Held i Uheld ❂ Justin Bieber

Victoria er en helt normal pige, som har en del forventninger til hende liv, men en tur på Cafe La Boheme med hendes søster - Jamilla, vender hendes liv op og ned, da hun støder ind i en tilfældig dreng.. Eller er han nu også så fremmed som man lige tror?

141Likes
174Kommentarer
42554Visninger
AA

44. Et telefonopkald og en samtale med en Jasmine!

Han havde stadig ikke ringet. Typisk! Han lovede i går, at han ville ringe i dag inden klokken slog fire, og selvom klokken nu både havde slået halv fem og fem, så havde han alligevel ikke ringet. Jeg fik hurtigt tastet hans nummer ind, og ringede derefter op. ”Hej!” sagde en pigestemme i den anden ende af røret. ”Hej! Det er Victoria. Hvem snakker jeg med?” spurgte jeg usikkert om og kiggede ud i luften. ”Det er Jasmine! Og hvem er du om jeg må spørge?” sagde pigestemmen i røret. Pigestemmen som åbenbart tilhørte en pige, som hed Jasmine. ”Jeg er Victoria! Men altså, jeg tror jeg har fået forkert nummer. Jeg skulle have fat i min kæreste – Justin – så det må du meget undskylde,” sagde jeg hurtigt og var klar til at ligge røret på, da pigen fik mig til at tøve et øjeblik. ”Justin Bieber?” sagde denne såkaldte Jasmine, og jeg smilede automatisk ved lyden af Justins navn. ”Ja! Justin Bieber! Min kæreste. Kender du ham?” ”Ja han sidder lige her ved siden af mig. Vil du da gerne snakke med ham?” mumlede Jasmine og jeg var ved at blive godt træt af hendes stemme. ”Ja jeg vil godt snakke med ham.” Først dér gik det op for mig, at hun havde sagt, at hun sad ved siden af ham.. Hvad skete der for det? Var han sammen med andre piger? ”Hej,” sagde Justins varme stemme og afbrød min tankegang. ”Hej Justin! Det er Victoria,” svarede jeg hurtigt og lænede mig langsomt tilbage i min kontorstol. ”Hej Shawty,” sagde han nu lidt mere muntert. ”Hvad ville du?” fortsatte han og jeg blev faktisk lidt skeptisk over hans måde at snakke på. Sådan plejede han ikke at være. ”Du lovede at ringe klokken fire, og nu er klokken over fem! Jeg modtog aldrig et opkald fra dig, så jeg ville bare høre om der var noget galt, siden du ikke ringede,” konstaterede jeg hurtigt og kiggede ned på mine sortbrogede strømper. ”Nå ja! Det havde jeg lovet! Det må du undskylde! Det var jeg kommet helt fra igen,” grinede han, men jeg fandt det ikke spor sjovt. Overhovedet ikke! ”Hvem er Jasmine?” sagde jeg hurtigt og skiftede med det samme emne. Der blev helt stille i den anden ende at døren, og der gik lidt tid inden han svarede. ”Hun er bare en veninde. Jeg hjælper hende bare. Eller faktisk hjælper hun mig,” tøvede Justin og nu var jeg helt sikker på at der var gang i et eller andet. ”Justin! Det der passer jo ikke! Det kan jeg høre på dig, så hvorfor fortæller du mig ikke bare sandheden?” ”Men det er sandheden! Hun hjælper mig! Altså jeg mener… Der er nok en ting jeg har glemt at sige til dig..” Han stoppede op, ved at jeg afbrød ham. ”Nå så det tror du der er?” Jeg hævede min stemme da jeg var ved at blive bare en lille smule irriteret på ham. ”Hvem er hun så? Og hvad skulle du bruge hendes hjælp til?” ”Jo ser du.. Jeg er ved at lave en musikvideo til et af mine numre, baby, og så skal jeg bare spille sammen med hende i den video. Hun er hende der pigen i den musikvideo!” indrømmede Justin, og jeg satte mig hurtigt op i min kontorstol. ”Hun hvad?” nærmest råbte jeg ind i telefonen. ”Og det havde du så ikke lige tænkt dig at fortælle mig? Eller ville du først fortælle mig det, når musikvideoen var udkommet?” Jeg var sur nu. Jeg var vred og jeg var mest af alt.. Så var jeg skuffet. Jeg var skuffet over Justin! ”Jeg ville have fortalt dig det i dag, da jeg ville ringe, men så var vi så godt i gang med optagelserne, at jeg helt glemte at ringe. Det må du virkelig undskylde,” sagde Justin uskyldigt, og det eneste jeg kunne var bare at ryste på hovedet. ”Den er god med dig Justin! Så du vil hellere være sammen med hende… Jasmine, end snakke med mig! Helt ærligt Justin, jeg troede faktisk jeg var din kæreste!” ”Du er min kæreste,” brød han ind og jeg kunne stille mærke tårerne, som formede sig i mine øjenkroge. ”Så vis det, i stedet for det der. Vis at jeg betyder noget for dig, og vis at du holder af mig. Vis det!” råbte jeg og denne her gang smækkede jeg røret på. Jeg ville ikke snakke mere med ham. Jeg var virkelig vred nu. Jeg humpede hen til min seng, hvorefter jeg smed mig ned i den. Jeg begravede mit hoved i min pude, og begyndte at græde. Kunne han dog ikke i det mindste bare have sagt noget til mig om det? Det så ikke ud til at interessere ham, og så måtte det vel bare være sådan. Han måtte bevise for mig, at han virkelig ville have at det her forhold mellem os skulle holde, for det var virkelig tæt på at være for meget for mig. Jeg vidste jo godt at ham og Jasmine ikke havde noget sammen, men bare det at han ikke havde sagt noget til mig. Han havde ikke sagt at han skulle tilbringe en del tid sammen med en anden pige, som skulle være med i hans musikvideo. Og oven i købet skulle den pige, Jasmine, så også spille hans ”Love interest” i hans musikvideo. Kunne det gå meget bedre? Eller skulle vi hellere sige dårligere?
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...