Held i Uheld ❂ Justin Bieber

Victoria er en helt normal pige, som har en del forventninger til hende liv, men en tur på Cafe La Boheme med hendes søster - Jamilla, vender hendes liv op og ned, da hun støder ind i en tilfældig dreng.. Eller er han nu også så fremmed som man lige tror?

141Likes
174Kommentarer
41157Visninger
AA

42. En trist nyhed og en spurt ned af trapperne

”Hvad er der bror?” sagde Caitlin hurtigt, da Christian kom til syne i døren. Jeg tror måske lige i skal komme med nedenunder,” mumlede han og jeg fik hurtigt fat i min krykker, og derefter gik det ellers i fuld fart ned af trapperne. Jeg glemte en overgang at jeg havde krykker som jeg også skulle holde styr på, så jeg kom til at springe et trin på trapperne over, og rullede derefter ned af de sidste seks trin på trappen. ”Vic!” råbte Caitlin bag mig, og jeg kunne hurtigt høre hendes sidste skridt ned af trappen, hvorefter hun hurtigt stod over mig. ”Du skal altså til at passe lidt på,” sagde hun hurtigt, hvorefter hun fik mig stablet mig op på benene igen. Min brækkede fod gjorde virkelig ondt, og smerterne i den var store. Jeg fik igen sat mine krykker på plads på mine arme og gik derefter haltende ind i stuen, hvor Ryan sad foroverbøjet ned over en, som lå i sengen… ”JUSTIN!” skreg jeg og fik hurtigt sat fart i krykkerne, og knælede ned foran Justin, da jeg nåede hen til ham. ”Hvad sker der lige her?” sagde Caitlin bag mig. Jeg kunne mærke hendes hænder på begge mine skuldre. ”Han er besvimet. Jeg ved ikke hvorfor. Lige pludselig mens vi var i gang med at snakke, så faldt han bare tilbage i madrassen. Jeg ved virkelig ikke hvad der skete,” sagde en paniskslagen Ryan. ”Har han nogen sygdom eller sådan noget?” De rystede alle tre på hovedet. ”Hvad kan det så være..” mumlede jeg lidt for mig selv. Jeg lagde mig ned ved siden af Justin, og tog hans hånd i min. ”Justin,” hviskede jeg ind i øret på ham. Han rørte ikke på sig. Han trak vejret kunne jeg se, da hans brystkasse bevægede sig op og ned. ”Det er sikkert for højt blodsukker,” sagde Caitlin pludselig, og jeg rettede hurtigt mit blik mod hende. ”Hvordan kan det være?” Chris var tydeligvis også ude af den, og jeg kunne udmærket godt forstå ham. VI var sådan set alle fire ude af den. ”Det kan måske være fordi han har så meget at se til hele tiden. Det er jo heller ikke så tit vi alle sammen er sammen mere, fordi han altid optræder, laver pressemøder eller sådan noget.” Man kunne tydeligt høre, at Caitlin virkelig havde forstand på det hun snakkede om. Hun var faktisk ikke så lidt klog. ”Han skal nok bare have lidt tid til at komme til sig selv igen,” mumlede Ryan, og vi andre erklærede os hurtigt enige. ”Måske skulle vi lave noget middagsmad mens, så kan Victoria blive herinde sammen med ham,” smilede Caitlin og klemte venskabeligt mig på skulderen. Jeg rejste mig med besvær op, og krammede derefter hende. ”Tak,” hviskede jeg i hendes ene øre, og hun smilede bare hurtigt til mig, hvorefter hun fik sin lillebror og Ryan med ud i køkkenet. Jeg satte mig ned ved siden af Justin igen, og sad bare og kiggede på ham. Min fod gjorde stadig umådeligt ondt efter mit lille uheld ned af trappen. Jeg skulle sikkert have gipsen på i længere tid nu, da jeg havde slået min fod igen. Jeg tog en lok af Justins hår mellem to af mine fingre, og snoede så derefter hårlokken om en af fingrene. Han rørte stadig ikke på sig, og det undrede mig lidt at han bare sådan lige pludselig besvimede. Bare han ikke ville gå ned med stress, og på den måde også være nødt til at aflyse en del koncerter. Jeg bukkede mig langsomt ned mod ham, og kyssede ham blidt på kinden. Derefter lagde jeg mig ned ved siden af ham igen og rettede mit blik mod ham. Han var mindst ligeså sød når han sov. Jeg smilede stille for mig selv og tog derefter min arm om ham. Mine øjne faldt langsomt sammen og lidt efter sov jeg.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...