Held i Uheld ❂ Justin Bieber

Victoria er en helt normal pige, som har en del forventninger til hende liv, men en tur på Cafe La Boheme med hendes søster - Jamilla, vender hendes liv op og ned, da hun støder ind i en tilfældig dreng.. Eller er han nu også så fremmed som man lige tror?

141Likes
174Kommentarer
41142Visninger
AA

40. Hemmeligheden bag hele eventyret

Igen kunne jeg mærke noget som kilede mig i ansigtet. Jeg åbnede hurtigt mine øjne, og kunne ikke lade være med at grine, da jeg så hvad det hele handlede om. Justins hår var røget ind i ansigtet på mig, og vi lå helt tæt med vores hoveder. Jeg strøg let min hånd over hans kind, og han rørte kort på sig. ”Godmorgen,” hviskede jeg stille for ikke at vække de andre. ”Godmorgen Shawty,” smilede han og lagde sin arm om mig, og trak mig ind i sin favn. ”Sover de andre endnu?” hviskede han og jeg nikkede kort. ”Caitlin gør hvert fald endnu, men jeg ved ikke med de to andre drenge. Jeg kiggede ikke lige efter det.” ”Jeg tror også de sover,” konstaterede han hurtigt, og kyssede mig i håret. ”Ja det ville jeg faktisk også stadig gøre, hvis det ikke var fordi du vækkede mig,” grinede jeg lavt og puffede til ham. ”Vækkede jeg dig?” sagde han og spillede helt og adeles uskyldig. ”Ja du gjorde. Dit hår blev ved med at kilde mig i ansigtet, og derfor vågnede jeg,” svarede jeg og han smilede bare igen. ”Nå på den måde. Det var fordi vi lå så tæt med vores hoveder,” indrømmede han og jeg rejste mig bare stille op fra min madras. ”Hvad skal du?” ”Ud og lave morgenmad til dine venner. Vil du da hjælpe?” foreslog jeg og han rystede bare grinende på hovedet, mens han rejste sig op. ”Så lad gå da,” sagde han til sidst, og derefter gik vi lydløst ud i køkkenet. ”Det er nogle søde venner du har, må jeg sige,” smilede jeg da jeg havde fundet en pande i et af de mange skabe. ”Jeg tror også godt, at de kan lide dig. Især Caitlin. Hun ser virkelig ud til, at hun nyder dit selvskab.” ”Hun er virkelig også sød. Jeg tror allerede jeg har fundet en rigtig god veninde i hende,” sagde jeg mens jeg tværede æggene ud på panden. ”Kan du ikke lave bacon imens jeg får de her spejlæg færdige?” fortsatte jeg og kiggede over på ham. Han havde bare sat sig op på køkkenbordet, og havde sikkert ikke regnet med at skulle lave noget. ”Så kun fordi det er dig, som spørger,” grinede han og fandt noget bacon og endnu en pande frem. Da han havde fået lagt en del stykker bacon ud på panden, og jeg havde fået æggene til at se nogenlunde ud, stod vi bare i stilhed og passede hver vores pande. Justin begyndte stille at nynne, og jeg var bare helt væk i mine egne tanker. Der gik lidt tid hvor ingen snakkede, men Justin havde hurtigt i sinde at afbryde den tavshed. ”Jeg tror det her bacon er færdig nu,” konstaterede han hurtigt, og jeg rystede bare på hovedet, da jeg kiggede ned på hans pande. ”Det er hvert fald langt fra færdigt. De skal jo være helt brune og hårde, før du kan tage dem af panden, Justin,” grinede jeg og han lagde hurtigt sin pallet fra sig. Hans pallet som han absolut ville have, hvis han nu skulle vende baconen. Han tog hurtigt et skridt over mod mig, og fik hurtigt svunget sine arme om mig. ”Victoria?” hviskede han i mit øre, og jeg nikkede bare. ”Jeg kan godt lide dig,” fortsatte han og jeg rødmede stille. ”Jeg kan nu også meget godt lide dig, Justin. Men hvorfor siger du lige pludselig det?” ”Fordi jeg virkelig godt kan lide dig. Jeg syntes bare aldrig jeg sådan rigtigt har fået det fortalt til dig,” smilede han og jeg drejede mig en halv omgang i hans favn, så vi nu stod med ansigterne mod hinanden. ”Men jeg kan virkelig også godt lide dig. Virkelig meget endda. Tænk hvis jeg nu ikke havde mødt dig. Hvis vi ikke havde løbet ind i hinanden ved et uheld. Ja, hvem ved så hvad vi lavede nu. Det var jo sådan set det, som startede hele vore eventyr. Det var faktisk dig som startede vores eventyr. Du gav mig de koncertbilletter, og hvorfor gjorde du egentligt det?” smilede jeg og var nu klar på at høre, hvordan hele vores historie sammen begyndte. ”Jo ser du.. Nu ligger landet sådan, at jeg faktisk faldt lidt for dine øjne. Jeg havde det som om, at det var min skyld det inde på La Boheme, så jeg ville gøre det godt igen, ved at give dig nogle gode koncertbilletter. Jeg vidste, at jeg med stor sansynlighed nok ville se dig igen, hvis jeg gav dig billetterne, eller papiret som det faktisk var du fik af mig. Derfor var jeg klar på at give dig noget til koncerten! Det blev så min halskæde som du fik, og derefter var det bare et spørgsmål om tid og håb. Jeg havde jo skrevet på halskæden om vi ikke skulle mødes, og jeg vidste ikke med sikkerhed om du ville dukke op, hvilket du så gjorde! Det var jeg virkelig glad for, at du gjorde.” Han stoppede op i sin lange fortælling om hvordan vi havde mødt hinanden og det. Han skulle til at sige noget mere, men jeg stoppede ham igen, ved ligeså stille at presse mine læber mod hans. Han gav stille efter og kyssede med. Hans arme kørte op og ned at min ryg, og jeg tog mine hænder om hans nakke. Midt i kysset, kunne jeg pludseligt lugte en virkelig slem lugt. Jeg trak mig hurtigt ud af kysset, og kiggede over på panderne. ”Justin…” grinede jeg og kiggede derefter hen på ham. ”Jeg tror dit bacon er færdigt nu!” fortsatte jeg hurtigt og fik taget hans sorte bacon af kogepladen. ”Ja det tror jeg du har ret i,” smilede han og vi fik også taget æggene af, hvorefter vi fik det taget over på fem forskellige tallerkner. En til Justin, en til Ryan, en til Chris, en til Caitlin og en til mig. Derefter fik vi hældt noget vand op i en kande, og serverede derefter morgenmaden for de tre andre sovetryner.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...