Summer

Da en ny pige flytter til byen, begynder Olivia at snakke med hende. Hun hedder Summer, og er et helt igennem glad og godt menneske. Men der er noget mærkeligt ved hende, og Olivia kan ikke helt finde ud af hvad det er...

1Likes
11Kommentarer
2131Visninger
AA

2. Nye Naboer

Da jeg kom hjem, var der parkeret en stor flyttebil. Det var nok de nye. Vores overbo Fru Larsen var flyttet. Jeg havde ikke noget problem med det. Hun var en sur enke, der altid beklagede sig over at vi larmede for meget. Jeg tror aldrig at jeg havde set hende smile. Hun flyttede for en uge siden, og jeg vidste ikke at andre skulle flytte ind. To store flyttemænd bar en stor gammeldags kommode ind i huset. En gammel dame fulgte efter. Jeg sukkede. Jeg havde håbet på at der flyttede nogen ind, der var på min alder.

Jeg sad og lavede lektier, da min mor kom hjem.
"Hej skat. Jeg har købt en kurv med noget chokolade i. Skal vi ikke gå over og sige velkommen til vores nye naboer" hun gav mig et stort kram. Hendes hår faldt ud af hårklemmen, og brillerne røg ned på næsen. Hun duftede af Jasmin, hendes yndlingsparfume.
"Det kan vi da godt" sagde jeg og trak på skuldrene "Men det er altså overbo og ikke nabo"
Hun grinede og purrede op i mit hår.
Jeg tjekkede lige i spejlet, inden jeg gik ud. Satte mit hår rigtigt igen, og rettede på mine hardcore jeans.
"Olivia kan du ikke tage noget pænere på? Så vi ikke gør et dårligt indtryk?" sagde min mor, og så irrettesættende på min pink top, nittebukserne, og det sorte halsbånd. Mit brune korte hår var omhyggeligt sat på en pjusket og lidt rocket måde.
"Nej!" hvæsede jeg "hvis jeg ikke går an, kan vi blive her og jeg kan æde chokoladen"
Hun grinte, selvom det ikke var ment som en joke.
"Så kom da sådan" sagde hun og rettede selv på brillerne og håret.

Da vi ringede på døren, blev den åbnet lige efter. Det var den gamle dame fra før. Hun havde kort gråt krøllet hår, og en gul sommerkjole på. Hun smilede venligt.
"Hej" sagde min mor og smilede venligt "Jeg hedder Tina og det er min datter Olivia. Vi bor lige derovre" hun pegede, og gav hånd til den gamle dame.
"Magdalena. Magdalena Carlson, men bare kald mig Magdalena" Bagefter gav hun mig hånden.
Min mor overrakte hende kurven, med alt det velkomstsludder, mens jeg stirrede ind i damens entré. Der hang en masse billeder. Det var godt nok hurtigt at de havde fået hængt dem op. Pludselig dukkede en pige op bag Magdalena. Hun var nok hendes barnebarn. Jeg fik et chok, hold kæft hvor var hun smuk. Og altså ikke på dullemåden. Hun havde en hvid tynd sommerkjole på, der strammede om brysterne, men blev hvid og flyvsk jo længere ned den kom. Hun havde blondt hår med et rødligt skær, og totalt klare blå øjne. Hendes hud var meget lys, og hun smilede. På en overglad måde, og afslørede et perfekt tandsæt.
"Hej" sagde hun med en lige tilpas lys stemme.
"Det er min datter Summer. Adoptivdatter" sagde Magdalena og smilede.
"vil i ikke med ind?" Min mor takkede ja og jeg fulgte bare efter.
"Olivia kan du ikke vise Summer kvarteret?" spurgte min mor venligt, men bestemt. Jeg nikkede bare.

"Som min mor sagde hedder jeg Olivia" sagde jeg og forsøgte at være venlig imod den utroligt smukke pige.
"Og som MIN mor sagde hedder jeg Summer" hun smilede til mig.
"Hvor boede i før?" spurgte jeg, for at snakke om noget.
"I Frankrig" svarede hun
"FRANKRIG?" spurgte jeg. Shit. Måske var hun mere dullet end jeg havde regnet med. Men hun virkede lidt som et barn. Overivrig, sådan en alle voksne kan lide. Artig, en rigtig stræber. Ikke noget for mig. Den hardcore der talte før hun tænkte.
"Taler du så fransk?" spurgte jeg forbløffet
"Oui. Bien sûr, je ne. Les Français préfèrent plus leur propre langue" svarede hun
"Okay nu blærer du dig bare" sagde jeg tvært. Hun fnes.
"Undskyld" hun smilede så uskyldsrent til mig, at jeg ikke kunne lade være med at tilgive hende. Som et barn, der ikke kendte til døden eller noget andet. Gad vide om hun ´kunne være alvorlig?
"Nåh men viser du mig kvarteret?" spurgte hun med et smil
"Selvfølgelig" Selvom hun irriterede mig lidt, kunne jeg ikke lade være med at synes om hende...
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...