Held i Uheld ❂ Justin Bieber

Victoria er en helt normal pige, som har en del forventninger til hende liv, men en tur på Cafe La Boheme med hendes søster - Jamilla, vender hendes liv op og ned, da hun støder ind i en tilfældig dreng.. Eller er han nu også så fremmed som man lige tror?

141Likes
174Kommentarer
41146Visninger
AA

3. Et pyjamasparty og en skrigende flok piger

”De kommer nu!” råbte Jamilla nede fra køkkenet, og jeg sukkede bare hurtigt. Jeg skyndte mig ned af de mange trapper, og fortsatte derefter ud i til min søster. Og med at ”de” kom nu, som hun søster havde råbt lige før, så mente hun alle hendes skrigende veninder. Jeg orkede virkelig ikke at have et hav af fjortenårige piger til at løbe rundt i huset og larme og skrige. ”Hvor mange er det lige der kommer?” spurgte jeg træt min søster om, da jeg kom hen til hende. ”Fire andre piger. Bella kunne ikke komme alligevel. Hendes forældre er lige blevet skilt, så de skulle til at flytte. Men de fire andre piger kommer,” sagde hun og sendte mig et stort smil. Hun var ved at gøre alt klar til deres såkaldte pyjamasparty. Hun havde skåret gulerødder og agurker ud, samt havde hun også fyldt flere store skåle med chips og popcorn. Sodavand havde hun også sørget for, dog kunne jeg allerede nu se, at hendes veninder, som kom gående i deres nattøj op af vores indkørsel, at de også havde godter med til aftenen. ”Men jeg tror jeg smutter op på værelset igen så. Mor og far sidder jo bare nede i stuen og jeg er alligevel inde på mit værelse, så i kan altid bare komme til os begge hvis det er. Hyg jer,” smilede jeg og krammede min søster inden jeg hurtigt gik op ovenpå igen, og fortsatte ind på mit værelse igen. Da jeg kom ind på værelset, fik jeg skiftet til nattøj, og fik hængt det rene tøj hen i skabet igen. Mit våde tøj fra uheldet i restauranten var for længst røget i vasketøjskurven, og hængt til tørre. Jeg smed mig ned i min seng, og trak en skolebog op fra min skoletaske – min engelskbog! Det væltede ind med lektier her for tiden, og jeg lavede næsten ikke andet end lektier. Selvom dagen i dag var fredag, kunne jeg ligeså godt starte på mine lektier, da jeg alligevel ikke ville få tid til at lave dem resten af weekenden. Hvis jeg virkelig overvejede at tage til koncert på søndag, så var jeg jo heller ikke hjemme der. Jeg sprang hurtigt ud i de lektier som jeg havde for, men blev dog afbrudt af noget larmende musik noget tid efter. Jeg rystede stille på hovedet, og prøvede så igen at koncentrere mig om mit engelsk – dog hjalp det lige vidt! Musikken var for høj og larmende. Typisk Jamilla og hendes veninder. Jeg smed bogen fra mig, og vadede lidt irriteret ind på min søsters værelse. Uden at banke på hendes dør, gik jeg bare ind. ”Vil i ikke godt bare skrue lidt ned? Jeg prøver faktisk på lave lektier, og det er lidt svært når sådan noget dårligt musik kører i baggrunden,” sagde jeg bestemt og hentydede til det musik som de hørte. ”Du mener det her musik? Justin Biebers musik?” smilede en af Jamillas veninder, som jeg ikke kendte navnet på. ”Justin .. hvem?” Jeg lignede sikkert ét stort spørgsmål, mens jeg spurgte om ham drengen, men jeg havde aldrig hørt om ham før. ”Men vær venlig at dæmpe musikken bare lidt. Ikke helt men bare lidt,” smilede jeg og de lovede mig, at de nok skulle dæmpe den. Da jeg gik tilbage til mit værelse, kunne jeg høre at de stille dæmpede musikken, og jeg smilede tilfredst for mig selv. Igen satte jeg mig ned i min seng, og prøvede på at fokusere på mine lektier, men igen skulle en irriterende lyd ødelægge det for mig. Denne her gang var det dog ikke noget musik som irriterede mig. Det var Jamilla og hendes fire veninder. De skreg i vilden sky, og det var næsten til at blive skør i hovedet af. Hvorfor skulle piger i den alder også altid være så fjollede? De skreg sikkert over en eller anden dreng, som garanteret var verdenskendt. Ham popstjernen som de sikkert alle sammen var smaskforelsket i. Det var en ting jeg ikke forstod ved piger. Hvordan kunne de falde for personer som de aldrig havde mødt før, men som de kun havde set utallige gange på plakater, og som de havde set i reklamer og på tv? Det var latterligt efter mit hoved. Sådan havde jeg godt nok aldrig været. Jeg var aldrig faldet for en kendt skuespiller eller sanger som havde stjålet tonsvis af bankende pigehjerter, og det var også en ting, som aldrig ville komme til at ske. Jeg skulle ikke komme sammen med en kendt, og sådan var det bare! Når det kom til stykket, så havde jeg sikkert heller ikke en eneste minimal chance mod de andre kendte og ellers så smukke piger.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...