Held i Uheld ❂ Justin Bieber

Victoria er en helt normal pige, som har en del forventninger til hende liv, men en tur på Cafe La Boheme med hendes søster - Jamilla, vender hendes liv op og ned, da hun støder ind i en tilfældig dreng.. Eller er han nu også så fremmed som man lige tror?

141Likes
174Kommentarer
41153Visninger
AA

12. Et par brune øjne og en varm tilståelse

Jeg faldt hen i hans varme og brune øjne, og pludselig fik jeg en underlig følelse inden i. En dejlig følelse... Hvad skete der lige her? Jeg rystede hurtigt på hovedet og kiggede så over på ham igen. Han kiggede også på mig. Vores ansigter kom nærmere og lige inden vores læber skulle til at trykke sig mod hinanden, trak jeg mig hurtigt tilbage. ”Justin!” tøvede jeg hurtigt og sendte ham et hurtigt men forsigtigt smil. ”Det går ikke,” sagde jeg efter jeg havde set ham nikke. ”Jeg forstår. Så må jeg vel bare drømme om det,” halvsmilede han og pillede lidt ved hans hår. Han var genert kunne jeg se. Hver gang drenge blev nervøse, eller noget i den stil, så enten pillede de ved deres hår, snakkede om alt muligt ligegyldigt, eller også kiggede de bare væk og undlod og blande sig mere ind i en samtale. I værste fald sagde de slet ikke noget, men stirrede bare på pigen. Pigen som de med stor sandsynlighed var forelsket i. ”Ja - drøm du bare om det, så må vi jo håbe for dig, at det sker! Men det skal du nok ikke tro på, at det gør!” smilede jeg hurtigt og blinkede kort. Jeg mente det ikke som noget ondt, men mere bare som noget komisk. Justins ansigtsudtryk ændrede sig dristigt. Han kiggede hurtigt væk og undgik efterfølgende mit blik. Jeg rejste mig stille op, og skulle til at tage hjem, da det sikkert ville være en god idé – den bedste idé, men Justin stoppede mig hurtigt. ”Kan du huske den sang, som jeg sang til dig oppe på scenen? På Angel Staduim! Jeg mente det jeg sang. Jeg har noget jeg vil sige..” Han tøvede kort, og jeg kunne høre, at han tog mod til sig inden han så tog en dyb indånding. ”Victoria fra første gang jeg så dig, da jeg ved et uheld stødte ind i dig og ødelagde alt dit tøj, siden den dag har jeg bare ikke kunnet få dig ud af hovedet. Du har virkelig fyldt mine tanker døgnet rundt. Jeg ved ikke om du har det på samme måde, men...” ”Argh - se! Se det er Justin Bieber!” kunne jeg høre nogen piger skrige og de afbrød hurtigt det som Justin var ved at sige. ”Endnu flere fans,” mumlede jeg stille for mig selv og kiggede undskyldende over på Justin. ”Har du et stykke papir og en blyant?” spurgte jeg ham hurtigt om, og han nikkede hurtigt inden han fandt det frem. Jeg greb det hurtigt, fik kradset det ned på papiret, som jeg skulle, derefter gav jeg det hurtigt til ham igen. ”Vi ses Justin. Tak for en hyggelig dag, men jeg bliver nødt til at gå nu. Dine fans finder sikkert på histoirer om os, og senere kører det sikkert helt af sporet. Hvem ved? Men vi ses Justin,” smilede jeg hurtigt og han trak mig hurtigt ind til et kram. Mens jeg var i hans favn kyssede jeg ham hurtigt på kinden, og inden jeg gik hjem nåede jeg lige at se, at han svagt rødmede, at hans kinder hurtigt blev røde. Mine kinder blussede dog også op, og jeg blev igen helt varm inden i. Han kiggede længselsfuldt efter mig med et smil smørret hen over hans læber. Han vinkede kort til mig, inden han igen blev omringet af hans ivrige fans. Jeg fortsatte hjemad med et smil på læberne og en dejlig følelse...
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...