertestop! Jeg ligenede noget som katten havde slæbt ind.. Min mascara hang som sorte klatter under mine øjne, og mit hår stod ud til alle sider. Jeg tog kjolen af, og hang den på en bølje, den var blevet en smule krølle, øv. Jeg gik videre ud på badeværelset, og tog make-up resterne af, og gik i bad. Jeg viklede mit håndklæde om mig, og gik tavst ind på mit væresle. Det havde desværre ikke været en drøm, jeg skulle flytte, men jeg nægtede! Jeg fik valgt noget tøj. Jeg var overhoved ikke i humør til at gør noget ud af mig selv, ikke engang tøjet. Jeg ente med nogle lyseblå jeans, og en sort hætte trøje, med et hjerte. Jeg satte håret op i en knold, lagde lidt mascare, og gik så neden under. Jeg fandt en seddel på køkkenbordet.
"Godmorgen, er taget på arbejde. Er virkelig også ked af at vi skal flytte... Justin er mere end velkommen til at sove i nat hvis det er.. Knus mor. "
Ikke VI flytter, HUN flytter, JEG bliver her. Selvom jeg så skal bo på gaden. Jeg vil ikke væk, jeg har jo mine bedste venner her, og Justin. Jeg tog lidt cornflaks, og satte mig foran fjernsynet, der var noget om Justin.
" Justn var i går i ..... shopping center, hvor han sang med Jessica. " Jeg fnøs ved tanken om Jessica, damen forsatte. " Justin talte flere gange om hans kæreste, Josefine, da pressen kom og spurtge ham, og tog billede. Mon vi snart for set Josefine i virkeligheden?" Programmet stoppede. Jeg sad lidt i tavshed, da jeg fik en bedsked.
"Hej smukke prinsse, vil du have et lift til skole? og hvad var det din mor vil snakke med dig om?<3" Jeg sukkede, og kiggede på uret, 8:00. Jeg havde god tid, og jeg var allerede klar.
" Hej, meget gerne <3 Det var noget rigtig lort jeg snakkede med min mor om... Jeg skal lige ha´ snakket med dig om det..." Skrev jeg tilbage. Et par sekunder efter svarede han.
" Skal jeg kommer over nu?" Jeg smilede, han var der altid for mig, jeg kneb en tåre, ved tanken om jeg måske skulle flytte fra ham. NEJ, jeg vil IKKE flytte!
" Meget gerne! " Jeg ryttede lidt op, og satte min skål i opvaskeren. Jeg pakkede min taske, og satte den ned til døren, lige da det ringede på.
"Hej " Sagde jeg mut, og gav ham et kram.
" Hvad er der ?" sagde han, og tog overtøjet af. Jeg trak ham med ind i stuen, og satte mig ned i sofaen. Jeg kiggede på ham, lige ind i de dejligste brune øjne.
" Jeg skal flytte..." Jeg begyndte at græde en smule, lydløst. Jeg kiggede op på ham, han sad bare og kiggede på mig med åben mund.
" Min mors arbejde skal flytte, hun vil heller ikke, men jeg ved hun elsker sit arbejde.."Mumlede jeg.
han gloede stadig bare på mig.
" Men jeg har sagt jeg bliver her. Jeg vil ikke væk for mine venner, og især ikke dig " sagde jeg og sendte et lille smil til ham, han gav mig et kram.
" Der er bare et problem " mumlede jeg ned i han skulder.
" Jeg har intet sted at bo. Måske kan jeg bo hjmme ved Samantha? Hendes forældrer er alligevel næsten aldrig hjemme " Sukkede jeg. Jeg kiggede på klokken, og vi fik lige pludseligt travlt, den var 5 min i 9. Justin og jeg, løb ud og tog vores tng, og løb derefter ud til bilen, hånd i hånd. Vi nåede frem til skolen lige da det ringede. Vi hoppede ud af bilen, tog vores ting, og løb ind til vores klasse. De var allerede gået igang. Vi bankede stille på. " Kom ind! Hørte vi vores engelsk lærer sige.
" Undskyld vi kommer for sent" mumlede jeg. Hele klassen kiggede på os. Jeg så caitlin og Samantha sidde sammen, Samantah rakte tunge til mig, fordi hun sad ved siden af Caitlin. Jeg smilede til dem.
" Siden det er første gang, slipper i for eftersidning, men hvis det sker igen, så er det eftersidning!" Vi satte os ned ved det forreste bord, lige foran læren, efter vi havde forsikret mange gange om det ikke vil ske igen. Jeg hadet at sidde foran, men det var det eneste bord. De første 2 timer, kunne jeg ikke tænke på andet end hvordan jeg skulle sige, at jeg skulle flytte til Samantha, Caitlin, Austin og Jake. Nu vidste i det mindste Justin det. Endelig ringede det. Jeg nåede lige at fangde Jake og Austin før de susede ud af døren, til football. Jeg tog dem med hen til Samantah, Caitlin og Justin som stod ovre i et hjørne. Jeg ventede til alle havde forladt klassen.
" Jeg kan li´så godt sige det lige ud.. Jeg skal flytte.." Mumlede jeg. Jeg kiggede på dem. Alle, selv Austin og Jake stod med åben mund, og gloede på mig. Justin lagde hans arm om mig.
" Hvorfor ?" Spurtge Caitlin.
" Min mors arbejde flytter.." mumlede jeg, jeg hadet det her.
" Du må gerne bo ved mig!" Sagde Samatha, og lyste op. Jeg skulle lige til at sige at det vil jeg mægtig gerne, men Justin arbrød mig.
" Hun skal ingen steder, du kan bo ved mig" sagde han, og smilede.
" Virkelig ?" Spurge jeg, det havde jeg overhoved ike tænkt over.
" Ja selvf. Min mor flytter alligevel om 2 uger, sammen med sin kæreste, og jeg bliver i huset" smielde han. Jeg gav ham et langt kram, og kysset ham.
" Du er den bedste kæreste nogensinde!" mumlede jeg ind i mellem vores kys.
" Så er det problem løst!" Sagde Austin glad.
" Du BLIVER her!" Sagde Jake.
" Og du bor ved Justin" sagde Caitlin.
" Og hvis Justin skulle forvandle sig til en dum ko, så flytter du hjem til mig!" Afsluttede Samanatha.
Vi kiggede alle på hende. Især Justin.
" Undskyld, men det høre man tit, at folk nogen gange bliver trætte af hinanden når de flytter sammen.." Peb hun. Jeg kiggede på hende.
" IKKE FORDI JEG TROR, ELLER HÅBER DET!!" sagde hun dybt seriøst. Jeg kunne ikke lade vær med at grine af hende, og hun begyndte også at grine. De andre kiggede bare underligt på os. Vi fik et kæmpe grineflip, og endte nede på gulvet, hvos vi spruttede af grin. De andre begyndte også at grine af os. Da klokken ringede, rejste vi os, med hjælp fra de andre. I den næste time prøvede jeg at tage mig sammen, men jeg havde svært ved det, og det kunne læren se.
"Josefine Andersen! Hvad er det der er så sjovt?" Spurtge min Geografi lære om.
" Undskyld ingenting." Fniste jeg.
" Stop med at grine, både dig og Samantah!" Sagde han, og rettede pege pinden på os. Jeg var ved at sprænge, og det kunne jeg se Samantha også var.
" Eftersidning lokalet nu!" sagde han. Jeg reste mig sammen med Smanatha. Da vi havde lukket døren bag os, flækkede vi af grin. Vi fik med besvær gået ned til eftersidningslokalet. Der var ingen lærer denne time, så vi sad bare og talte sammen. Da vi kom hen til de andre, spurtge de om hvad der var så sjovt. Ingenting mumlede vi bare hele tiden. Efter skole skulle jeg til sang. Jeg skulle synge i mikrofon i dag. Jeg fik en masse gode fif, og det gik rigtig godt. jeg var på vej hjem, og så min mors bil holdte i garagen. Jeg vil sige med det samme at jeg vil blive boende ved Justin.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...