JB- Et nyt liv.

Et nyt land. Ingen venner. Et nyt sprog.
Det kan man vist roligt kalde et nyt liv.


Dette er min første novelle, og jeg vil personlig mene at den ikke er specielt godt skrevet i de første mange kapitler, men jeg synes da jeg bliver bedre og bedre til at skrive i de sidste :P Men ved selvføledig ikke hvad i synes, så i er altid meget velkommen til at skrive både ros og ris! :D

30Likes
450Kommentarer
15615Visninger
AA

80. Afsløret i mobil tjekning.

Jeg sagde ikke noget hele vejen hjem, og det samme gjorder Justin heller ikke. Jeg kiggede ud af vinduet, ud i den mørke oktober aften. Bladene var begyndt at falde af træerne, og om en uge var der ikke et eneste blad på træerne mere. Gadelygterne lyste den lille vej op, og jeg kunne se de mange forskellige farvede blade blive skubbet rundt af den kolde vind, det lignede en helt lille dans med en masse farver. Tænkt tiden havde gået så hurtig i USA. For bare et par måneder siden var det sommer, og jeg var lige flyttet til og jeg kendte ingen. Nu var det enden på efteråret, og snart jul. Nu boede jeg hjemme ved min kæreste, og havde en masse gode venner, flere end jeg havde haft hjemme i Danmark. Kun på få måneder. ”Josefine, vil du med ind?” Spurgte Justin, og kiggede på mig med sine perfekte øjne. Jeg nikkede svagt og åbnede bildøren, og ud i den kolde vind gik jeg. Jeg gik om og tog Justins hånd. ”Hvad er der galt smukke?” Spurgte han og kiggede på mig, med en bekymret mine. Jeg sendte ham et stort smil. ”Ingenting, jeg tænkte bare på tiden allerede er gået så hurtigt.” Han smilede og trak mig igennem den mørke have, over det fugtige græs og ind i huset. Han tændte for lyset, og det skar i øjne på mig. Jeg missede med øjne, og tog langsomt mine convers af, og min røde jakke. ”Jeg sætter mig lige ovenpå og går på twitter, det tager kun lige nogle minutter, så kan vi spise.” Sagde Justin, og gav min kind et blidt kys. Jeg nikkede, og så han lagde sin hans mobil på det lille hvide træ bord i gangen. Det var nu jeg havde chancen for at få Chaz nummer, jeg skulle bare se på Justins mobil. Jeg sikrede mig han var helt ovenpå, inden jeg tog hans mobil. Jeg kiggede mig rundt om skulderen, for at være sikker på han ikke så det. Jeg skyndte mig ind i menuen, og prøvede at finde der hvor kontakterne var. Jeg fandt frem, og ned til hvor der stod Chaz. ”Hvad laver du med min mobil?” Spurgte en stemme bag mig. Jeg skyndte mig væk fra kontakterne, og låste den. Jeg vendte mig om til et koldt og forvirret blik. Det var Justin som stod på den snoede hvide trappe. ”Åh jeg..” Jeg afbrød mig selv, jeg ville ikke opdages, og jeg kunne ikke finde på en tilsvarende løgn. ”Tjekkede du den?” Han gik ned, og tog den langsomt ud af hånden på mig. Jeg rystede på hovedet, og kiggede rundt i gangen, på de billeder der hang der. ”Hvad gjorder du så?” spurgte han, og drejede mit hoved så jeg kiggede ind i hans brune varme øjne. ”Det kan jeg ikke sige..” Mumlede jeg, og slog mit blik ned i det lyse træ gulv. ”Det kan du ikke sige? Tjekkede du den?” spurgte han igen, og jeg kunne mærke en irration i hans stemme. Jeg rystede på hoved igen. ”Nej, jeg tjekkede den ikke for beskeder for jeg stoler på dig.” Jeg kiggede ham lige ind i hans brune øjne, med min egen vilje. ”Hvorfor kiggede du den så?” ”Kan det ikke være lige meget? Og hvis jeg kiggede den igennem, vil der vel heller ikke være noget galt i det, hvis du altså ikke skjuler noget for mig?” Det var jo rigtigt. Jeg kunne aldrig finde på at gennem rode hans mobil SMS, jeg stolede jo på den dreng som stod foran mig med hængerøvs bukser, og en lilla trøje, med de brune øjne. ”Hvorfor kiggede du i den?” Spurgte han usikkert. ”Du så ikke noget vel?” mumlede han, og nu slog hans blikket ned i jorden. ”Jeg kan ikke sige det, men jeg lover jeg ikke kiggede noget hemmeligt!” Sagde jeg med en dyb seriøs stemme. Han nikkede, og jeg trådte et skridt tættere på ham. Jeg skulle lige til at kysse ham på munden, men han vendte kinden til. Jeg trak mig skuffet væk, og kiggede ned i gulvet. ”Justin jeg kiggede altså ikke noget!” Sagde jeg lidt surt, men med en stille og skrøbelig stemme. ”Hvorfor kan du ikke bare sige det så? Vi fortæller jo alt til hinanden, ingen hemmeligheder vel?” Han søgte mit blik, men jeg kiggede rundt i gangen. Sikke et fint billede der hang på væggen. Han viftede med hånden foran mit ansigt, og jeg kiggede forskrækket på ham. Jeg sukkede, jeg kunne ikke fortælle ham det uden det ville ødelægge min overraskelse. Jeg følte mig splittet med at sige det, og mellem ikke at sige det. Jeg kunne mærke en kold brise på min arm, og strøg mig med hånden over den, for at få varmen igen. Jeg kunne mærke den kolde vind i mit hår, og det fløj lidt til siden. Jeg kiggede over mod døren, og så den var gået op. Jeg kiggede mærkeligt på Justin. Den kunne da ikke gå op sådan lige. Jeg gik over for at lukke den, men kunne ikke lagde være med lige at kigge ud, og se om der var nogle. Jeg lagde armene over kors, og gik tøvende et skridt frem, og ud på sten trappen. ”Josefine, kom ind..” Jeg afbrød ham med mit skrig.

(Undskyld det blev lidt kort)
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...