Held i Uheld ❂ Justin Bieber

Victoria er en helt normal pige, som har en del forventninger til hende liv, men en tur på Cafe La Boheme med hendes søster - Jamilla, vender hendes liv op og ned, da hun støder ind i en tilfældig dreng.. Eller er han nu også så fremmed som man lige tror?

141Likes
174Kommentarer
42570Visninger
AA

2. Et par koncertbilletter til en ukendt koncert!

Han tog stille min hånd, og hjalp mig op på benene igen. ”Undskyld igen,” mumlede han og sendte mig et forsigtigt smil. ”Det gør som sagt ikke noget. Jeg kunne jo bare have kigget mig for,” smilede jeg og kiggede ned af mit drivvåde tøj. Jeg rystede stille på hovedet over det forfærdelige syn, og kiggede derefter over på drengen igen. Da jeg studerede ham nærmere kunne jeg se, at han havde en lilla cap på, mens en hætte var trukket op om hans kasket. En hætte som var forbundet med en hættetrøje. Han havde Nike sneakers på, et par denimblå løst siddende cowboybukser på og en sort sweatshirt. Ikke noget grimt syn. Tværtimod! ”Nej jeg skulle have kigget mig for. Hmm.. Hvordan kan jeg gøre det godt igen?” sagde han lavt og så i ét split sekund ud som om, at han tænkte. ”Jo nu har jeg det.. Her!” fortsatte han og fandt et stykke papir frem og en kuglepen, hvorefter han graverede noget ned på papiret. Da han var færdig med at skrive det som han skulle skrive, så gav han mig papiret. ”Og det er?” spurgte jeg forvirret den fremmede dreng om, og kiggede igen ned på papiret. ”To billetter til en koncert. Koncerten foregår om to dage på Angel Stadium.” Drengen snakkede ufatteligt hurtigt, og på et tidspunkt var det svært for mig, at følge med i hans hurtige tempo. ”Men du kan da ikke bare give mig et stykke papir, og så tro at jeg kan komme ind til en eller anden ligegyldig koncert!” svarede jeg undrende og kiggede igen over på ham. ”Bare stol på mig. Du kan dukke op hvis du vil, eller du kan lade være hvis du ikke vil. Hvis du tror på det at du kan komme ind med den billet, så duk op, hvis ikke.. så lad være! Men jeg må videre. Vi ses!” Han trak hætten længere op om hovedet på sig selv og skulle lige til at gå, inden han stoppede op. ”For resten. Her – Så kan du få dig noget nyt tøj.. som forhåbentligt ikke er svinet til med kakao og smoothie,” grinede han og stak mig en tyve-dollar seddel. Derefter stressede han ud af restauranten og var væk på under et split sekund. Jeg foldede papiret sammen, og stoppede det ned i min venstre lomme. Derefter gik jeg tomhændet hen til min lillesøster som sad og ventede utålmodigt henne ved vores bord. ”SØS! Hvad er der dog sket med dig?” udbrød Jam hurtigt og kiggede forbløffende og overrasket på mig. ”Jeg var bare ude for at mindre uheld, hvis man kan kalde det for det,” mumlede jeg og fik min salat af hende. ”Så vi har ikke noget drikkelse, da det er endt ud over mig tøj,” fortsatte jeg og tog en skefuld salat. ”Så du faldt og spildte det hele ud over dig?” sagde min søster og klemte et grin inde. ”Nogenlunde. Jeg gik ind i en eller anden dreng, og så faldt jeg og væltede det ud over mig selv!” ”En dreng. Uuuh!” drillede hun og puffede til mig. ”Stop det! Han gav mig faktisk noget. Godt nok tror jeg ikke på det, men lad os tjekke det ud.” Jeg fiskede papiret som jeg havde fået af drengen op af min lomme, og viste det derefter til min søster. ”En koncert i overmorgen. På Angel Stadium.. Hmm! Ved du hvem der holder koncert?” sagde min søster og studerede papiret nærmere. ”Han sagde det ikke til mig, og jeg ved ikke engang om det er svindel og humbuk, og om han bare narrede mig!” Da jeg fik papiret af min søster igen, foldede jeg det omhyggeligt sammen, og stoppede det derefter igen ned i min lomme. ”Måske skulle vi komme væk herfra? Jeg kunne virkelig godt trænge til at få noget nyt og for den sags skyld, noget tørt tøj på.” Jeg kunne ikke holde ud til, at sidde med vådt og beskidt tøj, og når det oven i købet lugtede af en blanding af banansmoothie og kakao, så var det heller ikke meget bedre. ”Måske skulle vi bare tage hjem, og så kan vi tage ind til byen igen i morgen? Så kan du også hjælpe mig med forberedelserne til mit pyjamasparty,” smilede min søster og jeg lovede hende, at jeg nok skulle hjælpe hende. ”Så kan jeg også tage med dig til den koncert her i overmorgen. Men også kun fordi det ville være synd for dig, hvis du skulle af sted selv,” fortsatte hun hurtigt, og jeg smilede bare stort til hende, og satte så derefter kursen mod vores hjem – kursen mod noget tørt og rent tøj!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...