JB- Et nyt liv.

Et nyt land. Ingen venner. Et nyt sprog.
Det kan man vist roligt kalde et nyt liv.


Dette er min første novelle, og jeg vil personlig mene at den ikke er specielt godt skrevet i de første mange kapitler, men jeg synes da jeg bliver bedre og bedre til at skrive i de sidste :P Men ved selvføledig ikke hvad i synes, så i er altid meget velkommen til at skrive både ros og ris! :D

30Likes
450Kommentarer
15881Visninger
AA

59. 1 million!

Jeg kunne mærke bilen begyndte at køre. Jeg kunne ikke se noget, kunne mærke nogle bump i vejen, engang i mellem. "Hey Frode, hva gør vi med hende pige barnet?" Spurtge en. "Vi tager hende med ud i hytten, og gemmer hende. Vi sender så en video afsted til Justin, om vi har hans lille kæreste, og så kræver vi nogle penge" Sagde Frode. Okay, hva jeg med i en eller anden film? Jeg kunne ikke helt forstå det her. De sad og snakkede om en masse, tyvekoster de havde stjålet de sidste par dage. Jeg var endt lige inde i en stor tyvesag. Bilen stoppede, og jeg kunne høre dørene, åbne og lukke i. Jeg ventede spændt på bagage lågen lukkede sig op. Jeg ventede. De åbnede den ikke. Jeg lå virkelig dårligt, så jeg prøvede at komme ud. De havde bundet knude på posen, der var selfv. luft huller, så jeg ikke døde(hæhæ) Jeg kom til at tænke på jeg havde mine nøgler i min lomme. Jeg hev dem frem, og tog den skarpeste nøgle jeg havde. Posen var heldigvis ikke så tykt, så jeg kunne få nøglen til at lave et hul. Jeg fik lavet hulet så stort at jeg kunne få min hånd ud, og binde knuden op. Jeg kom ud, og kiggede mig rundt i bilen. Der flød med møbler hjemme fra os, der i blandt Justins xboks. Jeg prøvede at kigge ud af vinduene, men det var lidt svært efter de næsten var dækket helt til. Jeg kunne ikke se dem udenfor. Jeg åbnede forsigtigt bildøren. Jeg kiggede mig til højre og venstre. Mit hjerte sad helt op i hjertet, jeg følte jeg var med i en eller anden krimi serie. Det her var desværre virkelighed, eller var det? Jeg nev mig hårdt i armen. "AV!" Sagde jeg måske lidt for højt, for mændene kom gående ud fra huset nu. Jeg tog chancen, og hoppede ud. "Fang hende!" Råbte den store mand. Jeg løb alt hvad jeg kunne! Jeg var bare så opsat på jeg ville væk. Jeg løb ned af en vej. Det var et øde sted, jeg havde ingen anelse om hvor det var. "Av" Sagde jeg, og snuplede over en gren. Jeg skyndte mig at rejse mig, men de nåede at få fat på mig. "Du skal lige med os!" Sagde ham den store mand. De tog fat i hver af min arm, og trak afsted med mig.Jeg kæmpede i mod, og prøvede at sætte mine hæle i jorden, men de var få stærke. De trak mig med ind i hytten. Der var ulækkert, og klamt. De fandt en computer frem. "Hvad er din kærestes email?" Spurtge den tynde mand. "Hvorfor skulle jeg give jer den?!" Snerrede jeg. "For at du kan komme væk, ellers ser du ham aldrig igen" sagde den spinkle mand. Jeg tænkte mig om, jeg ville ikke have Justin skulle give en masse penge for at få mig fri, men jeg ville se ham igen! "HALLO?" Spurtge den store mand, han var noget mere skræmmende end den lille. "(bare en eller anden)" sagde jeg. De skrev den ind på computeren. "Okay, sig det der står her på kortet, og INTET andet!" Sagde den spinkle mand, og gav mig et lille kort. "Må jeg spørger om noget?" Spurtge jeg, og kiggede op på dem. "Ja?" Sagde ham den store. "Hvad hedder i?" spurtge jeg og smilte. "Det rager ikke dig!" Sagde den store mand, og vendte sig om mod computeren igen. "Godt sagt Frode!" Grinte den spinkle mand. "Nogle gange er du så dum så dum Eddie! D-Å-M Dum!" sagde Frode vredt. Jeg kunne ikke lade vær med at grine, han var da også dum! Frode satte computeren foran mig. "Sig det der står på seddlen, om 3,2,1 nu!" Jeg kiggede mod skærmen, og så ned på papiret.
* Jeg er blevet fanget af nogle farlige, hvad? Farlige?" grinte jeg, og kiggede på dem. De gav tegn til jeg skulle forsætte. *De kræver en million, hvis du vil se mig i live igen. Kom på denne adresse ...... i morgen kl. 22:00, med pengene, ellers har du set mig for sidste gang. Bring ikke politiet ind i det her!" Jeg blev chokeret over det jeg læste højt, truede de med at skaffe mig afvejen? Jeg sank en klump, der stod ikke mere. Jeg begyndte at blive bange, rigtig bange. Jeg kiggede lige ind i kamaraet. "Justin, du skal ikk....." Jeg nåede ikke at sige mere, inden Frode slukkede videoen. Han sendte den kunne jeg se. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg ville ønske, jeg var i Justins trygge favn. Jeg knip en tåre. Ej, stop! Jeg skulle være tapper. "Der kan du sove i nat" Sagde Eddie, og pegde over på en gammel ulækker madras. "Er det okay jeg sover her i stolen istedenfor?" Spurtge jeg. "Gør hvad du vil, men først skal vi have Justins nummer" Sagde han. Jeg gav ham det, og de ringede op. "Det er Justin!" Jeg kunne høre han var bekymret på hans stemme. "Hvis du skal se din kæreste igen, så se den video der er på din mail!" Sagde frode med en meget mørk stemme, og så lagde han på. Utroligt, jeg troede kun sådan noget skette på film, eller i bøger, men det her var altså den virkelige verden. De gik begge to udenfor. Jeg kunne se igennem vindurene at de gik vagt. Jeg lukkede mine øjne, og tænkte, på hvor meget jeg savnede de andre. I det hele taget bare føle mig tryg.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...