Held i Uheld ❂ Justin Bieber

Victoria er en helt normal pige, som har en del forventninger til hende liv, men en tur på Cafe La Boheme med hendes søster - Jamilla, vender hendes liv op og ned, da hun støder ind i en tilfældig dreng.. Eller er han nu også så fremmed som man lige tror?

141Likes
174Kommentarer
42572Visninger
AA

20. Et ulykkeligt liv går videre…

Justin havde ringet en del gange til mig, selv samme dag, men jeg havde ikke taget mobilen, eller svaret på hans SMS’er. Jeg fortrød faktisk lidt, at jeg ikke havde fået snakket med ham, for han kunne jo sådan set ikke gøre noget ved det. Sådan var det at være en verdenskendt stjerne, som Justin. At være på Tour var noget som hørte med til hans ”job!” Uden at tænke over det, fik jeg fundet hans nummer frem på min mobil, fik ringet op, og ventede på et svar i den anden ende. Jeg ventede spændt med en del sommerfugle i maven. ”Det er Justin,” kunne jeg høre ham sige, og jeg smilede automatisk. ”Hej Justin. Det er Victoria..” Jeg stoppede kort. ”Victoria!” udbrød han og jeg blev helt varm inden i, da han nævnte mit navn. ”Ja det er mig Justin. Hvorfor lyder du så overrasket,” smilede jeg, men det kunne han jo ikke se. ”Jeg havde bare ikke lige regnet med, at du ville ringe. Jeg troede stadig, at du var sur, skuffet og ked af det.” ”Det er jeg også Justin, men jeg ved også, at det med at være så kendt som dig, at det også kan være svært til tider. Du bliver jo nødt til at tage ud i verden – ud til alle dine fans, og det vil jeg ikke stå i vejen for.” ”Var det kun derfor du ringede?” sagde han, og jeg rystede stille på hovedet. Kun derfor jeg ringede! Ville han nu ikke snakke med mig mere. ”Ja! Jeg ville også gerne snakke med dig igen, og ønske dig en god tur, og sige tak for den tid vi havde haft sammen.” Jeg lød så glad og munter som jeg kunne, men der var sikkert stadig noget sørgmodighed i min stemme. ”Men tak! Og også tak for den tid vi har haft sammen. Jeg nød den virkelig, og jeg håber på, at vi engang kan fortsætte hvor vi slap.” ”Det ved jeg ikke Justin. Det kan jo være, at det hele har ændret sig, når du kommer hjem fra touren. Hvem ved!” Vi fik snakket sammen i et kort stykke tid mere, inden jeg så afsluttede samtalen. Han blev ved med at snakke om hans tour, og om vi ikke godt kunne fortsætte hvor vi slap, når han engang ville komme hjem. Jeg var bare ikke så sikker på, at det ville komme til at lykkedes. Det kunne være at han var faldet for en anden pige, som han havde set blandt hans skrigende fans, eller måske en anden kendt, og måske havde jeg også fundet en anden. Jeg tvivlede dog stært på, at jeg ville kunne finde en så god som Justin. En så sød som ham. Jeg satte min mobil til opladning, og gik ind til min lillesøster. Hun sad på hendes seng og hørte musik. ”Hvad laver du søs?” spurgte jeg hende, og satte mig ned ved siden af hende. Hun reagerede ikke, så hun havde sikkert ikke hørt mig. Jeg tog den ene af hendes to høretelefoner ud, og pustede hende i øret. Hun fløj op, og jeg klemte hurtigt et grin inde. ”Jamen også hej til dig, Vic,” grinede hun og slukkede helt for hendes musik. ”Hvad laver du?” ”Ikke det helt store. Tænkte, hørte musik. Hvad med dig?” smilede min søster og jeg kiggede ned. ”Jeg tænkte også.. Har du hørt det med Justin?” Jeg ville virkelig gerne fortælle hende det, og hun havde også fortjent at vide det. ”Nej? Er det da noget dårligt?” Jeg nikkede sørgmodigt på hovedet. ”Fortæl, fortæl!” plagede hun og jeg nikkede igen. ”Ja Okay! Justin tager på tour rundt i verden, og det havde han åbenbart lige tænkt sig, at sige til mig i dag, selvom han havde vidst det i et godt stykke tid.” Jeg klemte igen de tårer inde, som havde formet sig i mine øjenkroge. ”Det gjorde han bare ikke!?” Jamilla rejste sig arrigt op, men jeg fik hende holdt tilbage. ”Rolig nu søs. Det er sådan noget som hører med til hans job. Han bliver nødt til at støtte op om hans fans, og i denne her omgang, var det så lige mig det skulle gå ud over..” svarede jeg hurtigt og begravede mit hoved i mine hænder. ”Kom her søs,” trøstede min søster, og lagde hendes arme om mig, hvorefter hun trak mig ind i hendes favn. ”Du ved jeg altid er her ved din side søster. Jeg skal nok lade være med at tage på tour, og så ikke sige det til dig. Det kan jeg allerede godt love dig for nu,” fortsatte hun og puffede mig blidt i siden. Jeg kunne ikke lade være med at smile. ”Lad være med at være så sjov, Jam. Jeg vil gerne være ked af det,” muggede jeg, men brød så derefter ud i et stort grin. Det lød virkelig sjovt, det jeg lige havde sagt. Jeg kunne umuligt være sur i mnin søsters dejlige selvskab. Hun var en humørbombe, som altid kunne få en til at blive glad igen..
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...