Held i Uheld ❂ Justin Bieber

Victoria er en helt normal pige, som har en del forventninger til hende liv, men en tur på Cafe La Boheme med hendes søster - Jamilla, vender hendes liv op og ned, da hun støder ind i en tilfældig dreng.. Eller er han nu også så fremmed som man lige tror?

141Likes
174Kommentarer
42282Visninger
AA

23. En flink dame og en efterladt søster

Jeg gik stille hen til indgangen som de andre fans var på vej ind af. Sommerfuglene var så småt begyndt at sprede sig inde i maven på mig, og jeg var spændt som bare pokker. Hvad ville Justin sige til mig, når han så mig igen? Ville han overhovedet kendes ved mig mere? Tusinde af sådanne spørgsmål strøg igennem mit hoved, og jeg ville forhåbentligt snart på svar på næsten dem alle. Det håbede jeg hvert fald at jeg ville.
”Vic, vi skal ikke ind der,” sagde min søster hurtigt, og rev mig med hende. ”Men det er der her, at alle de ander går ind! Så hvorfor skal vi ikke også det?” svarede jeg og var helt rundt på gulvet. Jeg har forvirret!
”Fordi det skal vi bare ikke. Bare følg efter mig. Jeg skal nok føre vej, og denne her gang, ved jeg da i det mindste hvor jeg går hen,” konstaterede min søster hurtigt med et stort smil, og jeg fulgte langsomt efter hende. ”Kan du ikke bare sige hvad vi skal heromme? For koncerten er jo ligesom ikke herude!” ”Shh Victoria! Jeg har tjek på det, så bare slap af, og lad din søster klare ærterne!” sagde Jamilla, og da jeg skulle til at svare hende, blev der lagt en finder på min mund. ”Ikke sig noget! Det er nu din overraskelse kommer!” Jamilla fik snakket med nogle vagtere, fik vist vores billetter, og kom ind et helt andet sted, end jeg overhovedet troede man kunne. Jeg valgte ikke at kommentere det, og bare følge efter min søster. Det virkede til, at hun havde tjek på det hele. Vi kom ikke ind til et sted hvor der stod en masse skrigende fans. Tværtimod! Der stod næsten ingen hvor vi var kommet ind, og der var ingen stor scene, som jeg havde troet der ville være. ”Det her ligner da ikke koncertstedet! Der er jo ingen scene.” Jeg snakkede hurtigt og meget lavt til min søster. ”Vent og hav toldmodighed. Der er to minutter til, at Justin går på scenen, og efter det skal vi begge to være klar. Eller rettere sagt du skal være klar. Bare vent her sammen med mig. Jeg har tjek på det, som jeg også sagde tidligere.” Jeg kunne godt mærke på min søster, at hun var lidt nervøs. Lidt nervøs for, hvad der ville ske. Men så var spørgsmålet jo bare – hvad ville der komme til at ske?
”San Francisco – tag godt i mod Justin Bieber alle sammen!” kunne jeg høre en mand sige, og en masse begyndte at skrige. Det her mindede mig om den første koncert, som jeg var til med Justin. Det med halskæden! Det som faktisk startede hele vores eventyr – eventyret mellem Justin og jeg. Justin gik i gang med at synge en sang, og jeg genkendte den hurtigt. Det var selvfølgelig hans megahit ”baby!” ”Har vi en Victoria McCartney tilstede?” sagde en fremmed dame pludseligt, og jeg vendte mig automatisk i retning af hendes stemme. ”Ja det er mig,” tøvede jeg og sendte hende et forvirret blik. ”Hvad skal du bruge mig til?” spurgte jeg fovirret hende om, og hun tog bare en arm om mig. ”Følg bare efter mig, miss. Så skal du nok finde ud af det.” Damen snakkede langsomt og med en meget venlig stemme. ”Jam! Hvad er det her for noget? Skal du ikke med?” Jeg kiggede hurtigt hen på min søster, som ikke rykkede sig ud af stedet. ”Nej! Det er kun dig, som skal med hende. Jeg venter her,” sagde hun endeligt og jeg sukkede kort. Jeg fulgte stille efter kvinden, og kiggede mig rundt omkring, mens vi gik. Jeg begyndte stille at kunne gætte mig til, hvor jeg befandt mig, og det var hvertfald ikke blandt alle de andre fans. Tværtimod! Det var nok et sted, hvor alle de skrigende fans ville ønske, at de kunne tilbringe noget af deres tid. Vi var ingen ringere end.. Backstage! Der hvor hele koncerten blev styret fra. ”Victoria.. Ved du godt hvad du skal?” Damen snakkede igen til mig, og stoppede op lidt efter. ”Jeg har faktisk ingen idé. Min søster fortalte mig ikke noget om det her,” konstaterede jeg hurtigt og hun nikkede. ”Men så kom med! Så får jeg gjort dig klar,” smilede hun og jeg fulgte igen bare efter. Hvad skulle jeg dog gøres klar til?
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...