JB- Et nyt liv.

Et nyt land. Ingen venner. Et nyt sprog.
Det kan man vist roligt kalde et nyt liv.


Dette er min første novelle, og jeg vil personlig mene at den ikke er specielt godt skrevet i de første mange kapitler, men jeg synes da jeg bliver bedre og bedre til at skrive i de sidste :P Men ved selvføledig ikke hvad i synes, så i er altid meget velkommen til at skrive både ros og ris! :D

30Likes
450Kommentarer
15590Visninger
AA

68. Det var ikke mig...

Jeg stod og kiggede lige på Justin. Hans kind, var rød. Jeg slog blikket ned i jorden, og havde alt i alt bare lyst til at krybe ind i et musehul. ”Jeg skal nok gå, så i kan snakke alene” Sagde Chris, og gik. Jeg kiggede på ham, indtil han var væk. Jeg vendte stille mit hoved mod Justin. Der var ingen af os, der sagde noget. ”Undskyld jeg slog dig” Mumlede jeg, og brød tavsheden. ”Jeg fortjener det!” Sagde han, og kiggede på mig. Jeg slog blikket ned, jeg kunne ikke se ham i øjnene. Jeg var stadig sur på ham. Jeg havde en blanding af surhed og den anden var ked af det. ”Du må virkelig undskylde, jeg ved ikke hvad der skete” Sukkede han. Jeg lændte mig op af muren, der skulle en god undskyldning til det her. Det ville tage noget tid. ”Jeg havde ikke set hende i lang tid, og hun er en af mine gode veninder. Det var ikke mening at vi skulle gå samen hele dagen. Men det meste gik, også med at skrive autografer. Vi fik kun prøvet 4 forlystelser, ellers skrev vi autografer. Jeg prøvede at ringe til dig, men din mobil var slukket, og jeg kunne ikke få fat i nogle af de andre. Da vi så var på vej til dig, så jeg så det her sjove spil, med jeg skulle vælte nogle dåser, og jeg så vil få en bamse. Jeg prøvede så, og så ringede du. Jasmin fik kun bamsen, fordi hun spurgte” Sagde han. Men jeg ventede på at få at vide hvorfor de holdte i hånd. Han sagde ikke andet. Jeg kiggede ned i jorden. Mit hoved blev løftede op, af nogle fingre. Jeg kiggede lige ind i Justins dejlige brune øjne. Det var nogle få centimeter fra vores læber rørte hinanden. ”Hvorfor holdte i så i hånden?” Sagde jeg, og trak mig væk, da han skulle til at kysse mig. ”åh, det må jeg nok indrømme jeg ikke har noget svar på” Mumlede han. Jeg kiggede ned i jorden igen, og gik nogle skridt væk fra ham. ”Men jeg kan forsikre dig det ikke betød noget!” Sagde han. Jeg kiggede ind i hans øjne, man kunne se når Justin virkeligt følte det han sagde. Man skulle kigge dybt i hans øjne, og man ville finde svaret i dem. Jeg gik langsomt tæt på ham igen. Jeg stod og kiggede ind i hans øjne. Vi var nogle få centimeter fra hinanden igen. Jeg kunne se han havde klare øjne, og han var dybt seriøs. Jeg var klar til at tilgive ham, på en betingelse. ”Lover du det ikke sker igen?” Spurgte jeg. ”Jeg lover det! Lillefingre ære!” Sagde han, og rakte hans lille finger ud. Jeg smilede, det var sådan noget man gjorder da man var lille. Jeg tog min lillefinger, og holdte om hans. ”lillefinger ære” Mumlede jeg. Han kyssede mig, og jeg kyssede med. ”Pyha” Kunne jeg høre nogle sige bag mig. Jeg kiggede bag mig, og så Chris. Jeg smilte, og lagde mine arme, om Justins hals, og kyssede ham igen. Jeg nød hvert sekund, indtil vi blev afbrudt. ”Ahem” jeg vendte mig om igen, og så Caitlin og Samantha bag mig. ”Hvordan kom i forbi os?” Spurgte Justin, og kiggede rundt om ham selv. ”Man kunne stjæle jeres hus, når i er sammen! I ligger ikke mærke til andet end hinanden” grinte Caitlin. Jeg grinte også, og tog Justins hånd. Vi sad hele aften og så film. Da vi så en eller anden kærligheds film, faldt Chris og Justin i søvn. ”Hey, skal vi ikke få lidt sjov ud af det her?” Hviskede Samantha. Caitlin og jeg nikkede. Vi gik ud på Caitlins badeværelse, og fandt nogle ansigt masker frem,. ”Dem skal vi bruge!” Grinte jeg. Vi sneg os ned i stuen igen. De havde ikke rørt på sig. Vi startede med Justin. Vi smurte forsigtig det ud i hans hoved. ”Caitlin giv mig hans mobil over på bordet, og min egen” Sagde jeg. Hun rakte mig dem begge. Jeg tog et billede af ham på hans egen, og anvendte det som baggrund. Bagefter tog jeg et på mit egen. Vi gik videre, over til Chris, som også snakkede i søvne ”Hvad siger han?” Spurgte jeg, da han mumlede noget. ”At i ikke skal putte det stads i mit hoved” Sagde han, og rejste sig op. Vi fik sådan et stort chok at vi hoppede skrigende tilbage. ”Hvad sker der?” Mumlede Justin søvnigt, og gned sig i øjne. Jeg gjorder tegn til Chris, at han ikke skulle sige til Justin at han havde en maske på. Det var alligevel lidt svært at la’ vær med at gerne. ”Hvad griner i af?” Spurgte Justin, og kiggede på mig. ”Ingenting” mumlede jeg, grinende. Han gik ud på badeværelset. Han kom løbende ud, og vi var flade af grin. ”Hvordan får jeg det her stads i hovedet af?!” Råbte han. ”Er det dig der har gjort det?” Forsatte han, og kiggede på mig. ”De andre gjorder det” Grinede jeg. ”det var hendes idé” Sagde Samantha. Jeg kiggede måbende på hende, det var da hendes. ”Så kan du godt vente dig!” Sagde Justin, og kiggede dybt seriøst på mig. ”Jamen, det var Samanthas idé!” Sagde jeg, og stoppede med at grine. ”jaja, hjælp mig nu med at få det her stads af!” Grinede han. Jeg hjalp ham med at få det af, og bagefter kørte vi hjem. Jeg var så træt jeg ikke gad at tage min make-up af eller finde mit nattøj, jeg smed mig bare på sengen. ”Skal du ikke have noget andet tøj på skat?” Spurgte Justin. ”Jo, men jeg er for træt” Sukkede jeg. ”Skal jeg finde noget til dig?” Spurgte han. ”Ja tak” Smilede jeg. Han smed en stor trøje over til mig, og nogle shorts. Jeg skiftede, og lagde mig i sengen. Jeg lukkede øjne, og gad ikke åbne dem da Justin kom ind, jeg var så træt. ”Undskyld” hviskede Justin, og nussede mit hår. ”jeg elsker kun dig” Sagde han, og lagde sig ned, og slukkede øjne.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...