JB- Et nyt liv.

Et nyt land. Ingen venner. Et nyt sprog.
Det kan man vist roligt kalde et nyt liv.


Dette er min første novelle, og jeg vil personlig mene at den ikke er specielt godt skrevet i de første mange kapitler, men jeg synes da jeg bliver bedre og bedre til at skrive i de sidste :P Men ved selvføledig ikke hvad i synes, så i er altid meget velkommen til at skrive både ros og ris! :D

30Likes
450Kommentarer
15595Visninger
AA

64. Drømmen

”Justin hjælp mig!” Skreg jeg. Han grinte bare. Et ondt grin. Hans smil var ondt. Hans øjne var onde. Jeg hang ude over kanten, men denne gang var der flere 100 meter ned, til jorden. Eller nej vent! Det var ikke jorden, det var det åbne hav, og det havde ingen ende. Jeg havde kun fat i kanten med mine fingre spidser, og jeg kunne glide så snart det skulle være. ”Justin hjælp mig nu op!” Råbte jeg igen. ”Hvorfor skulle jeg det? Du betyder ingenting for mig!” Sagde han, men en ond og mørk stemme. Han kom helt hen til kanten, så jeg kunne se ham. Jeg kiggede på ham, med tåre blanke øjne. ”Please Justin, hjælp mig nu” Sagde jeg bønfaldende. Han kiggede mig dybt i øjne. Hans øjne strålede onskab. De var som knive der stak i mine øjne. De var bindene, jeg kunne ikke kigge væk. De var som et stort farligt bål, med en masse dystre farver. ”Please Justin” Sagde jeg igen. Han kiggede på mig, og begyndte at grine, et onskabt grin. Et mørkt grin som trængte ind i hjertet på mig. Jeg hørte ekko af det. ”Du elsker mig jo” Sagde jeg. Det gav et sæt da min krop, faldt lidt. Jeg skyndte mig at få fat i kanten igen. Jeg kiggede forsigtigt ned. Der var et stort hav under mig. 100 meter under mig. De var ikke et dejligt stille hav, med lyseblå farver. Nej, det var et dystert, og mørkt hav. Jeg kunne se hajer og spækhuggere stå med gabet åben, klar til jeg skulle falde ned, og de skulle slå mig ihjel. Kæmpe om hver eneste cm. Af mit kød. Rive i mig, mens jeg led smerte. Jeg skyndte mig og kigge op igen, hvor jeg mødte Justins kolde øjne. ”elske dig?! Det var bare skuespil! Jeg har aldrig kunne lide dig!” Sagde han hånende, og grinte igen. ”men du sagde du elskede mig, flere gange?” Snøftede jeg. ”Du er så nem at narer! Kom over det! Der er ingen der elsker dig, og det er der heller ingen der kommer til! Du er en grim idiot, som ingen vil kendes ved!” Sagde han, og stirrede ned på mig. Hans blik kunne få en hver til at falde, jeg mærkede mine hænder glide, langsomt, og ubehageligt. ”jamen” Stammede jeg, og kiggede op på ham. Der kom en pige hen til ham med sort krøllet hår, utrolig smuk. ”Hej skat!” sagde han, og kyssede hende. Mine hænder gled lidt hurtigere nu. Mit hjerte sank på mig. Min krop blev tungere. Mit hjerte var knust. Min krop blev tungere, og tungere. Jeg vidste det kun afholdte af nogle små sekunder før jeg faldt, ned i gabet, på de mange dyr. Jeg skulle lide en smertefuldt død. Rives i små stykker, og havde ingen chance for at komme væk, for havet var endeløs. ”Jeg elsker dig!” Sagde Justin mod den smukke pige. Jeg følte smerte helt ned i mit ben. Jeg skreg. Det var en forfærdelig smerte. Jeg kiggede ned, og så mit venstre lår, hang alene i luften, uden min fod. Jeg kiggede ned i vandet. De var nu helt mørkerødt af blod. Mit blod. Hajerne, og spækhuggerne hoppede op i luften i håb om at få en bid af mig. Jeg skreg et højt smertefuldt skrig da jeg kunne mærke en smerte i min andet ben. Jeg kiggede ned, og så mit ben hænge i nogle sener tilbage. Jeg så min knogle stikke ud, og skreg endnu mere. ”Ti stille din…!” Jeg afbrød ham med mit skrig. Jeg så ned, og så mit ben styrtede mod vandet. Jeg kiggede på dyrene, som slåsede om det. Jeg sank en klump, og skreg af smerte. ”Justin hvorfor gør i det her?” Råbte jeg. ”Fordi ingen gider have noget med dig at gøre! Man skulle have gjort det her for lang tid siden!” Sagde han vredt. ”Det passer ikke! Jeg har stadig Samantha og Caitlin!” Råbte jeg. Han kiggede bag sig, og vinkede nogle frem. Samantha kom frem, efterfulgt af Caitlin. De lignede ikke sig selv! De kiggede med tomme øjne ned mod mig. Samanthas blå øjne, havde skiftet farve til en blodrød uhyggelig farve. Det havde Caitlins også Hun kiggede ned mod mig. Justin grinte ondt. ”Samantha sig det her ikke passer! Caitlin!” Råbte jeg. De kiggede med deres blodrøde, tomme øjne ned mod mig. ”Sig det nu” Bønfaldet jeg dem. ”De kan ikke sige noget! De er under mig, jeg bestemmer hvad de skal sige!” Skreg Justin i et højt grin. ”Nej, det her passer ikke! Nej, det må du ikke!” Skreg jeg. Mine hænder gled. Jeg prøvede at få bedre fat, men det var som en skøjtebane, man kunne ikke stå fast. Overhoved ikke alene. Min højre hånd, nåede kanten, og faldt ned så den hang langs min arm. Jeg ville hive den op, så jeg kunne holde fast igen. Men jeg kunne ikke bevæge den. Jeg kunne mærke den, men jeg kunne ikke bevæge den. Min anden hånd gled stadig. Langsomt. Jeg vendte mit hoved, og kiggede lige ind i nogle sorte øjne, og en spids snude, da jeg mærkede en trak i min arm ned. Jeg så en haj hænge i min arm. Jeg skreg af smerte, da min arm gik over, og faldt ned i vandet, med hajen. Justin gik hen til kanten igen, og kiggede mig ind i øjne. ”Du betyder ingenting!” Sagde han, og kyssede pigen på munden. Jeg skreg af smerte igen. Denne gang den værste smerte, nogensinde! Det var hjertet. Jeg så hvordan mit hjerte fik boret sig ud af mit bryst, og faldt ned i vandet. Hajerne, og spækhuggerne hev det i stykker. Og hver gang der blev taget et bid af det, kunne jeg mærke smerten. Min krop blev følelsesløs, og min hånd slap ligeså stille kanten. Jeg kunne ikke mærke noget da jeg faldt ned i vandet.

( Jeg ved det her er et anderledes kapitel, som i kan se i overskriften er det en drøm, derfor giver det ikke mening i det virkelige liv. Jeg håber det er okay skrevet  Som i måske kan fornemme ud fra teksten er jeg bange for især hajer….)
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...