Summer

Da en ny pige flytter til byen, begynder Olivia at snakke med hende. Hun hedder Summer, og er et helt igennem glad og godt menneske. Men der er noget mærkeligt ved hende, og Olivia kan ikke helt finde ud af hvad det er...

1Likes
11Kommentarer
2201Visninger
AA

4. "God indflydelse" ?

Næste morgen, da jeg sløvt åd mine cornflakes, ringede det på døren. Det var Summer. Hun smilede friskt. Hun havde en stor hvid tynd trøje på, og korte cowboyshorts. Det så lidt komisk ud, men også rigtigt sejt. Hun havde en hvid rygsæk på ryggen.
"Er du klar?" spurgte hun og smilte.
"Kom ind. Jeg skynder mig!" svarede jeg. Jeg hældte hurtigt resten af mine cornflakes ned, stormede op på mit værelse og trak nattøjet af (boksershorts og en oversize t-shirt med et gothband på)
Så kom problemet. Normalt gik jeg i sort, men jeg orkede det egentlig ikke. Summer havde vel inspireret mig. Haft "god indflydelse"
Jeg tøvede da jeg stod med de sædvanlige slidte nittebukser, og den stramme sorte top i hånden. Så fandt jeg nogle sorte bukser uden nitter, og en mørkerød t-shirt. En begyndelse. Det var egentlig mærkeligt. Jeg stoppede op og tænkte. Hvordan kunne en pige jeg lige have mødt, få mig til at få lyst til at droppe min "hardcore stil"
Jeg var jo Olivia. Særlingen der altid gik i sort, computernørden som elskede manga. Jeg måtte minde mig selv om at Summer ventede. Jeg stormede ud på wc´et og børstede tænder, lagde det sædvanlige lag sort om øjnene, og redte mit hår. Måske skulle jeg prøve at sætte det op? Jeg følte mig lidt sjusket. Jeg satte det blonde hår op i en høj hestehale, og smilede prøvende. Det så M-Æ-R-K-E-L-I-G-T ud. Men whatever? Jeg var alligevel den mærkelige. Så stormede jeg ned til Summer igen, som stod præcis som før.
"Er du klar NU?" spurgte hun i et tonefald, der fik mig til at grine.
"Ja... Det tror jeg" svarede jeg og trak i de sorte støvler jeg altid vadede rundt i.
"Hvorfor går du altid i sort?" spurgte hun og betragtede mig med store øjne "er du ´goth?"
"Det... ved jeg ikke. Jeg er lidt træt af det"
"Du kan vel altid skifte stil?" spurgte Summer og smilede.
"Mmmm... Kan du lide at shoppe?" spurgte jeg håbefuldt. Jeg var ikke en af de shoppende duller fra min klasse. Deres verden handlede om tøj, makeup og drenge. De syntes jeg var mærkelig. En outsider. Jeg havde ikke rigtigt nogle gode venner. Fuck dem! tænkte jeg og blev næsten lidt vred.
"Nja... det er da fint nok" sagde Summer tøvende "der er ting jeg bedre kan lide. Men jeg kan godt hjælpe dig. Det er nok sjovt nok når man shopper med sine venner"
"Klart" sagde jeg og smilede. Venner. Veninder.Jeg lyste sikker op og smilede stort. Jeg var glad for det. Jeg kunne jo rigtigt godt lide Summer.
"Nåh lad os komme i skole" sagde hun med et smil. Åh nej. Skole. Duller. Hvordan mon de ville modtage Summer. Særlingen der var sammen med den mærkelige Olivia. Jeg fik et stik af dårlig samvittighed. Det kunne jeg da ikke gøre mod Summer. Summer virkede ikke nervøs. Hun smilede og begyndte at snakke. Jeg sank klumpen i halsen og fulgte efter hende. Jeg lyttede ikke rigtigt til hvad hun sagde. Hvad nu hvis hun kom til at hade mig? Når hun mødte de andre?
Pludselig var jeg ikke helt i så fantastisk humør.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...