Held i Uheld ❂ Justin Bieber

Victoria er en helt normal pige, som har en del forventninger til hende liv, men en tur på Cafe La Boheme med hendes søster - Jamilla, vender hendes liv op og ned, da hun støder ind i en tilfældig dreng.. Eller er han nu også så fremmed som man lige tror?

141Likes
174Kommentarer
42479Visninger
AA

8. Long Beach – Fredag klokken 14

Dagen var kommet – det var i dag, ikke noget ringere end.. fredag! Den fredag hvor jeg skulle møde Justin! Jeg var faktisk lidt spændt, da jeg ikke sådan havde snakket ordentligt med ham. Jeg havde ikke prøvet at føre en hel samtale med ham, eller jo det havde jeg på en måde, da vi begge to var på Café La Boheme, men gjalt ikke, da vi begge to var indblandet i et mindre uheld. Der havde vi ikke sådan rigtigt fået noget af vide om hinanden, men der var det mere bare en samtale, som forgik med ordet ”undskyld” indblandet hele tiden. ”Hvad syntes du jeg skal have på?” spurgte jeg hurtigt min søster om, som stille kom listende ind på mit værelse. ”Jeg troede ikke du havde opdaget mig,” grinede hun og smed sig derefter ned i min seng. ”Jeg hører dig altid Jam!” konstaterede jeg hurtigt og kiggede over på hende. ”Men hvad syntes du jeg skal have på?” fortsatte jeg lidt efter, og gik over til mit skab. ”Måske kan du tage en sommerkjole på? Det er jo trods alt sommer!” ”Det lyder faktisk ikke som en dum idé! Tak søs!” Jeg rodede hurtigt ind i mit skab, og fandt lidt efter den perfekte kjole som jeg kunne tage på. Den var stopløs og havde en sommerlig og himmelsk blå farve. Den sad stramt om brystet og stramt nede om barmen, hvorefter den så faldt løs ned af kroppen fra hoften og ned til lige under knæene. ”Så skal du have de her sko på,” sagde min søster og gav mig mine brune gladiatorsko. ”Jeg går lige ud og gør mig klar så!” Og derefter fór jeg ud på badeværelset, for at gøre mig klar, til at tage ned på stranden.
”Du ser godt ud Vic!” Min søster puffede til mig, da jeg kom ud fra badeværelset igen. Jeg havde fået kjolen og skoene på, så havde jeg lagt en normal makeup, jeg havde ladet mit lange hår hænge løst ned at min ryg, dog havde jeg sat mit pandehår op i en fletning. ”Så er jeg vidst klar!” smilede jeg hurtigt og gik udenfor. ”Tager du bilen?” Jeg nikkede til min lillesøsters spørgsmål, og greb derefter bilnøglerne og gik ud i bilen. ”Jeg tror faktisk bare jeg går,” sagde jeg til mig selv, da jeg sad ude i bilen. Jeg havde alligevel god tid til vores møde. Femogtyve minutter havde jeg stadig endnu, og på de minutter kunne jeg nemt nå ned på stranden. Jeg skyndte mig ind med nøglen, og var derefter hurtigt ude af døren igen. Jeg gik smilende ned til stranden med sommerfulge i maven. Jeg var spændt på, hvad dagen ville medbringe af gode ting.
Da jeg var kommet ned på stranden var det virvar overalt, og det var svært at komme frem eller tilbage dernede. Jeg kiggede hurtigt på uret på min mobil – 14:03. Tre minutter forsent på den var jeg. Han var sikkert allerede gået fordi jeg ikke var mødt op til tiden. Han kunne sikkert ikke engang kende mig. Jeg satte mig hurtigt ned i en hvid plastikstol som stod lidt ovre i et hjørne af stranden. Jeg kiggede stille ud mod det stille og blå hav. Jeg havde valgt at tage den halskæde på, som jeg havde fået af Justin under koncerten. Hvis han nu gerne ville have den igen, så kunne jeg give ham den, hvis vi altså mødtes i dag. Mange var ude og bade i det fantastisk flotte vand, og vejret var også på deres side. Det var fantastisk vejr, ja det kunne faktisk næsten ikke blive meget bedre. Jeg kunne skimte en masse på min alder sprøjte rundt ude i vandet, og de så alle sammen ud til at have det så godt med hinanden. Et godt forhold til en dreng havde jeg egentligt aldrig haft. Jeg havde godt nok et par drengevenner, men det var ikke sådan at jeg havde et helt vildt tæt bånd til dem. Jeg kunne dog ikke fortælle dem alt hvad jeg havde på hjertet, og jeg havde aldrig haft følelser for nogen af dem. Jeg havde faktisk ikke haft følelser for én eneste dreng – endnu!
”Undskyld jeg spørger men sidder der nogen her?” Jeg kiggede hurtigt op på en eller anden som snakkede til mig, og så en dreng med hat og solbriller op, som skyggede for solen. ”Nej det gør der ikke,” smilede jeg og kiggede igen ud mod vandet. ”Godt du kunne komme,” sagde jeg hurtigt over kiggede over på drengen, som nu havde fået sig placeret ved siden af mig – det var ham – Justin!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...