Held i Uheld ❂ Justin Bieber

Victoria er en helt normal pige, som har en del forventninger til hende liv, men en tur på Cafe La Boheme med hendes søster - Jamilla, vender hendes liv op og ned, da hun støder ind i en tilfældig dreng.. Eller er han nu også så fremmed som man lige tror?

141Likes
174Kommentarer
41142Visninger
AA

17. Ikke noget tøven

Jeg fuldendte ikke min sætning, men kiggede bare på Justin. Jeg havde afvist ham igen! Vi havde lige bekræftet overfor hinanden, at vi faktisk så hinanden som mere end bare venner, og hvorfor var det så at jeg blev ved med at afvise ham? Jeg vidste jo godt selv, at det ikke var det som jeg ønskede. Jeg svang mine arme om Justins nakke, kiggede ham hurtigt i øjnene og smilede så hurtigt til ham. Inden han kunne nå at smile tilbage, så pressede jeg hårdt men blidt og ømt mine læber mod hans. Jeg sukkede tilfreds og kunne efter lidt tid mærke, at Justin stille gav efter og kyssede med. Jeg nød hvert øjeblik af kysset. Det var fortryllende endeligt at kunne presse mine læber mod hans. Vi trak os stille ud af kysset, efter et godt stykke tid, og jeg kunne se på ham, at han ikke lige havde regnet med et kys på den måde. "Undskyld fordi jeg kyssede.." Justin stoppede mig ved at ligge en finger på mine læber. "Det gør ikke noget. Det gør faktisk slet ikke noget. Der var ikke noget jeg hellere havde lyst til, end endeligt at kunne mærke dine læber mod mine." Han oversmilede og kyssede mig hurtigt på kinden. "Så du har ikke noget imod det som lige skete?" spurgte jeg hurtigt om, og han rystede på hovedet. "Overhovedet ikke noget imod det. Jeg kunne kysse dig igen hvis det skulle være," konstaterede han hurtigt og tog igen sine arme om mig. "Så gør det," grinede jeg og igen kunne jeg mærke hans læber mod mine. Igen havde jeg det som om, at jeg var i den syvende himmel. "Justin, Justin, Justin!" kunne vi høre nogen sige inde fra stranden. "Ikke igen," sukkede Justin og tog mig hurtigt i hånden. "Flere fans?" smilede jeg og han nikkede hurtigt. "Endnu flere fans. Fans som vil have autografer og som derfor også vil ødelægge det her specielle øjeblik. Og det vil jeg ikke give dem lov til. Intet skal ødelægge det her øjeblik," smilede han charmerende til mig og begyndte at svømme lidt væk, mens min hånd stadig lå trygt i hans. "Hvor svømmer vi hen?" var mit eneste spørgsmål til Justin mens vi svømmede. ”Det ved kun guderne!” grinede han og svømmede bare videre. ”Jeg ved faktisk ikke rigtigt hvor vi svømmer hen. Væk fra de andre. Til et sted hvor det kun er os to,” indrømmede han dog lidt efter og jeg smilede bare stort. Han var virkelig noget af det sødeste, jeg nogensinde havde mødt. Den sødeste dreng jeg nogensinde havde mødt – det var han klart! Han var virkelig noget for sig selv. ”Jeg er glad for at have mødt dig,” sagde han pludseligt mens vi svømmede. ”Er du nu sikker på det?” Jeg kiggede over på ham. Han nikkede hurtigt og slap min hånd. ”Hvorfor skulle jeg ellers sige det til dig, Shawty.” Jeg smilede til ham ved ordet ”shawty!” Jeg elskede det ord, og det fik mig virkelig til at føle mig elsket! ”Det ved jeg ikke. Det kunne godt være, at du tit sagde sådan noget til piger! Jeg mener… Du har jo nok piger til at løbe omkring dig! Det er ikke fordi du ligefrem mangler piger,” tøvede jeg men smilede så, dog smilede jeg kun forsigtigt. ”Jeg siger det aldrig til piger! Og for det første, så er du ikke bare hvilken som helst pige!
Du er dig selv! Du er Victoria McCartney! En helt speciel og meget dejlig pige!” ”Er du nu sikker på det, Justin Bieber?” grinede jeg og puffede stille til ham. ”Jeg er så sikker, så sandt som mit navn er Justin Bieber. Helt rigtigt udtalt – Justin Drew Bieber,” konstaterede han hurtigt og jeg kunne ikke gøre andet end at smile. ”Tak! Jeg kan nu også meget godt lide dig. Så sandt som mit navn er Victoria Wright McCartney,” erklærede jeg hurtigt, han gav mig et lille klem.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...