Held i Uheld ❂ Justin Bieber

Victoria er en helt normal pige, som har en del forventninger til hende liv, men en tur på Cafe La Boheme med hendes søster - Jamilla, vender hendes liv op og ned, da hun støder ind i en tilfældig dreng.. Eller er han nu også så fremmed som man lige tror?

141Likes
174Kommentarer
41142Visninger
AA

43. Et par gode venner og en irriterende fod!

”Jeg tror også Victoria er faldet i søvn,” sagde nogle stemmer over mig. Jeg slog langsomt mine øjne op, og kiggede lige op i Caitlins varme og venskabelige øjne. ”Hun sov så ikke alligevel,” forsatte Caitlin og jeg grinede kort inden jeg satte mig op. ”Hvad laver i?” ”Vi har lige lavet middagsmad, og så ville vi lige ind og se til jer to,” sagde Chris hurtigt inden hverken Ryan eller Caitlin kunne nå at sige noget. ”Så Justin..” Jeg stoppede hurtigt og kiggede over på Justin. Han lå helt roligt på den helt samme måde, som han havde lagt på da jeg også selv var faldet i søvn. ”Han skal nok snart vågne,” sagde Ryan opmuntrende og smilede til mig. Jeg gengældte smilet, og tog derefter Justins slappe hånd. ”I kan bare komme. Vi er ude i køkkenet,” konstaterede Caitlin hurtigt og rejste sig helt op og gik ud i køkkenet. Ryan og Chris fulgte hurtigt efter. ”Justin,” prøvede jeg igen og ruskede forsigtigt i ham. ”Kan du ikke bare godt vågne nu?” fortsatte jeg og var fuldt fokuseret på Justin. Jeg kyssede ham hurtigt på munden, men til min store overraskelse kunne jeg mærke et par hænder, som placerede sig bag nakken på mig og pressede mig ned igen. Justin kyssede hurtigt med og jeg sukkede tilfreds. Jeg bed mig genert i læben og var glad for at han endeligt var vågnet. ”Hvorfor ser du så smadret ud?” sagde han og satte sig langsomt op. ”Hvordan tror du det er at vente på, at ens kæreste vågner? Når ens kæreste besvimer bare sådan midt i det hele,” hviskede jeg og han var helt rundt på gulvet. ”Jeg har det fint! Bare tag det roligt,” sagde hans dejlige varme stemme. ”Hvordan tror du jeg kan tage det roligt når du ikke har rørt på dig i ufatteligt lang tid? Jeg var jo bange Justin!” Jeg var oppe og køre over, at han bare kunne tage det så let. ”Hey! Rolig nu,” gentog han sig selv og rejste sig op. Han hjalp mig hurtigt op, og gav mig derefter mine krykker. ”Ved du godt jeg faldt ned af trappen?” mumlede jeg da vi begge to stod op. ”Hvad gjorde du?” nærmest råbte han. ”Jeg faldt ned af trappen, fordi jeg skulle skynde mig ned til dig. Chris sagde at du var besvimet og jeg glemte en overgang, at jeg havde et par krykker som jeg også skulle holde styr på, så jeg faldt! Men der skete ikke det helt store,” forsikrede jeg ham om og fortsatte derefter ud i køkkenet. ”Godt du endelig kom op,” sagde Chris og kiggede op fra sin tallerken, da jeg trak en af stolene ud fra spisebordet. ”En god gang middagssøvn er nu godt,” grinede Justin, men siden ingen af os andre fandt det spor sjovt, så grinede vi ikke over hans joke. ”Jeg driller bare,” forsikrede han os om, og vi nikkede bare alle sammen. ”Det håber jeg så sandelig også at du gør,” sagde jeg og fik fundet noget middagsmad frem. Resten af dagen gik i selskab med Ryan, Chris, Caitlin og Justin, og vi jeg kunne vidst roligt sige, at jeg havde fået mig tre nye venner! Måske endda en ny bedsteveninde i Caitlin! Vi tog alle sammen hver til sit sent på aftenen. Justin havde tilbudt at køre mig hjem, og det tilbud takkede jeg ikke nej tak til. Jeg kunne alligevel ikke selv køre hjem, da min brækkede fod stadig gjorde uhørligt ondt.

”Men så ses vi Justin,” sagde jeg og krammede ham. Vi stod foran hoveddøren til mit hus. ”Ja vi ses. Jeg håber snart vi finder en dag, hvor vi kan være sammen igen,” smilede han og kyssede mig på kinden, men inden hans læber ramte min kind, drejede jeg hovedet så hans læber i stedet for endte mod mine læber. Han grinede kort, men kyssede så derefter med. ”Smart metode,” grinede han og puffede stille til mig. ”Ja den kunne du lide hva’? Men vi ses. Jeg må nok hellere smutte,” sagde jeg og åbnede døren indtil. ”Vi ses. Jeg savner dig allerede,” svarede han og slap min hånd, som lå trygt i hans. ”Jeg savner også allerede dig.” Derefter lukkede jeg døren til og fik humpet mig op på mit værelse. Forbistrede fod og gips, som også bare skulle være i vejen for alt! Det forstod da også bare at splitte en sommer fra hinanden. Men heldigvis var en brækket fod ikke det værste som kunne ske, og jeg håbede ikke på flere uheld fra min side!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...