Held i Uheld ❂ Justin Bieber

Victoria er en helt normal pige, som har en del forventninger til hende liv, men en tur på Cafe La Boheme med hendes søster - Jamilla, vender hendes liv op og ned, da hun støder ind i en tilfældig dreng.. Eller er han nu også så fremmed som man lige tror?

141Likes
174Kommentarer
41587Visninger
AA

33. En romantisk tur til havet i fint tøj.. eller ikke!


”Jeg skal nok sige til, når jeg vi næsten er der. Når vi er ved vores endedestination, så skal jeg nok tage bindet af for dine øjne,” sagde Justins varme stemme, og jeg smilede bare forsigtigt. Jeg var ikke helt tryg ved denne her situation. Justin havde bundet noget om mine øjne, så jeg ikke kunne se, hvor han førte mig hen. Vi var på vej hen til hans overraskelse. Den overraskelse som Justin ville vise mig. ”Nu har du fat i mig, så jeg ikke går hen og skvatter lige pludseligt,” sagde jeg og klemte endnu hårdere om Justins hænder, som jeg holdt godt fat i. ”Jeg lader dig ikke falde, bare rolig, Shawty,” grinede Justin, og kyssede mig i håret. Jeg tog det stille lidt mere roligt, da jeg godt vidste, at Justin ville passe på mig. Han ville ikke lade mig falde.

Vi gik lidt videre i stilhed, men lidt efter stoppede Justin hurtigt op. ”Så er vi her. Så nu skal jeg bare have det her af,” sagde han og bøvlede med at få bindet væk fra mine øjne. ”Hold stadig dine øjne lukkede, når jeg har fået det af,” fortsatte han hurtigt lidt efter, og jeg nikkede bare. Han fik det væk fra mine øjne, men derefter holdt han sine hænder foran mine øjne. ”Er du klar?” hviskede han i mit venstre øre, og jeg rødmede stille mens jeg nikkede. ”Tre, to, en… Nu må du gerne kigge,” sagde han så endeligt, og tog sine hænder væk fra mine øjne. Jeg tøvede kort med at åbne øjnene. ”Det er altså ikke farligt, Victoria. Det kan jeg hverfald lige love dig for, at det ikke er.” Jeg åbnede stille mine øjne lidt efter, og tabte næsten kæben. ”Wow!” var det eneste jeg kunne sige. Jeg kiggede over på Justin. ”Kan du lide det?” smilede han og jeg krammede ham. ”Om jeg kan! Det er så romantisk.” Jeg kyssede ham hurtigt på kinden og satte mig ned på en lille bænk. Justin havde ført mig ud over en lang bro, hvor der for enden af broen var en lille pavilion. Inde i pavilionen var der røde roser overalt, og inde i midten af den, stod der en enkelt bænk. Justin satte sig hurtigt end ved siden af mig. Jeg kiggede ud over det store Stillehav, som tårnede sig frem foran os, som store bjergetoppe. Solen var ved at gå ned over det store hav, og himlen og skyerne var farvet rødlige og gullige som et vidunderligt solskær. Det hele var virkelig alt for overvældende, og så vidunderligt smukt. ”Var det sted her, det du snakkede om tidligere?” Han nikkede og jeg lagde stille mit hoved på hans ene skulder. ”Det var det. Jeg syntes jeg ville det her smukke sted med en person, som selv er helt igennem smuk og dejlig,” sagde han og jeg kunne se, at han rødmede svagt. ”Det er nok første gang, jeg har set dig rødme,” grinede jeg og han puffede bare til mig. ”Jeg rødmer kun yderst sjælent, og kun når jeg er i selvskab med nogle dejlige personer,” smilede han og jeg grinede igen. ”Kun yderst sjælent. Er det så ved at være et godt stykke tid siden, du sidst havde rødmet, siden du rødmer nu?” jokede jeg og han rejste sig op. ”Du kan lide at drille, hva’?” grinede han og jeg rejste mig også hurtigt op. Han tog sine arme om mig, og knugede mig hårdt ind til sig. Jeg svarede ham ikke, men kyssede ham bare på næsen. ”Det er faktisk ufatteligt romantisk det her. Her står vi så. Et kærestepar! Jeg har nok min flotteste kjole på, og du er nu heller ikke helt grim i tøjet i dag,” konstaterede jeg hurtigt, og han slap taget i min ene hånd, hvorefter jeg stille mærkede hans hånd på min ryg. Han begyndte stille at dreje rundt, og jeg vidste med det samme hvad han var ude på. Han ville danse med mig. ”Det var også meningen at det skulle være, bare lidt romantisk,” hviskede han og jeg begyndte stille at danse med. ”Justin..” mumlede jeg hurtigt og kiggede op på ham. ”Jeg kan ikke danse,” fortsatte jeg og stoppede op. ”Bare lad mig føre dig frem så. Min mor har engang lært mig det, til hvis jeg en dag skulle få brug for det. Du kan bare gøre efter mig.” sagde han charmerende og jeg kiggede ned på hans fødder, for at se, hvad han gjorde. Det ene ben tilbage, og så til siden. Derefter det andet ben frem og så igen til siden. Og sådan fortsatte vi. Vi dansede bare lidt frem og tilbage inde i den smukke pavilion, og jeg nød hvert sekund af dette her romantiske øjeblik. Det var nok det mest romantiske øjeblik jeg nogensinde havde oplevet. ”Du er faktisk den anden pige jeg har med herude alene,” sagde han pludseligt og vi dansede stadig videre. Jeg var efterhånden ved at have godt fat i det med at danse nu. ”Har du haft en anden pige med herude før mig?” spurgte jeg sagte om, og sank hurtigt en klump, som havde sat sig fast i halsen på mig. ”Ja det har jeg, men det behøver du ikke tænke over, Shawty.” ”Men så er jeg jo ikke den første du har haft med herude. Så er det jo slet ikke så specielt for dig, som det er for mig,” halvmumlede jeg og det fik ham bare til at grine. ”Justin.. Det er ikke sjovt,” fastslog jeg, men han grinede bare videre. ”Jeg elsker virkelig hende den anden meget højt. Hende den anden som jeg havde med herude, men jeg elsker dig langt ligeså højt.” Justin smilede nu stort til mig, men et så meget som ét lille smil, fandt vej hen over mine læber. Jeg fik det pludseligt dårligt over hele situationen, da jeg følte mig som et tredje hjul i denne her sammenhæng. Han havde haft en med herude før mig.. Jeg var sikkert bare endnu en pige, han havde fået med herud!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...