JB- Et nyt liv.

Et nyt land. Ingen venner. Et nyt sprog.
Det kan man vist roligt kalde et nyt liv.


Dette er min første novelle, og jeg vil personlig mene at den ikke er specielt godt skrevet i de første mange kapitler, men jeg synes da jeg bliver bedre og bedre til at skrive i de sidste :P Men ved selvføledig ikke hvad i synes, så i er altid meget velkommen til at skrive både ros og ris! :D

30Likes
450Kommentarer
15615Visninger
AA

51. " Du har taget min mand!"

Justin kom som lovet tilbage, efter en time. Vi bestemte os for at gå i biffen, da det var lang tid siden. Vi så en eller anden gyser film,som Justin gerne ville se. Jeg hadet den! Jeg fik hele tiden chok, og skreg. Lige pludselig kom der en mand med blod, i ansigtet, og med kød i hele hovedt! Han så så uhyggelig ud, at jeg skreg så højt, jeg kunne, og gemte mit hoved i Justins skulder. " Er du bange?" hviskede han grinende i mit øre, og lagde hans arm omkring mig " Nej da, jeg skriger bare, og gemmer mig fordi jeg synes det er sjovt" svarrede jeg tilbage, og kiggede ikke op. Han grinte lidt af mig. Jeg blev ved med at gemme mit ansigt. " Skal du ikke se noget af filmen?" hviskede Justin efter noget tid, hvor jeg ikke havde kigget. " Næ" Sagde jeg bare. " Bange?" Grinte han lavt. " Neej, kun lidt" hviskede jeg. Han kyssede mit hår, og tog mig længere ind til sig. Sådan sad vi resten af filmen. Da den var fædig gik vi ud, og talte lidt til vi kunne høre nogle skrige " OMG DET ER JUSTIN BIEBER!!" Jeg vendte mig om, og så en hel masse piger komme løbende i mod os. Der var en af dem som maste sig ind i mellem mig og Justin, og skubbede mig væk. Jeg himlede med øjne, og satte mig i en stol ved siden af. " Må jeg ikke få din autograf?" " Må jeg ikke få et billede med dig?" Sådan lød det hele tiden, og han skrev, og fik taget billeder i lang tid. Jeg kiggede på klokken. Den var allerede 2, Justin skulle være på hotelet om en halv time. Jeg rejste mig, og gik hen til dem. " Hey, er du ikke Justins kæreste?!" råbte hende der havde skubbet mig væk. Jeg nikkede, og smilte. " Du har taget min mand fra mig!" råbte hun vredt. Jeg kiggede forvirret på Justin, havd mente hun? " Nej jeg har ikke? Hvad mener du?" spurtge jeg roligt. " Det var mening det skulle være mig der skulle være hans kæreste, men så kommer du! Det burde være mig!!" Råbte hun lige op i hovedt af mig, og skubbede mig. Jeg fik over balance, og faldt bag ud. Heldigvis greb Justin mig. " Hvad mener hun Justin?" jeg var virkelig forvirret. Han nåede ikke at svare mig før, hun kom gående hen mod mig igen. " Skrid med dig han er min!" Sagde hun, og skubbede til mig. " Okay, nu er du gået over min grænse! du kender ham ikke engang, og jeg er hans kæreste? Og hvor vover du at skubbe til mig!" hvæsede jeg. Hun skulle lige til at sige noget, da Justin brød ind. " Det er rigtigt! Jeg er kæreste med Josefine, jeg kender jo ikke dig personligt" smilede han til hende." Hvis du kendte mig ville du bedre kunne lide mig" sagde hun, og sendte et klamt smil til ham. Jeg knyttede næverne. Justin tog min arm. " Josefine er min kæreste, og jeg elsker hende. Men vi bliver nød til at gå. " Han smilede undskyldende til dem. Jeg tog hans hånd, og vi var på vej ud da pigen kom løbende hen til os " Her har du hvert fald mit nummer, hvis du skulle skifte mening" Justin tog i mod det, og vi gik sammen ud af døren. Da vi sad i bilen, ville jeg altså have svar. " Justin hvad gik det ud på?" spurtge jeg. Han startede bilen. " Der er nogle fans der går så meget op i at være en fan, at de vil giftes med mig, og så bliver de sur på min kæreste.." Mumlede han. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Jeg kiggede ud af vinduet, hele vejen hjem til hotelet. Jeg gik surt op på vores hotel værelse, og satte mig i sengen. Jeg sad og slå på en pude, da Justin kom ind. " hvad er du så sur over?" Spurtge han roligt, og stilte sig foran mig. " Ingenting!" snerrede jeg, og slog endnu hårdere. Min hånd blev stoppet af Justins hånd, og jeg kiggede op. " Hvad?!" Spurtge jeg. " Hvad er der ?" Sagde han vredt. " Nogle gange hader jeg bare dine fans okay?!" Sagde jeg koldt. han slap min hånd, og kiggede på mig. " Når de er sådan som hende, forstår jeg dig godt, men hvad kan jeg gøre?" Sagde han opgivende. " Ingenting jo! Derfor er det nogle gange bare svært at være kæreste med en verdens kendt sanger, som alle ville være kærester med!" Råbte jeg. " Tror du ikke også det er svært at være kærester med en anmendelig pige nogen gange!" Råbte han vredt. Anmendelig?! Han sagde altid jeg var fantasik, men nu var jeg anmendelig.. " Hvad mener du med en anmendlig?" Spurtge jeg trist. " Josefine.." Mumlede han. Jeg afbrød ham " Justin, hvis jeg bare er en ANMENDELIG pige, så fint! Du fortjerner noget bedre end en ANMENDELIG pige! Og det har du mulighed for nu, for du er single!" råbte jeg. Jeg løb ned i lobbyen, ud på gaden, og ned mod stranden. Jeg kom forpustet ned til stranden, og det var først der jeg begyndte at græde. Jeg troede han elskede mig, men nu er jeg kun en anmendelig pige. Ham der så har proppet mig med jeg var en fantastisk pige, med talent for sang, og han elskede mig, men havde det bare været løgn? Jeg gik lidt væk fra de andre der var på stranden, og satte mig ned i sandet. Jeg kigged ud over det smukke blå hav.Jeg lod tårene for frit løb. Jeg kunne mærke noget i min bukse lomme vibrer. Jeg tog min mobil op, og så det var Justin. Jeg trykkede på den røde knap, og slukkede den. Jeg smed den væk fra mig, og begyndte at græde endnu mere. Jeg var tom inden i. Jeg troede jeg var noget specialt for ham, men jeg var bare en anmendelig pige.. " Jeg tror det her er din" Jeg vendte mig om, og så Daniel stå med min mobil. Jeg fremtvang et smil. " Tak " Mumlede jeg, og tog i mod den. Han satte sig ned ved siden af mig. " Hvad er du ked af?" Spurtge han om. Jeg kunne ikke sige det. Jeg skrev Justin i den ene side af sandet, og Josefine i den anden, og så lavede jeg et knækket hjerte om det, han forstod det med det samme. " Årh, det er jeg ked af! Hvad har han gjort? Skal jeg banke ham?" Jeg smilede lidt, han var da okay sød " Nej det behøver du ikke, endnu.. Men jeg er bare en anmendelig pige for ham" mumlede jeg, og kiggede ud over havet. " En anmendelig pige?! Jeg kender dig ikke særlig godt, men jeg kunne se selv første gang, at du ikke er nogle anmendelig pige" Jeg kiggede på ham, jeg smilte lidt. Vi sad nede på stranden i noget tid, og han prøvede at få mig i bedre humør. Selv om jeg troede det var umulig, kunne han det. Men kun lidt. Jeg kiggede på klokken, den var allerede 4.
" Vil du med tilbage på hotelet?" Spurtge jeg og rejste mig. " Ja" Sagde han og rejste mig. Han stod lige foran mig. Han var et halvt hoved højere end mig, og så havde han brune smukke øjne. Jeg smilede usikkert til ham. Han gav mig et kram. " det skal nok gå" Sagde han smilende. Vi gik hjem ad til hotelet. Der blev ikke rigtig snakket, men det var ikke en pinlig tavshed. Vi kom hjem til hotelet, lige da Justin kom ud. " Jeg venter med at gå ind, til han er væk" sagde jeg, og skyndte mig om bag en busk. " Du kan ikke gemme dig for ham for altid " Sagde Daniel, og trak mig op. Jeg smilte. Jeg gik hen til den store trappe, man skulle op af. Justin havde fået øje på mig, og Daniel, og jeg kunne fornemme han fulgte os med øjne. Han kom gående over mod os. " Shit, jeg sagde jo det ikke vil gå" Mumlede jeg til Daniel. " Josefine, kan vi lige tale sammen?" Spurtge Justin. " Hun har ikke lyst til at tale med dig!" Sagde Daniel hårdt til Justin. " Hun kan vel selv svarre!" Sagde Justin igen. Jeg gik bare forbi dem begge, lige op på mit og Justin værelse, og låste døren. Jeg begyndte at græde. jeg gik hen til vinduet, og kunne se Justin kigge op mod vores værelse. Jeg skyndte mig væk for vinduet. Jeg skyndte mig at probbe alle mine ting ned i kufteren, og låse døren. Jeg forsatte ned til Samnatha og Caitlins værelse, og bankede på. " Hvad er der galt?" Spurtge Samantha, da hun åbnede døren, og jeg stod og græd. " Justin..." Mere nåede jeg ikke at sige, før hun hev mig ind på værelset. Jeg fortalte det hele, og jeg fik selvf. lov til at sove der indtil vi skulle hjem.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...