Held i Uheld ❂ Justin Bieber

Victoria er en helt normal pige, som har en del forventninger til hende liv, men en tur på Cafe La Boheme med hendes søster - Jamilla, vender hendes liv op og ned, da hun støder ind i en tilfældig dreng.. Eller er han nu også så fremmed som man lige tror?

141Likes
174Kommentarer
41135Visninger
AA

49. En romantisk gave fra en dejlig dreng!

Han rakte mig en lille aflang sølvæske. Jeg kiggede hurtigt op på ham for at se, om det var i orden at jeg åbnede den. ”Bare åben den. Det er jo til dig!” smilede han og kiggede spændt på mig. Jeg tog en dyb indånding og åbnede derefter den lille aflange æske. Jeg tabte helt pusten, da jeg så hvad der lå indeni. En fin lang sølvkæde lå så smukt nede i æsken. Nederst på halskæden var der en lille medaljon, som kunne åbnes. En hjertemedaljon ”Det behøvede du virkeligt ikke, Justin!” stammede jeg og krammede ham hårdt. ”Tusind, tusind tak!” fortsatte jeg og han smilede bare sit dejlige smil til mig. ”Du fortjener den Shawty! Hvad syntes du om den?” ”Hvad jeg syntes om den? Jeg kan ikke bare lide den, jeg elsker den!” nærmest råbte jeg og kiggede igen ned på halskæden. Han tog halskæden ud af dens æske, hvorefter han tog den på mig. Den passede perfekt. ”Prøv at åbne den lille medaljon,” sagde han stille, da jeg havde fået mit hår ud over halskæden igen. Jeg åbnede stille medaljonen, som Justin havde bedt mig om, og jeg smilede stort da jeg så hvad den gemte. Et billede af Justin og jeg dukkede frem, og jeg kunne ikke mindes at vi havde fået taget sådan et billede, men det var ret godt måtte jeg indrømme. ”Jeg fandt billedet på nettet. Det er taget til AMA’en, da du var med,” hviskede han i mit øre og jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige. Jeg var mundlam. ”Justin! Tusind tak! Det havde du slet ikke behøvet..” ”Det har du allerede sagt en gang, men det var så lidt.” Jeg kiggede igen ned på billedet af os, og jeg smilede igen lige så stort. Jeg kyssede hurtigt ham på munden, hvorefter jeg lænede mig tilbage til min egen plads igen. Justins hånd kørte væk fra mit lår og op til min hånd. Jeg var som paralyseret af hans charme og af dette romantiske øjeblik. ”Har du også fået hjælp af Caitlin til denne her romantiske stund?” grinede jeg og han puffede mig bare i siden. ”Jeg har faktisk helt selv fundet på det her. Jeg syntes du fortjente noget helt specielt, og så kunne jeg heller ikke se noget bedre tidspunkt til det specielle, end nu. Jeg ville gøre det så romantisk som muligt, og jeg håber du syntes det bare var lidt romantisk for ellers..” Jeg lagde en finger for hans mund, som tegn på at han skulle stoppe med at snakke. Han snakkede i vildelse og oveni det så blev han også ved med at gentage sig selv. ”Det var virkelig romantisk Justin. Nok det andet mest romantiske jeg nogensinde har været ude for i mit sekstenårige liv,” smilede jeg og han sendte mig en underlig mine. ”Andenpladsen kun?” mumlede han og kiggede ned, men fortsatte så hurtigt igen: ”Hvad var så det mest romantiske?” ”Det her er kun andenpladsen ja! Det mest romantiske har jeg også oplevet med dig,” konstaterede jeg hurtigt og han lyste op i et stort smil igen. ”Det var dengang vi var ude ved den lille pavilion. I vores smukke tøj, den smukke solnedgang..” ”Og dengang du brækkede foden!” brød Justin ind, og jeg kunne ikke lade være med at grine. ”Også dengang jeg brækkede foden ja! Det var så ulempen ved den tur. Men ellers var turen altså rigtig god, og romantisk!” ”Victoria..” mumlede Justin og jeg kiggede bare op på ham. ”Hvad er der søde?” ”Jeg vil gerne sige noget til dig. Noget som jeg længe har villet sige..” Han stoppede tøvende op, men jeg smilede bare opmuntrende til ham, som tegn på at det var helt i orden at fortsætte. ”Okay tak.. Jeg..” Mere nåede han igen ikke at sige, før hans iPhone ringede. ”Hvorfor lige nu!” mumlede han irriteret og tog den hurtigt op til øret. ”Det er Justin!” sagde han i telefonen, og jeg sukkede bare stille. Hvad var det mon han ville sige til mig?
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...