Held i Uheld ❂ Justin Bieber

Victoria er en helt normal pige, som har en del forventninger til hende liv, men en tur på Cafe La Boheme med hendes søster - Jamilla, vender hendes liv op og ned, da hun støder ind i en tilfældig dreng.. Eller er han nu også så fremmed som man lige tror?

141Likes
174Kommentarer
41140Visninger
AA

30. Og det blev lørdag!

”Dybe indåndninger, Victoria! Dybe indåndninger!” Jeg prøvede på at berolige mig selv bare lidt, inden Justin ville komme og hente mig. Jeg var helt oppe og køre over at jeg skulle til Americas Music Award med min kæreste, og jeg kunne slet ikke komme ned på jorden igen. Jeg var så glad. I aften ville det blive helt officielt at jeg var kærester med nutidens største stjerne – Justin Bieber! Jeg vidste ikke hvordan mange ville reagere, og hvad folk ville syntes om mig, men bare jeg havde det godt med mig selv, og bare min familie og nære venner, og for den sags skyld, Justin, bare de havde det godt med mig, så kunne jeg vel ikke bede om andet. Jeg kiggede en ekstra gang på mig selv igennem spejlet, og smilede så stort. Resultatet med min vinrøde kjole, og mine glitrede stilletter var ikke blevet helt værst. Håret var krøllet og sad faktisk rimelig godt. Det bankede pludseligt på døren, og jeg fór for et øjeblik sammen. Jeg skyndte mig ned af trapperne, tog igen en dyb indåndning inden jeg åbnede døren. Udenfor stod han der! Han smilede som solen, og i hans hænder havde han et par røde roser. ”Hej Shawty,” smilede han og jeg kastede mig om halsen på ham. ”Hej Justin! Jeg har virkelig savnet dig,” svarede jeg hurtigt og han kyssede mig i håret. ”Jeg har virkelig også savnet dig. Og de her er til denne smukke pige,” sagde han og rakte mig roserne. ”Tak,” mumlede jeg og bed mig genert i læben. ”Tak for digtet,” fortsatte jeg hurtigt og fik lagt roserne på et bord i gangen. ”Jeg har selv skrevet det, da jeg tænkte på dig. Da jeg længtes efter dig,” konstaterede han hurtigt, og det fik mig til at smile endnu mere. ”Det var virkelig sødt.” ”Men jeg tror vi skal til at komme afsted,” sagde han hurtigt og tog sin hånd i min. Jeg fik sagt farvel til mine forældre, og til min lillesøster, hvorefter Justin og jeg satte os ud i hans bil. Han ville have, at vi skulle komme i en lang og stor limosine sammen med Usher, og jeg havde ikke haft så meget at sige i den aftale, så vi skulle med den såkalde fancy bil hjemme ved Usher. ”Du er rigtig smuk i dag. Men det er du jo altid,” rødmede han og jeg rystede bare på hovedet. ”Du ser nu heller ikke værst ud,” jokede jeg og puffede blidt til ham. ”Jamen tak da.” Efter den korte samtale, var der ingen af os to, som sagde noget i et godt stykke tid. Stilheden havde lagt sig over os, men jeg var faktisk ikke ked af, at ingen sagde noget. Jeg kunne godt lide stilheden mellem Justin og jeg, for det viste mig bare, at vi kunne nyde hinandens selvskab og tilstedeværelse, og så selvom der ikke var nogen som sagde noget. Det gjorde mig på en måde glad indeni.

Han stoppede op hjemme ved Usher et kort stykke tid efter, hvorefter han gik om og åbnede døren for mig. Jeg sagde stadig ikke noget, men nikkede bare på hovedet. Usher kom lydløst ud til os, og smilede ved synet af Justin og mig sammen. ”Hej i to. Er i klar, og Vic – er du klar til at se Justin vinde en del præmier?” grinede Usher, og jeg nikkede igen. ”Jeg er mere end klar!” smilede jeg så, og vi fik os sat ud i den ellers så store og smarte bil. ”Så er vi klar til at indtage den røde løber,” konstaterede Justin hurtigt, mens vi var på vej hen mod det sted, hvor det hele ville gå løs. Han fandt hurtigt vej frem til mig hånd, tog den i sin, og gav stille min hånd et klem. ”Vi er mere end klar,” mumlede jeg sagte og kiggede hurtigt op på Justin, hvorefter jeg stille faldt hen i hans dejlige og brune øjne.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...